Velkommen til Madklubben Nørrebro

Street art, lækkert design og et regelfrit menukort går hånd i hånd på Madklubben Nørrebro. Et vaskeægte ”neighborhood spot”, hvor stemningen går højt på en tirsdag såvel som en lørdag. Find restauranten i baggården ved Sortedam Dossering 7, hvor et 4 meter højt ”Madklubben”-neonskilt leder vej. Nyd indretningens blanding af klassisk, dansk design og industrielle detaljer fra lokalets varelagerfortid, og gå på opdagelse i et menukort der – ligesom Nørrebro – stikker i alle retninger, men har en særlig forkærlighed for mad tilberedt over kul og flammer. En 3-retters menu starter på 225 kr.

Smiley: Se Madklubben Nørrebros seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Mellemøsten rykker: Madklubben Nørrebro er med på ny hitliste

Mellemøsten rykker: Madklubben Nørrebro er med på ny hitliste

Foto: Anna T. Huynh

”Det mellemøstlige køkken kan så utrolig meget godt, som du absolut ikke vil gå glip af,” skriver det digitale, københavnske kulturmagasin VINK i en spritny guide. Her bemærker de, hvordan københavnernes opfattelse af det mellemøstlige køkken er gået fra at fokusere på fuldemandsdürüm med ekstra dressing og små, eksotiske grønthandlere til at være en integreret og blomstrende del af hovedstandens restaurantscene.

I guiden ”Mellemøstens mad: Så meget mere end kebab” viser VINK vej til 6 forskellige spisesteder i byen, som alle enten er delvist inspireret af eller fuldstændig rodfæstet i de kulinariske traditioner fra området.

Blandt anbefalingerne finder du også vores seneste skud på restaurantstammen: Madklubben Nørrebro. Her står den på åben ild fra grillen i køkkenet og indtil flere retter skabt som en hyldest til det mellemøstlige kulturmix, der er en stor del af Nørrebros DNA.

”Madklubben Nørrebro er et smeltedigel af mange forskellige køkkener, lidt ligesom Nørrebro selv er det og det arabiske køkken repræsenteres med luksusshawarma. Fløjlsblødt lammekød, hummus, grønt og fladbrød serveres hver for sig, så du selv kan dosere som du finder passende,” skriver VINKs journalist og testspiser, Sigrid Duekilde, blandt andet.

Du kan sætte tænderne i hele VINKs guide til mellemøstlig københavnerkogekunst lige her. Vi er super stolte over, at Madklubben Nørrebro er med i det fine selskab, og du kan gå på opdagelse i hele restaurantens menukort her.

Vi ses på Sortedam Dossering i baggården lige under Irmahønen!

Ugens craving: Saftig og krydret appelsindessert helt uden gluten

Ugens craving: Saftig og krydret appelsindessert helt uden gluten

Sig ”appelsiiiin!” Der er nok at smile over, når en af Madklubben Nørrebros mest populære desserter rammer bordet med en fristende blanding af søde, syrlige, cremede og saftige elementer. Hvis du har cøliaki, er der desuden en stor ”added bonus”: Appelsinkagen med krydderis er nemlig helt og aldeles glutenfri.

Selve kagen laves ved at blende hele appelsiner henkogt med kardemommekapsler sammen med mandelmel, bagepulver, brun farin, sukker og æg. Selv den møre skræl fra citrusfrugterne blendes med, hvilket er med til at give kagen en smule frisk bitterhed. Når den færdigbagte kage anrettes på tallerkenen, overhældes den med en sirup af kogelagen, som er blevet reduceret i mængde og forstærket i smag.

Under kagen smøres vores hjemmelavede “orange curd”, og anretningen færdiggøres med en kugle krydderis skabt med kærlighed, kardemomme, kanel og ingefær af vores gode venner og leverandører fra Selmas Hjemmelade Is i Hellerup.

