Der er godt gang i take away-bølgen hos Madklubbens restauranter for tiden. Flere restauranter har allerede åbnet for bestillinger, og vi fortsætter ufortrødent. Nu er tiden kommet til en af vores mest populære restauranter – nemlig Bistro Royal! Så der er nu rig mulighed for at få forrygende mad og Bistro-stemning leveret!

Og Bistro Royal byder også på noget ekstra lækkert – vi leverer nemlig BÅDE AFTENSMAD OG FROKOST. Ja, du læste rigtigt, vi har også frokostretter på menuen!

Så hvis du sukker efter en velsmagende frokost til at lysne arbejdsdagen op, eller leder efter en nem måde at bestille mad til et frokostmøde på kontoret, så er muligheden her nu. Det kunne eksempelvis være en lækker avocadosalat med yellowfin tun eller kylling, eller vores smagfulde smørrebrød med roastbeef, eller æg og rejer. Hvis du er mere til en eksklusiv omgang biksemad med oksemørbrad, nye kartofler, spejlæg og bearnaise, eller en klassisk cheeseburger, så er de også blandt de mange spændende retter på frokostkortet, der åbner 11.30 hver dag.

Og aftenkortet er mindst lige så fristende. Her er klassiske bistro-retter som steak au frites, tatar og vores møre oksecuvette, samt en hel masse delikate sideorders som pommes frites med trøffel, sweet potato mash og cæsarsalat. Kort sagt, alt det, du kender fra Bistro Royal. Se hele menuen og bestil lige her!

Vi fortsætter parløbet med Wolt, der også denne gang kommer til at håndtere leveringen af vores smagfulde take away. Det bliver muligt at bestille sin mad direkte via Wolts mobil-app og selvfølgelig direkte fra deres hjemmeside.

Bistro Royal er den seneste i rækken af Madklubbens restauranter, der har åbnet op for take away. Listen tæller lige nu:

Bistro Royal – også frokost
Madklubben Steak
Alabama Social
Food Club
Frankies Pizza Østerbro
og
Frankies Pizza Nørrebro

Vi  ser frem til at levere smagfuld Bistro Royal, og så kan du glæde dig til, at du inden længe kan få leveret take away fra resten af Madklubbens restauranter. Læs mere om det her!