Velkommen til Madklubben Østerbro                                                       

Træd ind under det røde neonskilt på Østerbrogade, og gå op ad den store trappe til førstesalen i vores smukke bygning fra 1926, som omkranser Østerbro Stadion. Heroppe finder du Madklubben Østerbro – et imponerende stort spisested med imponerende små priser. Uanset om du får plads i “balsalen” komplet med åbent køkken og kig til grønsværen, i “orangeriet” med glasvægge ud til terrassen eller i det betagende “guldrum” er du garanteret en Madklubben-oplevelse ulig nogen anden i vores restaurantfamilie. Sammensæt en 3-retters menu fra så lidt som 225 kr. pr. snude.


Nytårsaften 2018/2019: Nu er billetterne sat til salg

Nytårsaften 2018/2019: Nu er billetterne sat til salg

Vi nærmer os langsomt nytårsaften 2018/2019. Selvom det endnu føles som et godt stykke ud i fremtiden, så kan vi ikke lade være med at glæde os til denne altid fantastisk smukke og festlige aften. Traditionen tro gentager vi successen fra i fjor og inviterer igen i år til nytårsmiddag hos alle Madklubbens restauranter på årets sidste aften. Der er noget for enhver smag (samt alder!), og priserne spænder fra 600 til 1.400 kr. pr. person. Børn op til 11 år kan ligeledes medbringes på udvalgte restauranter for den favorable pris à 300 kr. Mens nogle af vores restauranter lader dig vælge drikkevarerne selv, har andre lagt sig i selen for at skræddersy en lækker vinmenu, som følger med i pakken.

I år slår vi også dørene op til en helt speciel nytårsmiddag i vores storslåede selskabslokaler på Østerbro. Her inviterer vi til fællesspisning med en festlig 3-retters menu, fri øl, vin og vand samt bobler og bingo på menuen!

Klik på den restaurant, du er interesseret i nedenfor. Så bliver du automatisk ført videre til shop.madklubben.dk, hvor du kan købe billetter til nytårsaften.

Madklubbens selskabslokaler

Madklubben Bistro-de-Luxe 

Madklubben Steak

Madklubben Vesterbro

Madklubben Aarhus

Madklubben Østerbro

Madklubben Frederiksberg

Madklubben Grill

Bistro Royal

Brasserie Royal

Bazaar

FOOD CLUB

Tony’s Havnegade

Alabama Social

Hanzō

Frankies Østerbro

Bar Next Door – baren forvandles til en intim restaurant med 40 siddepladser nytårsaften

nytårsaften nytårsaften nytårsaften

Har du fået styr på julefrokosten endnu? Vi giver en hånd!

Har du fået styr på julefrokosten endnu? Vi giver en hånd!

Okay, så vi ved godt, at du muligvis tænker: ”Hvorfor pokker reklamerer de for jul allerede?”, mens sveden begynder at pible af din pande, og du gruer for, hvor længe der mon går, før stormagasinerne er svøbt ind i glaskugler, og supermarkederne bugner af nougat og pebernødder.

Bare rolig, der er stadig et godt stykke tid endnu. Men det er til gengæld nu, der skal bookes bord, hvis du vil være sikker på at få den perfekte dato og det perfekte tidspunkt til julemiddagen med kollegaerne, vennerne eller familien.

Sidste år præsentrede vi vores julede hjemmeside, der har til formål at samle et overblik (pyntet med julestemning) for alle vores restauranter, der har en helt særlig julemenu på bedding. Og ja, vi overvejede dalende sne og gran i kanten af hjemmesiden, men for alles skyld er det nok bedst at tage det mere stille og roligt. Hjemmesiden er igen i år oppe og køre, og her kan I, der er en gruppe på 10 gæster eller flere, gå på opdagelse i klassiske og mere moderne julemåltider og lade jer friste af madbeskrivelserne såvel som de ualmindelig sympatiske priser. I skrivende stund er vi klar med julemenuen fra en god håndfuld restauranter, og resten er lige på trapperne!

Vi ses på madklubben.dk/jul, og vi ses på Madklubbens restauranter til jul.

