Velkommen til Madklubben Østerbro                                                       

Træd ind under det røde neonskilt på Østerbrogade, og gå op ad den store trappe til førstesalen i vores smukke bygning fra 1926, som omkranser Østerbro Stadion. Heroppe finder du Madklubben Østerbro – et imponerende stort spisested med imponerende små priser. Uanset om du får plads i “balsalen” komplet med åbent køkken og kig til grønsværen, i “orangeriet” med glasvægge ud til terrassen eller i det betagende “guldrum” er du garanteret en Madklubben-oplevelse ulig nogen anden i vores restaurantfamilie. Sammensæt en 3-retters menu fra så lidt som 225 kr. pr. snude.


Stor smag til små penge: Her er menukortet til Madklubben Østerbro

Stor smag til små penge: Her er menukortet til Madklubben Østerbro

Snart kan vi afsløre den endelige åbningsdato for Madklubben Østerbro. Planen hedder primo januar, og vi kan slet ikke vente med at byde jer velkommen i, hvad der – synes vi selv – er blevet en af Københavns mest imponerende restauranter komplet med guldsal, orangeri, åbent køkken, 5 meter til loftet og udsigt til grønsværen på Østerbro Stadion.

Ligesom premieredatoen snart lander, går der heller ikke længe, før vi er klar til åbne for bookinger. Men allerede nu kan vi afsløre menukortet, så du kan gå og oparbejde en gedigen sult op til det første besøg på Madklubben Østerbro.

Se menukortet fra Madklubben Østerbro ved at klikke her.

Konceptet er velkendt: Sammensæt din egen 3-retters menu fra kun 225 kr., snup en enkelt servering fra 125 kr. eller nyd to retter for 175 kr. Kortet byder på lækre sager som en luksushotdog, hummersalat med mango, tatar, rotisserie-kylling, vintertorsk, rib eye i mexicanske klæder og tre uimodståelige desserter.

Husk, at du allerede nu kan sikre dig plads, når vi fejrer nytårsaften i den spritnye restaurant på førstesalen i det ikoniske ”PARK”-hus. Her disker Madklubben Østerbro op med en 4-retters menu komplet med gode vine, midnatsbobler og førsteparkets udsigt til fyrværkeriet over byen fra terrassen. Efter middagen holder cocktailbaren åben, og arrangementet slutter kl. 01.

Læs mere om nytårsaften på Madklubben Østerbro, og køb billet ved at klikke her.

Spring mæt, glad og beruset ind i 2018 med nytår på Madklubben Østerbro

Spring mæt, glad og beruset ind i 2018 med nytår på Madklubben Østerbro

Spis og skål det nye år ind på en af Københavns nyeste og smukkeste restauranter. Madklubben Østerbro åbner i storslåede omgivelser på førstesalen af den gamle “PARK”-bygning i starten af januar 2018. På nytårsaften kan du og dine gæste nyde en 4-retters menu komplet med gode vine, midnatsbobler og førsteparkets udsigt til fyrværkeriet over byen fra den store terrasse. Efter middagen holder cocktailbaren åben, og arrangementet slutter kl. 01.

I festaftenens ånd har vi kreeret en sublim nytårsmenu der indeholder alt det som en graciøs og gennemført nytårsfejring bør. Nyd en frisk Yellowfin-tuntatar med avocado, chili, lime, ingefær og soya efterfulgt af en saftig 250g oksetournedos med knuste kartofler, glaserede karotter og trøffelsauce. Slut middagens (samt 2017) af med manér med en syndig Gateau Marcel serveret med delikat hasselnøddeis. Hvis ikke det er nok til at kickstarte nytårsgejsten, skal middagens 5 nøje udvalgte glas vin samt et glas Champagne Grand Cru fra André Clouet nok sørge for at hjælpe jer godt på vej mod det nye år.

Læs mere om vores arrangement, og tag del i nytårsfestlighederne til en skarp pris på 1000 kr. pr. snude ved at klikke her. Medbringer I ungerne? No worries. Restauranten tilbyder nytårsmenuen i ”børnestørrelse” til blot 250 kr. lige her.