Mens vi går og længes efter, at den sidste vinterkulde jages bort af forår, solstråler og et Instagram-feed oversvømmet af blomstrende kirsebærtræsbilleder fra Bispebjerg Kirkegaard, kan modet holdes oppe med skønne drinks til små priser på Bar Next Door.

Et godt bud på en flydende favorit lige nu er ”Out Spicy Gimlet”: Et krydret take på den klassiske, britiske cocktail der – eftersigende – blev opfundet af admirallæge Sir Thomas Gimlette som en kur mod skørbug. De hårdprøvede såmænd var ofte til søs i flere uger eller sågar måneder, og det lille skvæt limejuice, der hører sig til i en Gimlet, var med til at øge indtaget af C-vitamin.

Du behøver (heldigvis!) ikke have symptomer på skørbug for prøve Bar Next Doors fortolkning af en Gimlet, som består af Beefeater Gin og en hjemmelavet saft på lime, grapefrugt, allehånde og kanel. Sving forbi vores cocktailhule lige ved Dronning Louises Bro, og nyd cocktailen for kun 80 kr. Så kan du jo passende fortælle røverhistorien om skørbug og vitaminfattige sømænd videre til din(e) ledsager(e).

Tjek hele menuen fra Bar Next Door ud her.