”Appelsinkage med krydderis” fås som en del af Madklubben Nørresbros faste menukoncept, hvor du selv sammensætter 3 retter fra kun 200 kr. Rækker sulten ikke helt så langt, kan du også nøjes med 2 retter fra 150 kr. eller en enkelt ret fra en flad hundredelap. Se hele menukortet fra restauranten her, og book bord nemt og hurtigt online ved at klikke her.

Psssst! Glem heller ikke, at du kan få alle 3 desserter fra menuen for kun 50 kr. ekstra. Den perfekte løsning, hvis du har en særligt dominerende sød tand!

IMG_6562

Espresso Martini: Dekadent og kaffefyldt cocktail storhitter

Espresso Martini: Dekadent og kaffefyldt cocktail storhitter

Hvis der er noget, Københavnerne elsker til hverdag, så er det kaffe. Hvis der der er noget, Københavnerne elsker til weekend, så er det cocktails. Den perfekte kombination ligger ligefor: Espresso Martini!

Blandingen af vodka, Kahlua og friskbrygget espresso resulterer i en cremet, sødlig og kraftig drink, der fungerer som et tiltrængt knytnæveslag lige i sanseapparatet, når du skal op i gear igen efter middagen eller bare trænger til et energiboost på byturen.

Espresso Martini hører til blandt favoritterne hos flere af medlemmerne i vores store Madklubben-familie. Se på listen nedenfor, hvor du kan sippe din Espresso Martini, samt hvor meget den koster.

Skål, og god weekend!

Ugens craving: Lukusshawarma på Madklubben Nørrebro

Ugens craving: Lukusshawarma på Madklubben Nørrebro

Den nyeste restaurant i vores store familie, Madklubben Nørrebro, har et menukort, der stikker i alskens retninger. Det er lovløst, det er udogmatisk, det er velsmagende og det er helt igennem uimodståeligt. Dog løber der alligevel en lille tråd gennem flere af retterne: En kulinarisk hyldest til det mellemøstlige grillkøkken, der er en stor del af Nørrebros urbane DNA.

Et godt eksempel er en af restaurantens mest populære hovedretter: Shawarma. Her taler vi ikke om det sjaskede kødrør, du får serveret i stanniolpyjamas med dressing fra tuben klokken 03 om natten, når du er på vej hjem fra byen. (Ok, indrømmet, det smager VIRKELIG også godt, når procenterne banker rundt i kroppen, og salt- og fedtniveauet skal holdes ved lige). Næh, Madklubben Nørrebros shawarma er en luksusudgave, hvor der er kælet for alle råvarerne.

Det starter med et stykke lammebov, som vi klæder på i vores egen krydderi-rub og ryger ved 130 grader.  Derefter bages kødet i ovnen pakket ind i stanniol sammen med safterne, der dryppede fra under rygningen. Det trevlede kød putter man som gæst selv over på et grillet fladbrødet i selskab med kålsalat, mynteyoghurt, hummus, chilisauce lavet på harissa, syltede grønne chilier og en frisk tabouleh-salat med tomat, persille og koriander.

Fristet? Så tjek hele Madklubben Nørrebros menukort ud her. Konceptet er enkelt: Vælg 1 ret fra 100 kr., 2 retter fra 150 kr. eller hele 3 retter fra kun 200 kr. Som altid er der mulighed for at tilkøbe lidt mere eksklusive eller tidskrævende retter for små pristillæg hen ad vejen. For eksempel koster shawarmaen 50 kr. i tillæg til din menu.

Luksusshawarma og dybstegt Snickers: Nu åbner Madklubben Nørrebro

Luksusshawarma og dybstegt Snickers: Nu åbner Madklubben Nørrebro

Ventetiden er ovre, grillen er tændt og bordene dækket op. Mandag den 6. februar slår vi officielt dørene op til vores nye, store spisested: Madklubben Nørrebro.

I Irmas gamle varelager i baggården under den æglæggende neonhøne ved søerne finder du Madklubben Nørrebro. Et vaskeægte neighborhood spot, hvor street art, lækkert design og et regelfrit menukort med inspiration fra stenbroens mellemøstlige kulturmix går hånd i hånd.