Madklubben udvider i Aarhus: Snart er vi klar med endnu en restaurant i smilets by

Madklubben udvider i Aarhus: Snart er vi klar med endnu en restaurant i smilets by

Ja, du hørte rigtigt! Vi er vilde med Aarhus, vores dejlige personale og den fantastiske modtagelse af Madklubben, som vi har oplevet. Derfor har vi nu fået vokseværk, og er snart på vej med vores anden restaurant i smilets by.

Hvad?
Inspiration og erfaringer vil blive hentet fra Bistro Royal og Madklubben Steak i København, men det vil hverken være en kopi heraf eller en Madklubben Aarhus 2.0, vi slår dørene op for. Stemningen bliver sat af New Yorker vibes, dansk design samt frankofile fornemmelser, og du kan glæde dig til en à la carte-menu med alt lige fra steak, tatar, fisk, gris og and til grønt og garniture i alle afskygninger for ikke at glemme et anstændigt vinkort med både bredde og dybde. Prislejet kommer til at ligge på omkring 300 kroner for tre retter til aften, og til frokost vil vi servere klassiske bistroretter og smørrebrød til ligeledes favorable priser.

Hvor?
Vi overtager de rustikke lokaler, hvor restaurant og natklub ”Castenskiold” førhen har huseret, på solsiden af åen og blot få hundrede meter fra vores anden adresse på Hack Kampmanns Plads. Forberedelser til ombygningsprojektet er i fuld gang, og vi ser frem til at åbne op for et ny-istandsat spiserum med plads til 120 spisende gæster indendørs. Når vejret er godt, er vi sikre på, at vores 100 udendørs spisepladser på solsiden af åen også vil være et hit.

Hvornår?
Vi vil ikke gå glip af de hyggelige julemåneder, hvorfor vi allerede i november vil være klar til at byde dig indenfor på vores nye restaurant, som vi i skrivende stund arbejder på højtryk for at finde det helt rigtige navn til. På sigt glæder vi os også til at åbne op til morgenmad, så vi i sandhed kan optræde som en heldagsrestaurant på den aarhusianske madscene.

Følg med her på siden, hvor vi opdaterer dig med alle sneak peeks, menukort, billeder og andre nyheder. Er du nysgerrig på at høre mere om vores nye spisested? Så har Aarhus Update skrevet lidt om vores afsløring, og du kan læse med lige her. Stay tuned – vi glæder os!

Restaurant Restaurant

 

Copenhagen Cooking: 3 restauranter på 1 aften – Food Crawl på Østerbro

Copenhagen Cooking: 3 restauranter på 1 aften – Food Crawl på Østerbro

Copenhagen Cooking starter inden længe – og hvilken fantastisk tid vi går i møde! For nyligt delte vi nyheden om Madklubbens deltagelse ved Copenhagen Cooking, og billetsalget er allerede igang. Du kan få det fulde overblik over Madklubbens 4 events lige her.
Copenhagen Cooking strækker sig fra d. 24 august, til og med den 2 september. Vores Food Crawl i den gamle Park-bygning på Østerbro foregår søndag d. 26 august, og er en helt fantastisk mulighed for at opleve 3 restauranter på én aften!

Følgende er fra Copenhagen Cookings hjemmeside: Copenhagen Cooking & Food Festival er en årligt tilbagevendende festival i København, der hylder den københavnske gastro-scene og Danmark som madland.
Festivalen er for alle, der elsker mad, og byder på mere end 100 unikke events og arrangementer i løbet af 10 dage i august og september. Temaet for festivalen, ‘Breaking the New’ betyder, at festivalen byder på unikke og anderledes madoplevelser og de nyeste tendenser inden for mad.

Søndag d. 26 august: 3 restauranter på 1 aften: Food Crawl i den gamle PARK-bygning

Madklubben giver dig en unik chance for at spise på Tony’s, Madklubben Østerbro og i selskabslokalerne i den gamle natklub. Madklubbens Food Crawl-koncept bryder rammerne for den klassiske restaurantoplevelse. Her hopper du fra spisested til spisested. Nogle gæster får deres eget bord, mens andre blive sat sammen i mindre grupper. I selskabslokalet spiser alle ved store langborde side om side med nye venner. Glæd dig til en fantastisk spiseoplevelse, nye bekendtskaber og god stemning.

