Hos Madklubben Vesterbro er der kommet nye retter på kortet. Her kan du både side inde i vores smukke restaurant, eller udenfor hvor der er fuld af liv, travle mennesker og hurtige cyklister. Det er det perfekte sted for dig som vil læne dig lidt tilbage, og suge byens puls til dig.

Vores nye retter oser af sommer, og her kan du nyde en menu spækket af friske danske råvarer! Uanset om du spiser kød, fisk, er vegetar eller veganer, så er der noget på menuen til dig. Prøv for eksempel en dansk rødspætte, vendt i rugmel og smørstegt på panden. Eller hvad med en cremet bygotto med friske ærter, spæde gulerødder, asparges, parmesan og persilleolie?
Du skal selvfølgelig også have lidt sødt til at runde af med. Her kan du blandt andet vælge 
en “sommer panna cotta”, med brændt hvid chokolade, passionsfrugtpuré, marengs og kokosflager. Det er da lige til at komme i sommerstemning af!  

Vores menu byder på 1, 2 eller 3 retter, med livretter inspireret fra hele verden. Her går vi ikke så meget op i regler og landegrænser, så længe maden bare smager forrygende. Madklubben Vesterbro huser desuden en cocktailbar, som kan besøges både før, under og uafhængig af middagen. Book bord til din næste madoplevelse på Vesterbro lige her.

Vi glæder os til at se dig!

Slagterbræt; Serranoskinke, chorizo, små slagterpølser, Vesterhavsost, oliven og en tomat/peberfrugt-pesto

Vegansk portobellosalat; Confiteret portobello med sprøde salater, passionsfrugtvinaigrette, friske hindbær, ristede valnødder og croutoner

Burrata; Blød italiensk ost med sommertomater, frisk basilikum, croutoner, olivenolie, tørrede oliven og sherryeddike

Rimmet laks; Bæredygtigt opdrættet laks fra Kvarøy, sprød sommersalat, rygeostcreme, syltede rabarber og stikkelsbær

Rørt tatar af okseinderlår; Estragonmayo, brøndkarse, råsyltede solbær og smørristet rugbrødscrumble

Smørstegt rødspætte; Dansk rødspætte på ben vendt i rugmel og smørstegt på panden à la meunière

Grillet kylling i sommerfrikassé; Grillede danske, benløse kyllingeoverlår i blanquettesauce med ærter, gulerødder og asparges

Cremet bygotto med friske ærter; Sauteret spinat,  spæde gulerødder, asparges, parmesan og persilleolie

Veganeren; Blød og lækker citronsorbet med ananas/passionsfrugtkompot, citronmelisse og bornholmsk kiksecrumble

Sommer panna cotta; Kokos-panna cotta med brændt hvid chokolade, passionsfrugtpuré, marengs og kokosflager

Chokoladebrownie med sommerbær; Valhronachokolade, valnødder, vaniljeis, og coulis på skovbær