per kopiBilledkunstner Per Anders er kendt især for sine store koloristiske billeder, hvor det nordiske landskab og Provence er gennemgående motiver, men også for sine akvareller af sejlbåde, lækre damer og andre blomstrende motiver. For tiden nyder han særlig opmærksomhed hos Los Angeles-baserede Saatchi Art, og vi har sat ham i stævne på Madklubben Bistro-de-Luxe i St. Kongensgade til en snak om kunst, livet og fødselsdagsmiddage i det sydfranske.

Det kan være, vi skal starte med at kigge på menukortet. Hvad er du til?

»Jeg er udpræget dessert-mand. Det ville derfor være helt uden for min begrebsverden at disponere menuvalget så lemfældigt, at jeg ikke fik plads til en stor, fed, sød dessert serveret med en dobbelt espresso som finale. Så konceptet her i huset med alle tre desserter på én gang kan i min verden kun betegnes som genialt! Til forret og hovedret har jeg besluttet mig for spegeskinken og dagens fisk. Det skulle kunne føre mig i mål.«

Hvad skal vi drikke til?

»Vi kunne såmænd godt starte med en gin & tonic, men jeg kan se, at der er en traditionel champagne fra Mercier på kortet. Lad os få en flaske af den på bordet.«

Hvordan vil du beskrive din kunstneriske stil?

»Jeg har det med billedkunst som med musik; Jeg er både til Phil Collins og Händel – og Ben Webster, for den sags skyld. Flere forskellige billedudtryk falder med andre ord i min smag, så jeg er ikke tro over for en specifik udtryksform, hvad kuratorer og gallerister ellers helst ser. De foretrækker jo, at man passer ind på en bestemt porteføljehylde. Mit kunstsyn betragtes vistnok overall som værende lidt sværmerisk, da jeg bekender mig til den lyriske og æstetiske side af tilværelsen. Sådan noget med flækkede pingviner og Sokrates’ vinterdæk interesserer mig ikke.«

Hvad er det bedste råd, du har fået af din far?

»Sørg for at være direktør i dit eget liv og for at være økonomisk uafhængig, lærte jeg tidligt. Hvis du indgår i nogen form for partnerskab, må du regne med, at 70 procent tilfredshed med partneren er det højest opnåelige, var en anden af hans teser, som jeg har haft glæde af at have med i overvejelserne i forskellige sammenhænge. Og når jeg lejlighedsvis, som stor knægt, blev lidt højrøstet i min argumentation, eller blev lidt for glad for mig selv, råbte han: Cool off, pilgrim!, som han havde tyvstjålet fra en gammel western med John Wayne. Min far var ret cool selv!«

Hvad er det mest mindeværdige måltid, du har spist?

»En fødselsdagsmiddag, som franske venner ville glæde mig med. En sen aften i august, under lindetræet, 28 graders varme; kold rosé Rieu Frais fra Sainte-Jalle, gode rødvine fra nærtliggende Gigondas og til desserterne den sartrosa Muscat de Beaumes de Venise. I ren Babettes gæstebud-stil flød retterne ind på bordet: indbagt fois gras, snegle fra egen have med aïoli, omelet med sorte trøfler, brasserede frølår, lam på grillen, og så videre.. I sandhed et fransk måltid i Provence.«

Har du nogensinde været i livsfare?

»Jeg har en Pilen-cykel med ballondæk stående i København, så jeg kan komme bekvemt omkring, når jeg er i byen. Principielt er jeg vel i livsfare, hver gang jeg sætter mig op på den. Ikke kun på grund af bilerne, men også på grund af cyklende, hensynsløse tumper, der hooliganiserer og desorienterer trafikken overalt og derved er til fare for os andre trafikanter. For en del år siden var en hård fralandsvind også ved at koste mig dyrt på Rømø. Det var fantastisk windsurfingvejr, men pludselig brækkede min mast, og jeg drev af sted mod Newcastle. Mine venner havde heldigvis bemærket det og fik hentet mig i land.«

Er der en kendt, ukendt eller historisk person, du beundrer?

