I maj måned 2018 er Danmark vært ved VM i ishockey – det største sportsevent på dansk jord nogensinde. Oplevelser af den kaliber må man aldrig tage til på tom mave, og derfor har Madklubbens restaurantfamilie indgået et unikt samarbejde med Rungsted Seier Capital og VM-selskabet omkring pakkeløsninger, der både byder på god mad, ishockey i verdensklasse og andre lækre sager.

Har du en flok kollegaer, leverandører eller kunder som fortjener én på opleveren? Så skøjt fluks over på www.vm2018.is for at se udvalget af pakker, der kan føre jer forbi spisesteder som Madklubben Bistro-de-Luxe, Madklubben Vesterbro, Madklubben Østerbro, Madklubben Steak, Bistro Royal, Steak Royal, Tony’s og Alabama Social.

Vælger i ”Business Executive”-løsningen fra 985 kr. ekskl. moms, får I transport til en kamp i Royal Arena sammen med en ishockeyspiller, som forklarer regler, taktik og udstyr m.m. undervejs. Efter braget på isen, køres I til udvalgte vinbarer i København, hvor der er reserveret plads til en hyggelig afslutning på aftenen.

Priserne afhænger af: 1) Hvor I vil spise, 2) Hvilke pladser I vil sidde på i Royal Arena og 3) Hvilken kamp I vil se. Alt er gjort let for jer, og du kan som vært allerede i dag gå på opdagelse blandt de mange pakkeløsninger, som er skræddersyet til 10 gæster ad gangen, ved at klikke lige her.