Kært barn har mange navne, og pizzaer findes i lige så mange udgaver. Nogle foretrækker en enkel pizza uden for mange forskellige komponenter, andre kan bedst lide én, der er fyldt med ekstra toppings, chili og jazz. På Gran Torino kan du få mange lækre slags, men én ting er ens for alle varianterne, nemlig den gode, velsmagende pizzabund.

“Vores pizzaer er lavet efter napolitansk tradition, hvor sømændene siden tidernes morgen har foretrukket en pizza, der kunne rulles som en pandekage,” fortæller køkkenchef Martin Alf.

“I Italien skærer de heller ikke pizzaerne ud, og vores italienske drenge i køkkenet synes også, det er en underlig uskik, for idéen er jo, at man klapper pizzaen sammen eller folder den fint og spiser den sådan. En pizza-slice, der er stiv som et bræt, har med andre ord intet med italiensk pizza at gøre.”

Vores pizzadej er derfor lavet på finkværnet Caputo-mel, og pizzaerne bages halvandet minut i den 375 grader varme Valoriani-ovn, som giver dem den bløde midte, det seje bid og den sprøde, luftige skorpe, vi elsker!

Se alle vores pizzaer her – og husk at booke et bord!