Vi er slet ikke færdige med de mange gode take away-nyheder fra Madklubbens restauranter. I dag er det nemlig vores Østerbro-darlings tur til at åbne op for take away, så du kan få fornøjelsen af alle dine Madklubben Østerbro-favoritter derhjemme.

Wolt er selvfølgelig partnere igen.De kommer til at stå for leveringen af de skønne retter fra Madklubben Østerbro. Det bliver muligt at bestille sin mad direkte via Wolts mobil-app og selvfølgelig direkte fra deres hjemmeside

Du kan se frem til forretter som en rørt oksetatar med cognac, skalotteløg, kapers, cornichons, æggeblomme og trøffelmayo, en frækkert som vores udgave af en hotdog med stegt Nürnberg-pølse i lun brioche toppet med peberrodsketchup, Karl Johan-sennep, syltede løg og karse, eller en lækker omgang vegetariske, friske forårsruller med sprøde grøntsager, krydderurter og chili.

Til hovedret er der muligheder for både de kødglade, dem, der elsker fjerkræ og selvfølgelig vegetarerne. Prøv for eksempel vores smagfulde kornotto med svampe, syltet selleri trøffel og masser af parmesan. Det er jo snart jul, så er du i det humør, kan vi anbefale en confit de canard med confiteret andelår, kartoffelmos, solbærsyltet rødkål og sauce med varme krydderier. Der er naturligvis også en saftig bøf, og dejlige desserter og meget mere. Se hele menuen og bestil her.

Madklubben Østerbro er den seneste i rækken af Madklubbens restauranter, der har åbnet op for take away. Listen tæller lige nu:

Madklubben Østerbro
Hanzo
Bazaar
Tony’s
Madklubben Bistro-de-Luxe
Madklubben Vesterbro
Brasserie Royal
Bistro Royal – også til frokost!
Madklubben Steak

Alabama Social
Food Club
Frankies Pizza Østerbro – ring 38 41 41 72 og tast “4” for at bestille
og
Frankies Pizza Nørrebro – ring 38 41 41 72 og tast “5” for at bestille

Vi ser frem til at levere smagfuld take away-favoritter fra Madklubben Østerbro, og så kan du glæde dig til, at du inden længe kan få leveret take away fra resten af Madklubbens restauranter. Læs mere om det her!