På flere af restauranterne i Madklubben-familien bliver du mødt af et klassisk koncept: Sammensæt selv din perfekte 3-retters menu til en fast, lav pris. Enkelte af stederne – som f.eks. på Steak Royal og Madklubben Steak – skal du også vælge en enkelt side order og en sauce til din hovedret.

Hos vores amerikanske spiseri lige ved søerne og Dronning Louises Bro, Alabama Social, tager de den skridtet videre: Nu skal du ikke længere nøjes med at vælge en enkelt side order til hovedretten. Næh, du får simpelthen alle 3 forskellige slags sauce og alle kortets 3 side orders uanset hvilken ret, der skal spille hovedrollen i din personligt udvalgte menu.

Sådan må det naturligvis være på en restaurant inspireret af et land, hvor ”more is more” og et festligt middagsbord helst skal bugne af fade med lækkert tilbehør. Herlighederne serveres klassisk ”family style”, så alle om bordet deler. Alabama Socials menukort skifter hvert kvartal, men lige nu får du følgende tilbehør med i prisen på 3 retter fra 300 kr:

  • Fries: Sprøde, gyldne fritter
  • Jerk Mayo: Mayonnaise, lime, habanero & allehånde
  • Roasted Summer Veggies: Ristede sommergrøntsager med baconvinaigrette
  • Creole Jus: Kreolsk rødvinssauce med jalapeños & timian
  • Alabama Slaw: Kål, salat, Rhode Island-dressing & ristede mandler
  • Smoky Barbecue: Lun BBQ-sauce med masser af røg og peber

Du kan se alle de forskellige hovedretter, du kan vælge imellem på Alabama Socials menukort her. Glem heller ikke at booke bord på forhånd, hvis du ønsker at nyde en middag på vores amerikanske sydstatsfavorit – der er ofte rift om pladserne!

Alabama Social