Lyse aftener. Grønne omgivelser. Sol i øjnene. Friske vindpust. Nu kan vi ikke vente mere. – Selvom vejret halter efter, er der skruet helt op for solskin, smag og sommerfornemmelser i vores nye menukortMadklubben Frederiksberg. Glæd dig til farver, finesse og friske fornøjelser, når vi præsenterer sæsonens bedste råvarer i nye forårsfortolkninger. Bedst af alt? Du kan smage på det hele allerede fra dags dato.

Start middagen ud med en forret af varmrøget lakserillette med creme fraiche, citron, radise og urter. Hvis ikke du kan vælge imellem kød eller fisk, kan du nyde begge herligheder i vores vitello tonnato – traditionel italiensk antipasti af tyndskåret kalveinderlår serveret med tunsovs, syltet citron, olivenolie og basilikum. Den friske smag af citron går igen i vores vegetariske hovedret med spidskål i hovedrollen – her serveret med olivenolieblanquette, saltet citron, karse og citron-”broken gel”. Fik du ikke nok fisk til start? Så kan du snildt nå det i anden omgang bestående af sprødstegt torsk serveret med karotter, gulerodspuré og sauce nage. Og hvor de seneste månedernes desserter har båret præg af vintermånedernes tungere elementer, lader vi nu fornøjelige forkælelser shine i dessertudvalget med smag af frisk frugt, søde vaniljenoter og den danske storfavorit: Rarbarber.

Kig nærmere på vores fulde menukort her samt på et udvalg af vores nye retter i billeder nedenfor. Har indlægget her resulteret i en øjeblikkelig sult? Book et bord nemt og hurtigt online lige her. Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor på Madklubben Frederiksberg.


Varmrøget lakserillette med creme fraiche, citron, radise og urter


Vitello tonnato – kalveinderlår med tunsovs, kapers, syltet citron, olivenolie og basilikum


Stegt torsk serveret med karotter, gulerodspuré og sauce nage


Vaniljefromage serveret med syltet ananas og smørkage