Tag plads på en af de knaldrøde Børge Mogensen-stole eller i de cognacfarvede sofarækker, og nyd en 3-retters byg-selv-middag fra så lidt som 200 kr., mens musikken spiller, cocktailglassene klirrer og duften af grill, ild og store flammer breder sig fra det åbne køkken.

Læs også: Gran Torino er genåbnet med pizza, karruselheste og nyt prisvenligt koncept

På Madklubben Nørrebro finder du både klassikere som tatar, fiskesuppe, rib eye og pighvar stegt på ben. Du kan også kaste dig over mere eventyrlystne kreationer som hjerte og lever stegt på spyd, vegetarisk tagine, djævelsk kylling og grillet ananas, for ikke at nævne signaturretter som luksusshawarma med alskens dyppelser og den dybstegte Snickersbar med saltet karamelis på siden.

Gå på opdagelse i hele menukortet fra Madklubben Nørrebro her, og book bord nemt og hurtigt online her. Vi glæder os til at byde dig og dine gæster velkommen hos det nyeste medlem af Madklubben-familien – som altid med god mad til ualmindelig sympatiske priser! Se flere billeder fra Madklubben Nørrebro herunder.

Adresse og åbningstider:
Sortedam Dossering 7C
2200 København N

Mandag til torsdag: Kl. 17:30-24:00 (køkkenet lukker kl. 22:00)
Fredag og lørdag: Kl. 17:00-24:00 (køkkenet lukker kl. 22:00)
Søndag: Kl. 17:30-24:00 (køkkenet lukker kl. 21:00)
IMG_6302 IMG_6398IMG_6379IMG_6349  IMG_6387

Valentine’s Day på Madklubbens restauranter forklaret med GIFs

Valentine’s Day på Madklubbens restauranter forklaret med GIFs

Måske er du typen, der tænker: ”Valentine’s Day? Er det ikke bare sådan noget amerikansk pussenussefjolleri, der er sat i verden for at få folk til at købe blomster og chokolade?” Eller måske er du, som os, typen, der tænker: ”Helt sikkert! Endnu en undskyldning for at gå ud og spise god mad med min yndlingsperson.”

Hos Madklubben hilser vi enhver undskyldning for at gå ud og spise fremragende mad til fair priser velkommen. At der så smøres lidt ekstra kærlighed på toppen, er kun prisværdigt i vores optik. Det mætter jo alt sammen!

Derfor har vi sat os for at vise, hvordan stemningen til Valentine’s Day tirsdag den 14. februar kommer til at folde sig ud på vores restauranter. Ikke ved hjælp af ord, ikke ved hjælp af billeder. Nej, ved hjælp af GIF’s.

Gran Torino:

Gå om bord i et væld af nybagte pizzaer direkte fra stenovnen og kig hinanden dybt i øjnene (hvis du altså kan få øjnene væk fra den dampende pizza på bordet foran dig). Gran Torino er netop genåbnet i nye lokaler på Sortedam Dossering 5, og du får 3 retter fra 200 kr.

Madklubben Nørrebro:

Det første du spotter, når du træder ind på Madklubben Nørrebro, er den store, træfyrede grill, som sender stikflammer op ad bagvæggen i det åbne køkken. Ild og romantik hænger uløseligt sammen, og du og din date kan spise jer igennem et væld af skønne retter, der er blevet kysset af flammerne på grillen. Sammensæt jeres egen 3-retters menu fra 200 kr.

Bistro Royal:

Når du er tvivl om, hvad din date helst vil lave på Valentine’s Day, er svaret klart: Spise chokolade! På Bistro Royal har de lige nu byens mest brownie i form af en cremet chokoladekage lavet på Valrhona ‘Guanaja’ i selskab med krystalliseret hvid chokolade og stracciatella-is.  Romance on a plate til kun 65 kr!

