Velkommen til Madklubben Østerbro                                                       

Træd ind under det røde neonskilt på Østerbrogade, og gå op ad den store trappe til førstesalen i vores smukke bygning fra 1926, som omkranser Østerbro Stadion. Heroppe finder du Madklubben Østerbro – et imponerende stort spisested med imponerende små priser. Uanset om du får plads i “balsalen” komplet med åbent køkken og kig til grønsværen, i “orangeriet” med glasvægge ud til terrassen eller i det betagende “guldrum” er du garanteret en Madklubben-oplevelse ulig nogen anden i vores restaurantfamilie. Sammensæt en 3-retters menu fra så lidt som 225 kr. pr. snude.


UDSOLGT! Anders “Anden” Matthesen og Madklubben Steak indtager Østerbro til to store stand up-middage

UDSOLGT! Anders “Anden” Matthesen og Madklubben Steak indtager Østerbro til to store stand up-middage

Ingen kommer til at grine på tom mave, når Madklubbens smukke event space på Østerbro danner rammen om to spektakulære septemberaftener signeret af Madklubben Steak og en af Danmarks allerstørste stand-up-komikere: Anders Matthesen himself.

Den 3. og 4. september får de heldige gæster mulighed for at sætte sig til bords til en 3-retters festmiddag med fri vin efterfulgt af stand-up i topklasse, hvor der både bliver plads til finpolerede grinebomber og nyt materiale, der skal testes af. Der er ankomst kl. 18:00, og middagen serveres kl. 18:30. Før Anden går på kl. 21:00, kan man forsyne sig med øl og sjusser i baren. (Fordi det bare føles helt rigtigt at græde af grin ned i en gin og tonic.)

Du kan se hele menuen til de to stand up-middage herunder. Billetterne er allerede sat til salg på shop.madklubben.dk og koster 795 kr. pr. næb inkl. middag, vin, vand og show. Middagen er skabt af kokkene fra Madklubben Steak i Pilestræde og serveres ”family style” på fade og i skåle til deling ved bordene, hvor man sidder sammen med andre gæster. Vi ses på Østerbrogade 79 til september!

Forret:

Rimmet laks med agurk, dild og avocadocreme
Håndpillede rejer med hjertesalat, sauce mousseline og syltede rødløg
Cantal-skinke med parmesancreme
Hummus og olivenolie
2 slags brød med smør

Hovedret:
Grillet striploin med svampe og persille
Hertil grøn salat, nye kartofler med urter, sauce bordelaise og grillet blomkål med mandler

Dessert:
Trifli med syltede sensommerbær, sprød marcipan, hvid chokoladecreme og mynte

Klik her for at købe billetter til stand-up middag med Anden på Østerbro.

Madklubben indtager Roskilde: Hva så Roskilde? Er I klar!?

Madklubben indtager Roskilde: Hva så Roskilde? Er I klar!?

Roskilde Festival er lige rundt om hjørnet, og vi glæder os til vores tredje år i streg med alle jer glade mennesker! Det er altid en fornøjelse at komme ud på pladsen og lange mad over disken til jer – i år bliver bestemt ikke en undtagelse. Vi er så klar på Roskilde 2018!

Roskilde Festival er fra d. 30 juni til og med d. 7 juli, hvor vi fyrer op under gryderne fra om onsdagen d. 4, hvor musikken starter. Festivallen er den største af slagsen i det nordlige EU, med fokus på kultur & musik, og med plads til over 100.000 mennesker! Uanset hvor mange mennesker der kommer forbi vores vej, så skal vi nok sørge for i bliver mætte, og at jeres behov bliver stillet.

Hos Madklubben på Roskilde serverer vi; 

  • Trøffelpopcorn 25,-
  • Bearnaiseburger 70,-
  • Perlebygotto 60,-
  • Menu; Bearnaiseburger, trøffelpopcorn & kakaomælk 110,-

Forvent en burger med fantastisk smag, økologisk dansk oksestriploin (skåret i tynde skiver), hjemmesyltede løg, grønt, & selvfølgelig en god bearnaise. Vi er sikre på den vil falde i god jord hos jer, uanset om der er øl i blodet eller ej! Derudover har vi også en top cremet perlebygotto med ost, sommergrønt & kærlighed – det perfekte tømmermændsmad til vegetaren. Og også jer andre selvfølgelig! Og sidst, men ikke mindst, vores populære trøffelpopcorn – den perfekte barsnack!

Her finder du os; 

Vi glæder os til nogle fantastiske dage på Roskilde Festival 2018! 

Skal du ud at hygge med familien? Madklubben byder alle aldre velkommen!

