Der er mange grunde til, at vi ser frem til den kommende uge. Helt specifikt: Tirsdag d. 10. april. Ikke nok med at vi får penge tilbage fra SKAT. (Dem af os der altså er så heldige). Nej. Tirsdag d. 10. april er også dagen, hvor vi endelig kan byde dig officielt indenfor på Bazaar.

Bazaar har rejst sig fra byggestøvet efter det gamle posthus i Dronningens Tværgade, og her hylder vi den fabelagtige madkultur, der strækker sig fra Syrien i øst langs Middelhavet til Sydspanien og videre ned til Marokko i Nordafrika. Nogle kender det som det arabiske køkken. Andre som det mauriske køkken. Og nogle helt tredje som berberkøkkenet.

Det gode folk fra AOK tipper nu om vores åbning i deres seneste guide: Overblik: Det sker i København i april, hvor vi er stolte af at være i blandt de mange spændende ting, du kan se frem til i april måned. Vil du vide mere om restaurant Bazaar? Så kan du læse meget mere på vores hjemmeside lige her. Sulten? Så kan du også allerede nu booke et bord til din næste spiseoplevelse på Bazaar ved at følge linket her.