Praktisk information:

  • Billetter til Food Crawl til Østerbro kan købes her – men vent ikke for længe!
  • Madklubbens Food Crawls kan opleves både søndag den 26. august på Østerbro, og søndag den 2. september i Indre by (læs meget mere om dette event lige her)
  • Når du hopper fra spisested til spisested, vil nogle gæster få deres eget bord, vil andre blive sat sammen i mindre grupper, ved store langborde eller i spisebaren.
  • Drikkevarer bestilles og betales på aftenen
  • Vær opmærksom på, at du kan vælge mellem tre forskellige ruter. Du finder ruterne på Østerbro her og ruterne i København K her. Husk at dobbelttjekke hvilken rute, du køber billet til, så du møder op rette sted.

Vi glæder os til en social, sjov og smagfuld spiseoplevelse i dit selskab. Køb din billet her!

 

Copenhagen Cooking & Madklubben – Få det fulde overblik her!

Copenhagen Cooking & Madklubben – Få det fulde overblik her!

Så er det endelig tid til Copenhagen Cooking, og Madklubben deltager. Det er nogle af de mest fantastiske dage på hele året. Vi glæder os helt til skyerne til at tage jer med på en fantastisk madoplevelse.

Følgende er fra Copenhagen Cookings hjemmeside: Copenhagen Cooking & Food Festival er en årligt tilbagevendende festival i København, der hylder den københavnske gastro-scene og Danmark som madland.
Festivalen er for alle, der elsker mad, og byder på mere end 100 unikke events og arrangementer i løbet af 10 dage i august og september. Temaet for festivalen, ‘Breaking the New’ betyder, at festivalen byder på unikke og anderledes madoplevelser og de nyeste tendenser inden for mad.

Få det hele overblik af Madklubbens deltagelse lige her:

  • Søndag d. 26 august: 3 restauranter på 1 aften: Food Crawl i den gamle PARK-bygning.
    En unik chance for at spise på Tony’s, Madklubben og i selskabslokalerne i den gamle natklub. Madklubbens Food Crawl-koncept bryder rammerne for den klassiske restaurantoplevelse. Her hopper du fra spisested til spisested. Nogle gæster får deres eget bord, mens andre blive sat sammen i mindre grupper. I selskabslokalet spiser alle ved store langborde side om side med nye venner.
    Køb dine billetter lige her.

 

  • Mandag d. 27 august: ”Grim Buffet” Et bæredygtigt tag-selv-bord skabt af FOOD CLUB, EAT GRIM & Too Good To Go.
    I samarbejde med FOOD CLUB på Nørrebro sætter de to kvinder bag GRIM, Carolin Schiemer og Petra Kaukua, fokus på problemet. GRIM leverer uskønne frugter og grøntsager til restauranter samt til private i form af måltidskasser. Råvarerne vil denne aften indgå i et storslået og grønt tag-selv-bord, som viser, at grimme ingredienser sagtens kan blive til smukke smagsoplevelser. Al mad, vin, saft, øl, sodavand, kaffe og te er inkluderet i prisen. Og gæsterne har 1,5 time til at spise sig igennem de vegetariske og veganske retter på buffeten. Der vil ikke være kød på tag-selv-bordet.
    Køb dine billetter lige her.

 

  • Torsdag d. 30 august: Bazaar x Bilal Irshed Trio: Vegansk fællesspisning med 1001 nats grønt.
    Bliv forført af det fortryllende fremmede, når Restaurant Bazaar i det gamle posthus i Dronningens Tværgade inviterer til vegansk langbordsmiddag. Vi sidder side om side med nye venner og nyder et arabisk-inspireret festmåltid. Her får i hele 15 retter serveret til deling ”family style” ad fire omgange. Glæd dig til en aften, hvor vi sætter fokus på bæredygtige, grønne retter inspireret af en af verdens rigeste madkulturer.
    Den står bl.a. på baba ganoush, zhug, tabouleh og flammegrillede grøntsager fra nær og fjern. Der skal både duftes, smages og lyttes, når Bilal Irshed Trio sætter lyd til middagen.
    Køb dine billetter lige her.