Skal du ud at hygge med familien? Madklubben byder alle aldre velkommen!

Hos Madklubben sætter vi ikke en alder på – alle er nemlig velkommen hos os! Så om du er oppe i den ældre klasse, i 40’erne, teenager eller helt nede i klapstolen, så svinger du bare forbi os.

Vi elsker vores blandede publikum, og ser også at nogle af vores steder tiltrækker flere børn end andre. Det er for eksempel Tony’s Østerbro, Madklubben Østerbro, samt FOOD CLUB på Nørrebro, som især trækker det yngre publikum. Vi er ret sikre på, at det skyldes vores børnemenu som vi har på Østerbro, samt tag-selv-bordet på FOOD CLUB, som også har små legomænd på buffeten.

Så gider du ikke rigtig stå med opvasken idag – så skal du være hjertelig velkommen til at svinge forbi os. Måske i trænger til lidt ekstra luksus, i en hverdag fyldt med skoleafhentning, beskidt vasketøj og hvad der ellers hører med, i hverdagen med børn. Vi vi i hvert fald bestræbe os på at i får en lækker aften, samt kokkerere & vaske op for jer!

Du kan se de forskellige børnemenuer, samt vores tag-selv-bord lige herunder; 

Tony’s Østerbro – Børnemenu

På Tony’s Østerbro kan ungerne vælge en hovedret til 75 kr., eller en hovedret + dessert til 100 kr. Menuen byder på klassisk italiensk smovse mad, og noget vi er sikre på, vil falde i god jord hos dem, og også jer som forældre! Der er blandt andet saftige meatballs, risotto, samt en pasta med smør & urter. Og hvis der også skal lidt dessert til, så er der både Tony’s  is, cheesecake og tiramisu på menuen.

Læs hele menuen lige her

Madklubben Østerbro – Børnemenu

På Madklubben Østerbro er vores koncept simpel: 1-3 retter fra 125 – 225 kr. Her får børn, til og med 11 år, halve retter til 1/2 pris (markeret med en stjerne på menukortet). De kan vælge alt fra 1/2 kylling, til oksecuvette, blåmuslinger og meget mere! Der er jo også desserter på kortet, som vi især ved er populære hos de små. Her kunne det være en lækker hindbærsnitte, eller hvad med en klassisk Østerbro Sundae?

Dette var blot nogle retterne, og du kan læse hele menuen lige her

FOOD CLUB – Tag selv bordet

FOOD CLUB er et tag-selv-bord fyldt med god mad og dejlige drikkevarer til en fast, lav pris. Tag-selv-bordet byder på retter, med et udpræget fokus på grøntsager, frilandskød, økologi og bæredygtighed.

Ønsker du at tage ungerne med til blandet tag-selv-bord, så er der selvfølgelig et nedslag i prisen for dem. Børn under 6 år spiser gratis, mens børn fra 6-11 år kan tages med for kun 100 kr. uanset ugedag og tidslængde.

Læs hele menuen her – menuen kan variere.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER PÅ MADKLUBBEN!

Takeaway til Folkemødet på Bornholm

Takeaway til Folkemødet på Bornholm

Skal du til Folkemødet på Bornholm, og mangler du lige lidt takeaway på farten inden næste oplæg, så har vi en mulighed til jer. Madklubben indtager som sagt Bornholm, som du måske har læst om, i vores øvrige indlæg, og vi glæder os!

Madklubben Allinge kommer fysisk til at ligge i Slægtsgårdens udendørs debattelt, hvor vi byder på alt fra takeaway til frokost og aftensmad, med flere serveringer. Også hotellets hyggelige baggård og små stuer, vil blive taget i brug både til frokost og aften.

Så hvis du ikke nåede at score et bord, så har vi også en lækker løsning til take away, som du kan se lige nedenfor.

TAKE AWAY // GÅRDBAR 11:00 – 17:00

Sprøde tapiokaflager med eddikepulver 25,- Crispy tapioca flakes with vinegar powder

Sandwich: Røget laks, rygeost & agurk 65,- Smoked salmon sandwich with smoked cream cheese

Sandwich: Grillet gris, wasabi & krydderurter 65,- Grilled pork sandwich with wasabi and herbs

Sandwich: Krydret hummus, krydderurter & salat 65,- Savory hummus sandwich with herbs and lettuce

Salat med hummus, krydderurter & kikærter 60,- Salad with hummus, herbs and chickpeas

Vi glæder os til at se jer, til nogle dejlige dage på Bornholm.

