Nytårsaften er en ganske særlig aften, og på Østerbro er der masser af muligheder for at få et brag af en aften. Her er nemlig tre forskellige oplevelser inden for ganske få meter!

I den smukke og ikoniske gamle ”PARK”-bygning kan du nemlig komme til nytårsfest hos Madklubben Østerbro, hos Frankies Østerbro og til en særlig langbordsmiddag i vores smukke selskabslokaler.

Men hvad indebærer de forskellige oplevelser, tænker du nu. Jo, nu skal du høre.

Madklubben Østerbro

Madklubben Østerbro bliver der disket op med en forrygende fireretters menu med gode vine, velkomstbobler og en skøn udsigt til byens fyrværkeri fra restaurantens store tagterrasse. Menuen indeholder lækkerier som en cremet hummersuppe med rimmet kammusling til forret, rørt oksetatar med trøffelcreme til mellemret og en hovedret bestående af stegt oksemørbrad med behørig garniture. Middagen bliver afsluttet med en intens chokoladekage med cremeux-creme, sprød chokolade og hengemte bær. Hele herligheden bliver akkompagneret af champagne og fire glas udsøgt vin, der er perfekt tilpasset retterne. Prisen er skarpe 1200 kr. for hele balladen.

Du kommer med til festlighederne lige her!

Frankies Pizza Østerbro

Vores frække pizza joint Frankies Pizza bliver i aftenens anledning forvandlet til et lækkert spisehus, hvor pizzaen bliver skiftet ud med den udsøgte menu fra Madklubben Østerbros nytårsfest. Også her er der fire retter fra øverste hylde med champagne og vin. Stemningen bliver et godt mix af den velkendte Frankies-vibe og en speciel nytårsatmosfære. Så er du til løssluppen stemning i cool omgivelser, en menu med de lækreste råvarer, vin og champagne, så skal du tilbringe nytårsaften på Frankies! Prisen er også her på kun 1200 kr.

Deltag i Frankies’ nytårsfest ved at klikke her!

Madklubbens selskabslokaler

Men der faktisk endnu en mulighed. For i vores smukke selskabslokaler er der nytårsmiddag med fokus på glimrende mad, fremragende stemning og bingo! Ja, du læste rigtigt. Når middagen er indtaget, kommer bingopladerne på bordet, og du har mulighed for at vinde både præmier og håneretten over dit – og andres – selskab!

Men tilbage til menuen. Vi byder velkommen med et glas bobler kl. 18.00, og 18.30 starter langbordsmiddagen for dig og de andre feststemte gæster. Glæd dig til koldrøget laks til forret, en smørmør oksecuvette med knuste kartofler, saltbagt selleri, selleripuré og rødvinssauce til hovedret og en skøn chokolademousse til dessert. Hertil kan du hele aftenen nyde fri vin, øl, filtreret vand m/u brus samt kaffe og te til din middag! Og, nå ja, så er der mulighed for at fyre op under festen med farverige pitchers til fordelagtige priser.

Prisen for den farverige festmiddag ved langbordene er kun 800 kr. Du kan komme med lige her!

Der er altså masser af muligheder for en fantastisk nytårsaften på Østerbro – ses vi?