»Der er mange mennesker, jeg kender, som jeg beundrer. For det ene eller for det andet. Der er mange, mange flere, som jeg beundrer uden at kende dem. Alle de, der uselvisk kæmper for det gode, eller det rigtige, om du vil – også når det koster noget. Livet, for eksempel! For nylig stod jeg på den store, amerikanske soldaterkirkegård ved Omaha Beach. Alle disse unge døde. Jeg beundrer deres mod til – på trods af frygt og rædsel – at sætte deres eget liv på spil for en højere sag. At være med i denne umenneskelighed for at menneskeligheden i verden kunne genopfindes. Desværre trives umenneskeligheden i bedste velgående også i dag.«

Hvad har været din største succesoplevelse?

»Det må være, da jeg scorede min kone, og hvad deraf fulgte! Vi mødtes i Århus i 70’erne, hvor hun gik på bongoinstituttet, havde snehvide tænder og i det hele taget bare var tæskelækker. Og succeskriteriet? Jeg synes stadigvæk, hun er tæskelækker.«

Hvilket karaktertræk ved dig selv er du gladest for?

»Min fandenivoldskhed og slagfærdighed – når den ikke kammer over.«

Og hvilket irriterer dig mest?

»Min fandenivoldskhed og slagfærdighed – når den kammer over.«

Hvilke rejser har været dine bedste eller mest lærerige?

»Jeg er uddannet tandlæge, og næstsidste år af min uddannelse fandt sted i USA. Det var en øjenåbner. Overalt blev jeg mødt med velvilje, interesse og umådelig stor gæstfrihed. Universitetet var aldeles velorganiseret og elitært, og campusmiljøet gav mulighed for alt, når man var studerende ‘for real’. Jeg boede i fraternity-huset Psi Omega og kom således tæt på 20 andre studerende. Alt det, jeg oplevede, var nogenlunde det stik modsatte af, hvad man havde set missioneret på det ekstremt anti-amerikanske DR. Det var et rigtig godt år, der efterfølgende har haft stor betydning for mig.

Færøerne har også en stor plads i mit hjerte, efter at jeg arbejdede som tandlæge i Thorshavn i 12 måneder umiddelbart efter min tur over Atlanten. Det var jo temmelig meget anderledes end USA, og det var her, min interesse for malerkunst for alvor blev vakt. Når jeg lukker øjnene, kan jeg stadig se de store helleflyndere, der blev fanget – og sådan en ordentlig filet stegt kort tid på panden og serveret med sprødristede løgringe er mad for guderne!«

Er der noget, du fortryder?

»Selvfølgelig er der det. Alle de gange jeg ved min fandenivoldske åbenmundethed – eller på anden vis – har såret nogen, der ikke var nogle skiderikker. Og de desværre også mange gange, hvor jeg har undladt at gå i flæsket på skiderikker, der ellers havde fortjent det.«

På death row får fangerne lov til at vælge, hvad deres sidste måltid skal bestå af. Hvad ville du vælge, hvis det var dig?

»En hovedret fra NOMA, for de ville uden at vække mistanke være i stand til at garnere retten med et par håndgranater og et baseballbat! Men hvis jeg ikke var uskyldig, hvad jeg jo er, ville jeg vælge en portion risengrød. Det smager herligt, men mætter dog ikke så længe – hvad der i den givne situation jo heller ikke ville gøre noget.«

Se flere af Per Anders’ malerier på www.peranders.dk eller på Saachi Art, og følg ham på instagram her!

Læs flere af Madklubbens interviews her!

Er du også dessert-menneske eller glad for en god fisk, så book et bord på Madklubben Bistro-de-Luxe og smag selv på retterne. Vi glæder os til at se dig!