 

  • Lørdag d. 1 september: The Backroom Beer Feast: Hanzo X Crafted By X De Ølglade Damers Klub
    Var du en af de heldige der nåede at få billet til dette event? Det blev allerede udsolgt, inden vi overhoved nåede at reklamere for det selv. Hvis du nåede at få billetter kan du glæde dig til et eksklusivt event med fokus på øl og det asiatiske køkken. Her samles 25 glade gæster til et festmåltid hos Hanzō, som kréerer 12 forskellige retter serveret til deling i fire heats.
    Vi spiser i det ”hemmelige” rum i den gamle køleboks, som man skal gennem køkkenet for at finde – præcis som i Fjernøsten, hvor de bedste madoplevelser ofte findes i snoede gyder og halvgemte baglokaler. Brygmester Jon fra Crafted By præsenterer de tre øl, det lille bryggeri under Carlsberg har udviklet til Hanzo: ”Golden Lotus”, ”Spiced Gong” og ”5th Element”.
    De Ølglade Damers Klub er aftenens værter, og vil – foruden at fortælle om sammenhængen mellem asiatisk mad og øl – byde velkommen med en særlig cocktail baseret på deres ”K Vinder”-øl med noter af hibiscus og chili. Den er naturligvis også skabt af de gode folk fra Crafted By.

 

  • Søndag d. 2 september: Food Crawl – 3 restauranter på 1 aften i Indre By.
    En unik chance for at spise på tre forskellige restauranter på én aften. Gå, eller snup cyklen på turen mellem Bistro Royal på Kongens Nytorv, Bazaar i Dr. Tværgade og Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade. Madklubbens Food Crawl-koncept bryder rammerne for den klassiske restaurantoplevelse. Her hopper du fra spisested til spisested uden at forlade København K. Mens nogle gæster får deres eget bord, vil andre blive sat sammen i mindre grupper, ved store langborde eller i spisebaren.
    Køb dine billetter lige her.

Praktisk: Copenhagen cooking er fra d. 24 august, til og med d. 2 september. Vi glæder os til at se jer!

Madklubben Østerbro: Se alle de nye sommerretter!

Madklubben Østerbro: Se alle de nye sommerretter!

Sommeren er over os, og det betyder at Madklubben Østerbro har skiftet menukort. Vi har selvfølgelig ikke skiftet alle vores retter ud, men blot opgraderet med sommerlige elementer, og med få udskiftninger. Vi har alt fra børnemenu, til dagens ret, samt 1-3 retters. Der er rigeligt at vælge imellem, og noget for en hver smag! Se hele vores menu lige her.

Hos Madklubben Østerbro skal du ind fra Østerbrogade, og op ad den store trappe til førstesalen i vores smukke bygning fra 1926, som omkranser Østerbro Stadion. Heroppe kan du både sidde inde, eller ude på vores populære tagterrasse, med udsigt over Stadion, som er vel besøgt!

De nye retter er simple, lækre og fyldt med velsmag! Start for eksempel ud med vores populære “Hotdog“, toppet med peberrodsketchup, agurkerelish, bløde løg, ristede løg og karse. Eller hvad med at starte med en “Cremet burrata” med honning, olivenolie, grape og korianderfrø? Derefter kan du springe videre til hovedretterne, som har alt til vegetaren & kødelskeren. Her kan du nyde vores “Stegte torsk” med nye ærter, cremet sauce, ærtepuré, grillet hjertesalat, mynte og sprød bacon. MUMS! Derefter skal aftenen selvfølgelig rundes af med en lækker sommerdessert, og her kan vi blandt andet nævne vores klassiske koldskål, med kammerjunkere, citronsorbet, jordbær og citronverbena? Så bliver aftenen næsten ikke bedre var?

Blev du fristet af vores nye menu? Book bord til din næste sommermiddag på Østerbro lige her. 
En lille note til tagterrassen: Du kan ikke bestille bord, til at sidde ude. Bestil derfor bord til at sidde indenfor, og så er det efter først-til-mølle-princippet derefter. På forhånd tak. 

Se alle vores nye retter nedenfor:

VORES HOT DOG – Stegt Nürenberg-pølse i lun brioche toppet med peberrodsketchup, agurkerelish, bløde løg, ristede løg og karse

IBERICO SPARERIBS – BBQ-stegte spareribs fra Iberico-gris med Østerbros coleslaw og BBQ-ketchup

BURRATA & GRAPE – med honning, olivenolie, grape og korianderfrø

TATAR & STENBIDERROGN – Hakket okseinderlår med rygeost, radise, stenbiderrogn, syltet citron og piment d’Espelette

STEGT TORSK & NYE ÆRTER- med ærtepuré, grillet hjertesalat, mynte og sprød bacon

KOLDSKÅL & JORDBÆR – serveret med kammerjunkere, citronsorbet, jordbær og citronverbena

Nyhed: Dekorative og smagfulde børnemenuer på Madklubben!

