Drømmer I om at tilbringe nytårsaften i hjertet af København, hvor der i dén grad er lagt op til et brag af en nytårsfest? Og skal aftenens menu indeholde klassiske nytårsingredienser fra øverste hylde? Så skal nytårsaften fejres på Bistro Royal på Kongens Nytorv!

Restauranten byder på en overdådig nytårsmenu, der kan få ethvert madøre til at smile bredt, og samtidig har Bistro Royal en ekstra trumf, der gør den endnu bedre denne aften – beliggenheden! Bistro Royal er placeret på Kongens Nytorv helt centralt i hovedstaden, og der bliver udsigt til københavnernes fest, farver og fyrværkeri fra de herskabelige lokaler. Det er også nemt at komme til og fra. Metroen går lige til døren – en ekstra bonus denne aften, hvor det kan være både svært og dyrt at finde en taxa.

Selve nytårsaften hos Bistro Royal bliver en elegant oplevelse, hvor I kan se frem til fire retter af øverste kaliber. Vi lægger ud med en nyfortolkning af den klassiske nytårstorsk, efterfulgt af hummersalat med fennikelcrudité, friséesalat, croutoner og estragon. Herefter kommer der mørt og smagfuldt oksekød på bordet i form af en saftig ribeye med sprøde fritter, sauce bearnaise og grøn salat, inden middagen bliver rundet af med en syndig chokoladeganache med bagt ananas, vaniljeis og passionsfrugtmarengs.

Hele herligheden kommer med en tilpasset vinmenu, velkomstbobler og filtreret vand under hele middagen. Du kan se hele menuen nedenfor.

Så hvis du vil fejre nytårsaften i hjertet af København med Metroen, Kongens Nytorv og Nyhavn som naboer, så skynd dig ind og book dit bord på Bistro Royal til nytårsaften.

Læs mere om vores arrangement, og tag del i nytårsfestlighederne for af 1200 kr. pr. person ved at klikke her. Skal I have ungerne med? Restauranten tilbyder nytårsmenuen i ”børnestørrelse” til blot 300 kr. lige her!

Kl 23.30 siger vi tak for i aften og ønsker godt nytår, så vores dejlige personale kan nå hjem og skåle med familie og venner. Vi glæder os til at sende jer glade og mætte mod det nye år!

Nytårsmenu på Bistro Royal:

VELKOMSTBOBLER

‘NYTÅRSTORSK’:
Bagt torsk serveret med glaserede beder, sprød bacon, kapers og sennepsvinaigrette
1 glas Sauvignon Blanc – Cloudy Bay, Marlborough – New Zealand

HUMMERSALAT:
Hummersalat med fennikelcrudité, friséesalat, croûtons og estragonemulsion
1 glas Sauvignon Blanc – Cloudy Bay, Marlborough – New Zealand 

RIB EYE STEAK:
350 g pandestegt rib eye steak fra kornfodret Uruguaynsk kødkvæg
Hertil sprøde pommes frittes, béarnaisesauce og grøn salat
2 glas Châteauneuf-du-Pape, Château Mont Redon, Rhône, Frankrig

CREMET CHOKOLADEGANACHE:
Chokoladeganache serveret med bagt ananas, vaniljeis og passionsfrugtmarengs
1 glas Portvin ’Colheita’ – Coroa de Rei, Porto, Portugal 

FILTRERET VAND TIL MADEN

 

bistro royal bistro royal