Det er sommer, det er grill vejr, og det er tid til bøf!

Vi har været forbi Madklubben Steak, hvor Kenn, som er partner i Madklubben, gav tips til den perfekte bøf. Det er da lige noget for alle jer kødelskere derude, er det ikke?
Det kan være utrolig svært at stege et perfekt stykke kød, og hvordan skal man helt præcis gøre? Det kræver blot lidt øvelse, og med lidt tips fra Kenn, så er du på rette vej!

Følgende er en procedure til grillen, skrevet af Kenn fra Madklubben Steak. Du er en guttermand! 

Valg af den rigtige grillbøf

Først og fremmest er det er vigtig at vælge den bøf, som passer bedst til ens temperament. Der findes nemlig flere forskellige bøffer, som egner sig til grillen.
En anden ting at overveje, er tykkelsen på dine bøffer. Tykkelsen er nemlig afgørende, så bøfferne kan få en god stegeskorpe, uden at blive overtilberedt. Derudover er det vigtigt at sørger for, at købe bøffer af høj kvalitet, da de forskellige udskæringer har forskellige egneskaber. Det er alt sammen med til at give en fantastisk smag til det kød, som du nu har købt.

  • Striploin: god smag med lidt mere bid i
  • Mørbrad: rigtig mør med mild smag
  • Ribeye: god fedtmarmorering, som giver fantastisk smag og mørhed
  • Cote de Bouf: skøn smag og saftigt grundet benet

Den rette temperatur

En anden ting, som er vigtigt at huske: Tag bøfferne ud af køleskabet ca. 1 time før du skal stege dem. De må ikke være helt kolde, når de skal steges. Så bliver det kun sværere for dig.

Stegemetode

Om du steger på kul, gasgrill, eller stegepande, er op til dig. Det er blot meget vigtigt, at grillen/panden er rigtig varm, når du ligger kødet på. Ellers risikerer du at bøffen ligger og “koger “ på grillen, og man opnår ikke en ordentlig stegeskorpe, som er med til at give bøffen smag.

Start med at brun bøffen godt af på begge sider – ca 2-3 min på hver side, alt efter tykkelsen og hvilken stegegrad du ønsker din bøf. Skru derefter lidt ned for varmen, eller flyt bøffen ud i siden af grillen, hvor der ikke er så varm. Steg bøffen yderligere i 2-3 min på hver side. Stegetiden kan være svært at spå om, da det afhænger af flere ting; størrelsen på bøffen, temparaturen på grillen og temparaturen på bøffen inden den kommer på grillen.
Efter ca. 4-5 minutter på panden/grillen tager du bøffen af, og krydrer med salt og peber, mens den hviler. Hviletiden er meget vigtig for at bøffen ikke smider alt sin saft, når du skærer i den. Bøffen skal have lov til at hvile min. 5-6 minutter inden den bliver serveret.

Du kan også med fordel pensle bøffen med olivenolie, med finthakket timian, finthakket hvidløg og citronsaft i mens den hviler.
Hvis bøffen har fået lidt i underkanten af hvad du ønsker stegegraden skal være, så kan du sagtens stege den lidt ekstra på grillen.

Rigtig god fornøjelse, og hvis du ikke lige vil lave bøf selv, så tager vi glædeligt imod dig på Madklubben Steak. Her er der i hvert fald styr på kødet!