By popular demand: Madklubben Østerbro holder nu åbent om søndagen

By popular demand: Madklubben Østerbro holder nu åbent om søndagen

Sikke nogle skønne uger vi allerede har haft denne sommer! Fuld sol, glade gæster og god mad. Det bliver vi aldrig trætte af. Faktisk kan vi næsten ikke få nok, hvorfor vi nu også slår dørene op til skønne søndagsmiddage på Madklubben Østerbro.

Ja, du læste rigtigt! Nu kan du på lige fod med alle ugens andre dage nyde alt lige fra rejecocktail og barbecue sparerib til moules marinières og Madklubbens aftensmad, for ikke at glemme hindbærsnitter og sundae. Det mener vi, er en af de bedste måder, du kan runde ugen af på. Og er det ikke noget med, at søndag er hviledag, og netop derfor bør resultere i lidt ekstra selvforkælelse?

Husk, at det ikke er muligt at booke bord på vores tagterasse, da det er ”først-til-mølle”, men har du en reservation til restauranten, har du førsteret, når bordene udenfor bliver fordelt. Du kan booke bord til Madklubben Østerbro her. Vi glæder os til at byde dig velkommen på søndagsaftener fremover!

Madklubben Østerbro Madklubben Østerbro Madklubben Østerbro

Den perfekte middag: Sommermad & coctails i Store Kongensgade

Den perfekte middag: Sommermad & coctails i Store Kongensgade

Midt på den evige travle Store Kongensgade, ligger Madklubben Bistro-de-Luxe. Dette sted har en særlig plads i vore hjerter, da det var her, det hele startede.

Bistro-de-Luxe åbnede i 2007, og vi har siden da haft lidt at se til. Trods den rivende udvikling, så er bistroen ej at forglemme. Når du træder ind af døren, og går ned af de tre trin, glemmer du den travle gade, du lige har stået på. Du bliver budt varmt velkommen til lidt skygge-hygge af vores tjenere, og herfra kan du glæde dig til en dejligt madoplevelse, i afslappende rammer.

Hos os kan du forvente en helhedsoplevelse, og at vi har ligeså meget vægt på atmosfæren, som på maden. Bistro-de-Luxe er sted, hvor vi fortolker danske & europæiske klassikere på moderne vis – og dette gælder under alle sæsoner. Nu er sommeren over os, og derfor er der også et lidt mere friskt pust på menuen. Dette gælder alt fra vores forretter, til vores drinks.

Du kan blandt andet nyde en let tatar til forret, med fersk og røget laks med brunet smør, soya, glaskål og karse. Eller hvad med en omgang stegt spidskål med blåmuslinger, muslingesauce, røget smør og saltet citron. Det er da lige så tænderne løber i vand!
Maden er noget alle kan relatere til, uanset hvilken sæson, vi befinder os i. Så om du kun har kærlighed til grøntsager, er til lidt af det hele, eller om du spiser store røde bøffer, så frygt ej. Vi har nemlig det hele på kortet, som du kan læse lige her.

Udover maden, så har vi selvfølgelig også friske sommerdrinks på kortet. Vi elsker jo alle vores drinks, men vi har nogle som især egner sig, til det dejlig vejr, som vi har nu. Den hedder Sloe-down, og et dejlig syrlig og frisk pust, med elementer af lemon, hvid rom og mint. Du kan se billedet af vores lækre sommerdrink, lige nedenfor.

Vi glæder os til at byde dig velkommen, på et lækkert sommermåltid Bistro-de-Luxe.

Er du vegetar, og skal du til Folkemødet? Så har vi noget lækkert til dig!

Er du vegetar, og skal du til Folkemødet? Så har vi noget lækkert til dig!

Madklubben indtager Bornholm i næste uge, og vi har selvfølgelig også tænkt på dig, som er vegetar.
Uanset om du er til gris, kylling eller grøntsager, så har vi lidt af det hele. Vi vil nemlig gerne byde så mange som overhoved muligt velkommen, når vi bruger nogle dage på solskinsøen, under dette års Folkemøde. Men du skal skynde dig – vi har nemlig begrænsede pladser, og har kun ledige billetter onsdag og lørdag tilbage.

Du kan booke bord til din frokost- eller middagsoplevelse via linket her.

Så er du vegetar, så har vi også lækre retter til jer. Vi serverer et vegetarisk alternativ til både frokost og aften, udgjort af farverige favoritter – heriblandt cremet hummus, sprøde radiser, marinerede kikærter og udvalgte sommersalater.

En lille sidenote: hvis du vælger en 3 retters menu til aften, så er der laks til forret. Hvis du ikke spiser fisk, så tag blot fat i din tjener – så vil køkkenchefen trylle lidt, og finde på noget på selve dagen.

