Hvis du har fulgt lidt med på Madklubbens Facebook– og Instagram-kanaler, har du nok opdaget, at vi i de seneste uger har testet et nyt koncept af på Madklubben Steak. Her har vi nemlig leget med en ”ugens tavleret”, som hver mandag til onsdag udgør et alternativ til vores faste menu. Dette betyder altså, at du kan nyde tavleretten på egen hånd til en favorabel pris eller som en del af din komplette tre-retters menu.

Ovenpå en fantastisk god modtagelse af det nye koncept, har vi nu valgt også at tilbyde vores tavleret som takeaway. Nu kan du altså nyde wagyu-burger, grillkylling, sprøde fritter, BBQ-sauce, braiseret osso buco, eller hvad vi finder på, enten på sofaen, i sengen eller lige som du kan lide det – derhjemme!

I de næste uger kan du glæde dig til: 

Uge 15: Sashi burger – burger med grillet striploin af “AAA Sashi” (japansk-inspireret luksuskvæg, Kobe-skala 7-10) med bagte løg, krydret tomatsalsa, hjertesalat, 32 mdr lagret Comté-ost, dijonnaise og trøffelfritter på siden.

Uge 16: Fish and chips – pighvar i tempura i selskab af pommes frites med ramsløgssalt serveret med sauce verte, glaserede hvide asparges og grillet citron.

Uge 17: Hel ovnstegt BBQ-kylling med broccoli-asparges, grøn salat, kartofler i gremolata og ChuChum-mayonnaise – serveres for 2 personer til deling.

Er du fristet til at springe madlavningen over i aften? Så ring til os på tlf.: 33 13 33 34, eller kig ind forbi Madklubben Steak, og læg en bestilling til din næste takeout-treat. Husk, at du selvfølgelig også altid er velkommen til at booke et bord og nyde serveringen i rammerne af vores steakhouse i det hyggelige Pilestræde. OBS. vores tavleret serveres mandag til onsdag, og så længe lager haves!