Der er ingen tvivl om, at FOOD CLUB ikke ville være det samme uden vores mange skønne samarbejder! Tuborg RÅ sikrer udsøgt kvalitetsfadøl. Hansens Is sikrer en nostalgisk softice-oplevelse. Too Good To Go sikrer, at vores overskudsmad ikke går til spilde. Nu skal det handle om endnu en af vores nære venner: Barkas Coffee.

For selvom Barkas Coffee selv lever efter mantraet: ”More good things start with a cup of coffee”, så har vi på FOOD CLUB den tro, at en gennemført middag ligeledes ”ends with a cup of coffee”. For hvad er en hyggelig middag uden en forrygende afslutning? (Bogstaveligt talt “rygende”). Du ved. Der hvor den varme bryg skænkes, du læner dig tilbage, synker din middag og nyder skønt selskab samt mærker smagen og de økologiske kaffebønners kraft. Det er dét, vi snakker om.

På FOOD CLUB kan du ved vores kaffebord vælge imellem to typer af 100 % brasilianske Arabica bønner med fine noter af karamel. Når valget er truffet, er det op til dig at beslutte, om du ønsker en enkelt kop eller en kande til deling ved bordet. – Du er naturligvis også velkommen til at dele en kande med dig selv, hvis det er den helt store kaffetrang, der tærer dig! Og skulle du nu ikke være til kaffe, så kan du nyde godt af Perchs the, læskedrik, bobler, rødvin, hvidvin, vand eller fadøl. Alt inkluderet i vores simple pris.

Kig forbi FOOD CLUBs hjemmeside her, hvis du er nysgerrig efter at læse mere om vores bæredygtige menu og koncept på FOOD CLUB. Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor til vores grønne tag-selv-bord og til en lækker økologisk (kaffe)skål!