Madklubben Bistro-de-Luxe:

Den perfekte destination for dig, der gerne vil invitere din ledsager med på en elegant og indbydende restaurant, men også gerne vil bevare det gode forhold til din bankrådgiver. En 3-retters menu starter på bare 200 kr., og herlighederne serveres i smukke omgivelser med levende lys, ædelt træ på væggene og Børge Mogensen-stole under rumpetterne.

Tony’s:

Vores populære restaurant i Havnegade for enden af Nyhavn er en vaskeægte italiener med amerikanske karaktertræk. Det betyder spaghetti meatballs i rigelige mængder, forførende à la carte-retter og rendyrket romantik i stearinlysets skær. Også her kan 3 retter fås for 200 kr. #ThatsAmore

Bar Next Door:

På Bar Next Door ved Dronning Louises Bro kan du byde din date på en klassecocktail eller tre. Drik dus, mens bartenderen shaker løs, og det neonblå “Cocktails & Dreams” flimrer som et lysende hjerte i mørket. Baren har åbent til midnat.

Steak Royal

Vores internationalt anlagte spiseri på Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus emmer af romantik med kæmpet belysning, små private hjørner og båse og et væld af lækre steaks og fiskeretter. Sammensæt dine perfekte 3 retter fra 300 kr. og inviter den, du har kær med ud at spise.

Alabama Social:

Hvis du ikke er bange for at vise din date, at du for alvor kan spise igennem, så er Alabama Social det rette sted. Her står den på soul food fra de amerikanske Sydstater, og du er lovligt undskyldt, hvis du kommer til at tale mere om maden end om parforholdet. Den er nemlig en fest for både smagsløg og øjne.

Madklubben Steak:

Madklubben Steak blæser også op for romantikken den 14. februar. De dækker op med levende lys i restauranten og smider saftige steaks på grillen, så du kan koncentrere dig om at kigge din ledsager dybt i øjnene og fremsige kærlighedserklæringer som: ”Du er mit livs bearnaise” eller ”Jeg ved det lyder cheesy, men du er sødere end min cheese cake”.

Madklubben Vesterbro:

Madklubben Vesterbro går all in og tilbyder et gratis glas bobler til alle, der booker bord online og husker at skrive kommentaren “Valentines”, samt vælger en af de særlige Valentine’s-pakker på aftenen. Dem kan du læse meget mere om her, og vi kan afsløre, at den står på krabbe, kød og syndig chokoladekage til en god pris!

Forvirret? Så fortvivl ikke. Du kan nemt og hurtigt få et overblik over alle Madklubbens restauranter lige her

Madklubben Nørrebro med i guide til nye restauranter, du skal kende

Madklubben Nørrebro med i guide til nye restauranter, du skal kende

Foto: Katrine Engberg

De gode folk fra DinnerBooking.com, der gør det muligt at booke bord online på størstedelen af Danmarks dejlige restauranter, har netop udgivet en guide til 6 nye spisesteder, som du kan glæde dig til at besøge inden for den nærmeste fremtid.

I godt selskab med andre kommende Københavnerrestauranter finder du også Madklubben Nørrebro som et af de steder ”du skal sætte retning mod, hvis du vil opleve de nyeste spisesteder, før din nabo.”

I den appetitvækkende vejviser skriver DinnerBooking følgende:

”Den populære og folkekære Madklubben breder sine folder og rykker en restaurant til Nørrebro. Det sker i lokalerne hvor Gran Torino tidligere havde til huse. Som ved Madklubben Vesterbro kan du se frem til et godt neighbourhood spot, hvor der er liv og glade dage tirsdag såvel som fredag.”

Vi takker for de pæne ord, og glæder os til at byde alle byens borgere og besøgende indenfor på Madklubben Nørrebro fra mandag den 6. februar. Husk, at du allerede nu kan se menukortet og booke bord via hjemmesiden.

