Billede: Kartoffelporresuppen fra Bistro-de-Luxe

 

I den seneste tid er de gode take away-nyheder fra Madklubbens restauranter skyllet frem som en tsunami fyldt med velsmag. Flere af vores restauranter er nemlig begyndt at levere vores fremragende mad som take away i samarbejde med Wolt.

Så har du lyst til en saftig steak? En skøn omgang meatballs? En sund salat med en god vin? Pizza under dynen? Bistro-retter fra øverste hylde? Eller en god frokost leveret til døren? Lige meget, hvilken smagfuld spiseoplevelse, du har lyst til, kan vi uden tvivl opfylde dine cravings. We promise!

Hos Madklubben Bistro-de-Luxe serverer vi bistro-retter med et twist, så har du lyst til lækkerier som foie gras, tatar, kartoffelsuppe – se det lækre billede over indlægget – eller vagtel, så skynd dig ind at bestille her. Du vil ikke fortryde det.

Madklubben Vesterbro byder på livretter med inspiration fra hele verden. Du finder både lækkert charcuteri, grillet frilandskylling, vores populære Vesterbroburger, lækre desserter og meget mere – lige her.

Er du sulten efter møre bøffer, saftige udskæringer og lækre sides? Don’t worry. Madklubben Steak er også klar til at tage imod din bestilling, så du kan få ægte steakhouse-stemning derhjemme.

Hvis du er i det franske humør, så står Brasserie Royal klar til at tage imod dine ordrer, så du kan få en bid af Paris leveret hjem til spisebordet.

Bistro Royal er selvfølgelig også med på bølgen, og her byder kortet på bistro-klassikere til aftensmad – og som noget specielt, leverer Bistro Royal også til frokost. Så her kan du få fingrene i velsmagende smørrebrød, lækre burgere og meget, meget mere.

Er du mere til amerikansk comfort food, så er det bare med at hoppe forbi vores sydstatsdarling Alabama Social, hvor hotwings, ribs og andre syndige amerikanske lækkerier er på menuen.

Tony’s byder på italienske klassikere, som enhver newyorker-gangster ville elske. Her er for eksempel meatballs, lasagne, risotto og tiramisu – og du kan bestille lige her.

FOOD CLUB er for dig, der elsker gedigne retter med et udpræget fokus på grøntsager, frilandskød, økologi og bæredygtighed.

Og så har vi selvfølgelig pizza! Frankies Pizza Østerbro og Frankies Pizza Nørrebro leverer et fristende udvalg af old school favoritter med klassiske sammensætninger og nye, sjove kreationer på den perfekte pizza crust.

Du finder oversigten over de mange take away-muligheder her – og vi opdaterer løbende, når nye restauranter kommer til!