Nyhed: Dekorative og smagfulde børnemenuer på Madklubben!

Ungerne har altid været velkommen på Madklubben, men nu har vi fået børnemenuer, som er designet præcist til dem! Vi er selv ret vilde med dem, og håber også at det yngre publikum, samt deres forældre, vil tage varmt imod det nye tiltag.

Nedenfor har vi samlet en liste over de forskellige restauranter, som har en specifik børnemenu. Det skal dog nævnes at børn i alle aldre, er velkomne på alle vores restauranter, uanset om der er en udvalgt menu til dem eller ej. Vi er sikre på at der er noget for enhver smag!

Udover vores restauranter med en fast menu, så findes der jo også FOOD CLUB – vores kæmpe tag-selv-bord, med alt hvad hjertet begærer. Her spiser børn under 6 år spiser gratis, mens børn fra 6-11 år kan tages med for kun 100 kr. uanset ugedag og tidslængde.

Børnemenuen kan findes på disse restauranter:

  • Alabama Social – se menuen her

  • Madklubben Aarhus – se menuen her

  • Madklubben Vesterbro – se menuen her

  • Madklubben Østerbro – se menuen her

  • Madklubben Bistro-de-Luxe – se menuen her

  • Madklubben Frederiksberg – se menuen her

  • Madklubben Steak – se menuen her

  • FOOD CLUB – se menuen her

  • Bistro Royal – se menuen her

  • Gran Torino – se menuen her

  • Hanzō – se menuen her

  • Tony’s Havnegade – se menuen her

  • Tony’s Østerbro – se menuen her

takeaway

Se hvad vi serverer som ”Madklubbens aftensmad” på Madklubben Østerbro

Se hvad vi serverer som ”Madklubbens aftensmad” på Madklubben Østerbro

”Madklubbens aftensmad” på Madklubben Østerbro tager udgangspunkt i det velkendte dagens ret-koncept, og udgør vores legeplads og dit safe house. Her er frirum til, at vi kan eksperimentere med velkendte klassiskere. Mad du kender. Mad du elsker. Og så er retterne selvfølgelig tilpasset humør, sæson og temperament. Glæd dig til alt lige fra det danske, asiatiske, klassiske til sunday roast. Hvad kan du glæde dig til at smage på ved dit næste besøg? Find svaret i oversigten nedenfor, som træder i kraft fra mandag d. 9. juli.

I de lige uger kan du nyde:

MANDAG
Smørstegte frikadeller serveret med krydret kartoffelsalat, purløg og grøn salat

TIRSDAG
Smørstegte frikadeller serveret med krydret kartoffelsalat, purløg og grøn salat

ONSDAG
Thai red curry med kylling, sukkerærter, peberfrugt, koriander og cashewnødder

TORSDAG
Thai red curry med kylling, sukkerærter, peberfrugt, koriander og cashewnødder

FREDAG
Råstegt hel hummer serveret med hummermayo og grøn salat med vinaigrette (+175 kr.)

LØRDAG
Råstegt hel hummer serveret med hummermayo og grøn salat med vinaigrette (+175 kr.)

SØNDAG
Fish n ́ Chips. Dybstegt torsk med varme sprøde pommes frites, ærtepuré og tatarsauce

 

I de ulige uger kan du sætte tænderne i:

MANDAG
Smørstegte krebinetter med stuvet sommergrønt

TIRSDAG
Smørstegte krebinetter med stuvet sommergrønt

ONSDAG
Thai beef salad. Sprød hjertesalat med stegt okse, chili, rødløg, agurk, koriander og fiskesauce

TORSDAG
Thai beef salad. Sprød hjertesalat med stegt okse, chili, rødløg, agurk, koriander og fiskesauce

FREDAG
Beef Wellington; indbagt oksemørbrad, serveret med knuste kartofler, nye gulerødder og trøffelsauce (175 kr.)