Ny premieredato: Madklubben Nørrebro åbner mandag den 6. februar

Ny premieredato: Madklubben Nørrebro åbner mandag den 6. februar

At åbne en ny restaurant er altid en proces fyldt med overraskelser. Nogle af dem er positive og bringer et smil på læben, mens andre er komplet uforudsete og mest af alt føles som at få stukket en kæp i forhjulet, mens man er i fuld fart på vej ned ad Valby Bakke. Det faldt desværre i sidstnævnte kategori, da vi i går måtte sande, at udsugningssystemet på Madklubben Nørrebro ikke når at blive færdigt op til den først udmeldte åbning mandag den 30. januar.

Da ingen har lyst til at forlade en restaurant og lugte af bål, og vi samtidig gerne vil have, at vores kokke får mulighed for at træne op og øve sig i køkkenet uden at hoste lungerne helt i stykker, er vi nødt til at skubbe åbningen en uge tilbage. Madklubben Nørrebro kan derfor besøges af alle fra mandag den 6. februar.

Vi beklager meget forsinkelsen – især over for de gæster, der allerede havde booket bord til den første uge. De er alle blevet kontaktet, og fra nu af skulle den være helt sikker: Du kan bestille dit bord på Madklubben Nørrebro og være sikker på, at vi er klar fra den 6. februar.

På gensyn på Sortedam Dossering 7C!

God mad til sympatiske priser: Tjek menukortet på Madklubben Nørrebro

God mad til sympatiske priser: Tjek menukortet på Madklubben Nørrebro

Selvom der stadig er et par uger, til vi slår dørene op for det nyeste medlem af Madklubben-familien, er vi allerede godt på vej med at fintune detaljerne på Madklubben Nørrebro. Nu er et udkast til menuen også landet, og gæsterne kan glæde sig til et uventet og uimodståeligt mix af det bedste fra Mellemøsten, Danmark, Frankrig, USA og alt derimellem.

Den står blandt andet på tatar, hot dog, hummertoast, lammeshawarma, store og små burgere, saftige bøffer, frisk fisk og skaldyr, rygene varm tagine, kødfri vegetarretter og et lille men fristende udvalg af desserter.

Der er med andre ord ikke så mange regler, når kokkene for alvor får fyret op under gryderne og grillen på vores nye neighborhood spot fra den 6. februar. Den eneste rettesnor er, at smagen skal være stor, mens priserne skal være små. Derudover skal der altid være noget nyt, man har lyst til at spise, så restauranten bliver et sted, man kan gæste flere gange om måneden.

Menukortet er opbygget på klassisk Madklubben-manér, hvor 1 ret starter på 100 kr., 2 retter på 150 kr. og 3 retter på 200 kr. Du skræddersyr selv dit perfekte måltid, og vil du opgradere med særlige ingredienser eller retter med ekstra gastronomisk overskud, kan du gøre det via små tilkøb undervejs.

Gå på opdagelse i hele menukortet her. Vi understreger, at der er tale om en teaser-menu, og der derfor tages forbehold for ændringer før åbningen. Husk, at du også allerede nu kan bestille bord online, hvis du vil være blandt de allerførste gæster på Madklubben Nørrebro.

Deltag i lodtrækningen om en middag for to på Madklubben Nørrebro

Deltag i lodtrækningen om en middag for to på Madklubben Nørrebro

Håndværkerne er i fuld sving på Sortedam Dossering nummer 7C, og snart kan vores kokke og tjenere rykke ind og begynde at øve sig og gøre klar til åbningen af Madklubben Nørrebro. Ikke desto mindre, synes vi, at ventetiden er hård, for vi glæder os bare så vanvittigt meget til at vise jer det færdige resultat.

Mens vi venter på den officielle åbningsdag mandag den 6. februar, fordriver vi ventetiden med at lægge små teasers og lækre konkurrencer op på Madklubben Nørrebros spritnye Facebookside. Lige nu kan du for eksempel vinde en middag for to med hele pivtøjet på vores regning, hvis du fortæller os, hvem du vil dele oplevelsen med.

Hop over på Facebook for at deltage, og glem ikke at smide et like på siden. Så går du aldrig glip af appetitvækkende nyheder og velsmagende konkurrencer fra Madklubben Nørrebro.