Udover den faste menu, til frokost og aftensmad, så har vi også takeaway til jer, som vil have maden med på farten. Gå på opdagelse i vores menuer nedenfor her – vi glæder os til en spændende uge, fyldt med gastronomi, godt selskab og gårdhygge på Slægtsgaarden.

 

Frokost: 200 kr. pr. person
Kl. 11.30 – 14.00

Friskbagt brød med smør

Cremet hummus, marinerede kikærter, sprøde radiser,
sprøde salater vendt i bornholmsk sennepsvinaigrette og friske krydderurter

Kaffe og chokolade

 

Aftensmad: 395 kr. pr. person
Kl. 18.00 – 21.30

Friskbagt brød med smør

Bæredygtig røget laks fra Kvarøy
med kinaradise, wasabimayo, citron-“broken gel”, syltet agurk, brøndkarse, yuzu-fløde og dildolie (tag fat i din tjener, hvis du ikke spiser fisk) 

Cremet hummus, marinerede kikærter, sprøde radiser,
sprøde salater vendt i bornholmsk sennepsvinaigrette og friske krydderurter

Danske jordbær
med vaniljeis, kammerjunker og hybenrosemarengs

Er du ikke vegetar, så kan du læse en anden menu, lige her

Trøffelpopcorn er det nye sort på Roskilde Festival 2018

Trøffelpopcorn er det nye sort på Roskilde Festival 2018

Lad os præsentere årets Roskilde-craving à la Madklubben: Trøffelpopcorn! Ja du læste rigtigt. Nyt år betyder ny festival, hvilket betyder friske og sprøde påfund i Madklubbens bod på Roskilde Festival. Du læste måske med, da vi i starten af maj præsenterede vores fulde festivalmenu med både økologisk chokolademælk, vegetarisk perlebygotto og vores famøse bearnaiseburger på kortet. Nu zoomer vi helt ind på den sprøde snack og fortæller, hvordan og hvor du kan nyde godt af trøffel-delikattens debut.

Det er sommer. Det er sol. Det blev sent i går. Og din trætte og hårdt kørte festivalkrop skriger efter en saltet snack. Svaret? Sving forbi Madklubbens bod til en selv-henter-snack med en øl i den ene hånd, og vi vil sende dig sikkert videre med et kræmmerhus spækket med knasende kærlighed for blot 25 kr. Søger du at lægge en god bund før den næste omgang af fest, fans og fornøjelser? Så kan du ligeledes lade trøffelpopcornene tage del i dit måltid med vores skræddersyede festivalmenuer. Her får du bearnaiseburger og trøffelpopcorn til den favorable pris af 90 kr. eller hele molevitten med bearnaiseburger, popcorn og økologisk chokolademælk for kun 110 kr.

Sving forbi Madklubbens bod på Roskilde Festival onsdag i tidsrummet 17:00-01:00 eller torsdag, fredag og lørdag fra kl. 10:00-04:00. Vi glæder os til at se dig!

Skal du være blandt de første gæster, når Madklubben indtager Folkemødet på Bornholm?

Skal du være blandt de første gæster, når Madklubben indtager Folkemødet på Bornholm?

Skal du være en af de første til at spise på Madklubben, når vi indtager Bornholm til dette års Folkemøde? Der er fuld gang i billetsalget, og vi er ved at få solgt ud af vores sidste billetter. Hvis du ikke vil misse chancen for at nyde en frokost, en bid aftensmad, eller en festlig skål, så book endelig et bord – vi lover i får en skøn oplevelse.

Med danske råvarer i fokus, kan du forkæle dig selv med enten 2 eller 3 retter, alt efter om du kommer til frokost, eller aftensmad. Vores frokostmenu består af grillet frilandskylling, smørstegt sommergrønt, sprød salat, bornholms sennepsvineigrette, samt en frisk sauce til. Derefter kan du nyde chokolade, med tilhørende kaffe til.

Hvis du derimod kommer hen af aftenen, kan vi tilbyde en tre-retters middag. Her byder vi på bæredygtig laks, nye kartofler, Bornholmsk sennep, frilandsgris, sommergrønt, og selvfølgelig danske jordbær, til at runde aftenen af med. Til begge menuer, hører der naturligvis friskbagt brød med smør til.

Sidder du måske bag skærmen og bliver nervøs for, at vi intet har til vegetaren, så frygt ej! Vi har selvfølgelig et vegetarisk alternativ, til både frokost og aften, udgjort af farverige favoritter. Her kan du nyde cremet hummus, sprøde radiser, marinerede kikærter og udvalgte sommersalater.

