Det er ikke længe siden, at vi breakede historien om, at vi snart er klar til at åbne restaurant nr. to i smilets by. Guess what? Vi fortsætter med de gode nyheder! Nu er dinnerbooking nemlig åben, så du kan booke bord til en middagsoplevelse på Madklubben Grill.

Madklubben Grill er nemlig, hvad vores nye aarhusianser-restaurant kommer til at hedde, og fra tirsdag d. 6. november er vi klar til at byde dig velkommen indenfor i vores nye og totalrenoverede spiseunivers med lækre møbler og god mad til små priser.

Vi er stadig ved at lægge sidste hånd på menukortet, men vi kan simpelthen ikke vente med at løfte sløret for, hvad vi går og arbejder på. På kortet vil du finde et bredt udvalg af appetitvækkende à la carte-retter, hvor du selv kan sammensætte din 1, 2 eller 3-retters menu udgjort af alt lige fra rejecocktail, andebryst, cheeseburger og hummer til skønne sides og syndig cheesecake til dessert. Kort sagt: Lidt for enhver smag! Hører du blandt de rigtig nysgerrige? Så kan du tage et smugkig på vores work-in-progress-menu ved at følge linket lige her. OBS. Vi gør opmærksom på og tager forbehold for, at ændringer i pris og retter kan forekomme.

Har indlægget her resulteret i en appetit efter at prøve vores nye spisested af? Så skynd dig ind og reserverer et bord med det vuns! Følg dette link, for at booke bord på Madklubben Grill. Er du mere til “the old fashioned way“? Så kan bestilling også foregå via tlf: 38 41 01 14 eller på mail: grill@madklubben.dk. Madklubben Grill vil være åben på tirsdage – lørdage.

Left to say er der ikke andet, end at vi (som altid) glæder os til at byde dig velkommen indenfor!

Madklubben Grill