LØRDAG
Beef Wellington; indbagt oksemørbrad, serveret med knuste kartofler, nye gulerødder og trøffelsauce (+175 kr.)

SØNDAG
Fish n ́ Chips. Dybstegt torsk med varme sprøde pommes frites, ærtepuré og tatarsauce

Book dit bord til din middagsoplevelse og ”Madklubbens aftensmad” ved at klikke her. Vi glæder os til at se dig!

Madklubbens aftensmad Madklubbens aftensmad Madklubbens aftensmad

Test dig selv: Hvilken Madklubben-restaurant er dit match?

Test dig selv: Hvilken Madklubben-restaurant er dit match?

Det kan ikke altid være nemt at træffe en beslutning. Specielt ikke når det gælder, hvor, hvornår og hvad du egentlig har lyst til at spise! Lad os gøre det hele lidt nemmere for dig.
Vi præsenterer nemlig her Madklubbens test, der hurtigt og nemt kan fortælle dig, hvor du helt sikkert vil nyde en middag denne sommer! Test dig selv her:

Hvilket ord beskriver dig bedst?

A. Hyggemoster
B. Festabe
C. Livsnyder
D. Traditionalisten
E. Kvalitetskender

Hvilken stemning søger du til din spiseoplevelse?

A. Intim, stemningsfuld og varm
B. Gang i den, højt til løftet og med lækker baggrundsmusik
C. Tilbagelænet atmosfære, masser af latter og glade skåle
D. Hyggelig, ophøjet og hjemligt
E. Saftig, velsmagende og mættende

Hvilket køkken tiltaler dig mest?

A. Det italienske køkken
B. Lige meget – bare der er godt med krydderier og smag!
C. Jeg kigger oftere efter baren end køkkenet
D. Det europæiske køkken
E. Glem køkkenet – frem med grillen!

Hvordan skal omgivelserne tage sig ud?

A. Hyggelige, sydlige og gerne med kig til køkkenet
B. Storslåede, detaljerige og indbydende
C. Gennemførte, stilfulde og oplyste
D. Klassiske, personlige og med hjemlige detaljer
E. Moderne, steakhouse-inspirerede og afdæmpede

Hvilken mulighed er væsentligst for dig?

A. At køkkenet er inspireret af nationens traditioner
B. Mulighed for at smage på en masse lækre retter – gerne til deling
C. Barkortet skal være gennemført og bredt
D. Konceptet skal være gennemskueligt, favorabelt og prisvenligt
E. Mine cravings skal være i højsædet på menuen

Hvad craver du mest?

A. Pasta eller pizza med meatballs, jomfruhummer, tomatsauce – you name it!
B. Spændende nye retter der udfordrer mine smagsløg
C. En skøn cocktail – måske med lidt snacks på siden?
D. Noget klassisk – gerne en burger eller en hotdog
E. En god bøf med skønt tilbehør

 

Resultat?

Flest A’er: Tillykke – du er italieneren!
Til dig der dømmer om linguine, tagliatelle, lasagne, pizza og ren ”amore”, er Tony’s Havnegade, Tony’s Østerbro og Gran Torino et sikkert valg. Alle tre er restauranter, der hylder det italienske køkken, men tilsætter Madklubbens eget twist herpå. Stemningen hos italienerne er varm, intim og lige som du finder den i støvlelandet selv. Sommerenes menuer byder på alt lige fra lobster spaghetti, grillede asparges, et væld af antipasti, panna cotta, tiramisu til selvfølgelig: Pizza!

Flest B’er: De skæve, de spændende og de spicy
Du skal have det hele med – småt som stort – og oplevelsen skal deles i godt selskab. På Bazaar, Hanzō og FOOD CLUB møder du Madklubbens restauranter, der adskiller sig fra det velkendte Madklubben-koncept med 1, 2 eller 3 retter for en fast pris. De tre restauranter her er hver meget unikke, forskellige og livlige. Du kan vælge at gå all ind og smage på alt, hvad de har at tilbyde, eller du kan nøjes med at nyde dine favoritter fra menukortet. Bazaar er det festlige, mellemøstlige og krydrede bud. Hanzō er gastrobastarden fra Asien, der gør som han passer sig. FOOD CLUB er vores socialt bevidste, økologiske og grønne fætter. Alle med en indbydende stemning og smukke omgivelser fyldt med smukt design.