Gå på opdagelse Madklubbens menuer nedenfor, og book bord til din frokost- eller middagsoplevelse via linket her. Vi glæder os til en spændende uge fyldt med gastronomi, godt selskab og gårdhygge på Slægtsgaarden.

 

Frokost: 200 kr. pr. person
Kl. 11.30 – 14.00

Friskbagt brød med smør

Grillet frilandskylling
med smørstegte asparges og gulerødder, sprøde salater vendt i
bornholmsk sennepsvinaigrette 
og sauce på æblemost og citrontimian

Kaffe og chokolade

Vegetarisk alternativ til hovedretten:
Cremet hummus, marinerede kikærter, sprøde radiser,
sprøde salater vendt i bornholmsk sennepsvinaigrette og friske krydderurter

 

Aftensmad: 395 kr. pr. person
Kl. 18.00 – 21.30

Friskbagt brød med smør

Bæredygtig røget laks fra Kvarøy
med kinaradise, wasabimayo, citron-“broken gel”, syltet agurk, brøndkarse, yuzu-fløde og dildolie

Grillet frilandsgris med sauce på æblemost og citrontimian
med smørstegte asparges og gulerødder, sprøde salater
vendt i bornholmsk sennepsvinaigrette og nye kartofler med kryddersmør 

Danske jordbær
med vaniljeis, kammerjunker og hybenrosemarengs

Vegetarisk alternativ til hovedretten:
Cremet hummus, marinerede kikærter, sprøde radiser,
sprøde salater vendt i bornholmsk sennepsvinaigrette og friske krydderurter

Vi glæder os til at se jer til nogle skønne dage på Bornholm. 

Madklubben sætter samfundsansvar på menuen i samarbejde med REGA

Madklubben sætter samfundsansvar på menuen i samarbejde med REGA

Tidens vækst sætter større krav. Krav til at tilfredsstille vores gæster. Tilbyde gode forhold for vores medarbejder. Håndtere vores betydning for turismen. Og være obs. på den danske eksport. Krav vi naturligvis nyder at imødekomme og opfylde, men vores ambitioner rækker videre ud. For som du jo nok allerede ved, er samfundet ikke en ”one way street”, og selvom du på arbejdsmarkedet tilhører én branche eller virksomhed, er vi alle bundet op til vores allesammens fællesnævner: Samfundet. Ikke desto mindre mener vi, at vi må starte et sted, hvis vi vil bruge disse ambitioner til noget fornuftigt. Så det har vi gjort.

Madklubben er en ud af 15 restauratører, der har startet REGA – kort for REstauratørernes GArantiordning. Et initiativ der betyder, at alle Madklubbens restauranter forpligter sig til at øge kvaliteten af vores arbejde med samfundsansvar, hvor vi tager udgangspunkt i tre konkrete temaer: Menneskerettigheder, miljø og anti-korruption. Ideen bag REGA udspringer fra FN’s såkaldte Global Compact-initiativ, der medfører, at vi fremover (i højere grad end vi allerede gør) vil værne om menneskerettighederne ift. vores medarbejdere og leverandører. Om vores allesammens fælles jordklode. Og rent økonomisk at drive en fair forretning for alle parter.

Læs mere i Berlingske Business: “Det er ikke kommerciel gimmick. Det er hårdt arbejde.”

REGA er et helt nyt projekt, som kun akkurat er startet, og som skal munde ud i en konkret politik for ansvarlig virksomhedsledelse i 2020. Derfor skal initiativet i skrivende stund ikke opfattes som en færdig løsning, men en gylden mulighed for Madklubben til at udnytte tiden frem mod 2020 til at kigge indad og se, hvor vi kan forbedre og forny os. Samtidig forpligter vi os til at forsøge at få øje på den negative impact på menneskerettigheder, miljø og anti-korruption, der muligvis og ubevidst er at grave frem i virksomheden. Ligesom at vi åbner op for input fra vores medarbejdere og folk, som mener, at de kan hjælpe os med at udpege denne negative impact, der i så fald skal rettes op på. Og hvordan sikrer vi os, at vi er på rette vej? Ved uden undtagelser at måle og analysere på indsatsen ”every step of the way”.

Det er vigtigt for os, at du forstår, at vi ikke opfatter REGA som et sæt af regler, men derimod et værdisæt, som vi nyder at være med til at skabe. Et værdisæt der skal sikre os gladere medarbejdere, bedre samarbejder og endnu mere tilfredse gæster på vores restauranter. Er du nysgerrig på at dykke dybere ned i REGAs visioner om at løfte kvaliteten af arbejdet med samfundsansvar? Så kan du besøge REGAS hjemmeside på: www.regadk.dk