Flest C’er: Skål for livsnyderen
Maden er vigtig. Så klart! Men ligeledes er det flydende element til måltidet. Madklubben Østerbro, Brasserie Royal og Bar Next Door har alle en ting til fælles: En skøn, stor cocktailbar, der rummer alle dine drinks-drømme. For hvad er et godt måltid uden noget at skåle i? Uanset om du er til lidt snacks på siden eller den komplette spiseoplevelse, tror vi, at du vil finde dig godt tilpas i disse rammer. Og nu hvor du er en ægte livsnyder, gør det vel heller ikke noget, hvis vi lige tilføjer, at alle tre destinationer har en skøn udeservering tilknyttet? 

Flest D’er: It’s a classic!
Klassikerne holder hele vejen, og tro os – dem finder du på Madklubben Bistro-de-Luxe, Madklubben Vesterbro, Madklubben Frederiksberg og Madklubben Aarhus. Alle restauranter har et bredt menukort, der på hver sin hvis fortolker på dine favoritter. Glæd dig til alt lige fra tarteletter, burger, risotto, tatar, hotdog til sundae, brownie og koldskål. Restauranterne er alle unikke i forhold til stemning, udtryk og tempo, men gennemgående er, hvad Madklubben værner helt specielt om: Lækkert design og Madklubbens koncept, hvor du kan få 1, 2 eller 3 retter for henholdsvis 125 kr., 200 kr. og 225 kr.

Flest E’er: En god bøf er altid en sikker vinder!
Det skal være saftigt. Fyldt med smag. Og så skal der være (masser af) sovs på siden! Dét er et mantra, du lever efter. Madklubben Steak, Alabama Social og Bistro Royal gør det samme. Her finder du Madklubbens skarpeste bud på godt kød, store bøffer og skønne udskæringer. Skal der være bearnaise til? Rødvinssauce? Eller måske en klassisk brun sovs? We got you. Tilbehør har vi naturligvis også, og som hver af vores restauranter er sin egen, vil du kunne smage deres unikke indtryk, hvor end du ender. Om det sydstaternes soulfood, det moderne steakhouse eller den hurtige bistro. Glæd dig – det gør vi i hvert fald!

 

test

Roskilde Festival for madører: Kom med på en af de eftertragtede Food Tours

Roskilde Festival for madører: Kom med på en af de eftertragtede Food Tours
Skal du på Roskilde Festival i år og har en stor passion for mad? Eller måske er du bare tosset med at prøve noget nyt, og spise lækre sager? Uanset hvad så byder Roskilde på eftertragtede Food Tours, hvor du kan smage dig igennem forskellige maduniverser. Få udfordret dine smagsløg, og bliv guidet igennem alt det Roskilde har at byde på!

Hvad kan du forvente? 

  • Turene finder sted d. 5-7 juli
  • Hver enkelte tur guider dig til mindst 3 forskellige madboder på pladsen
  • 15-20 deltagende + en guide
  • En varighed på ca. 2 timer
  • Et forskelligt tema med forskellige menuer & atmosfære
  • En social oplevelse omringet af mad!
Festivalen kan være en jungle, i forhold til at finde ud af hvad man skal spise – hvor skal man starte & hvad må man ikke misse? På de forskellige Food Tours, har du netop muligheden for at undersøge dette!
Ugen byder både på mange forskellige oplevelser, hvor Madklubben serverer lidt lækkert på “Gourmet Food Tour” & “Hangover Food Tour”! På den førstnævnte kommer du forbi til trøffelpopcorn, som en lækker lille gourmetsnack, inden du drager videre til næste stop!
På tømmermændsturen får du serveret vores populære Steak ‘n’ Bearnaise Burger – den perfekte måde at komme ovenpå, efter en hård nat! Du kan tjekke det hele ud, samt købe billetter lige her.
Har du brug for at følge med løbende under festivalen? Følg med i deres facebook event lige her! 

Hvis du ikke har lyst til at planlægge så meget, så er Madklubben også på selve pladsen. Vi står klar fra d. 4/7, hvor vi er klar til at lange lækre bearnaiseburgere, og meget andet over disken! Du kan læse hele menuen hos Madklubben Roskilde lige her