Foto: Holstfoto

Der findes mange slags lækre brunchoplevelser i København. Der er både de klassiske, de sunde, de hippe, de magelige, de luksuriøse og mange, mange flere. Og så findes der dem, man skal være lidt ”kykkeliky” for at kaste sig ud i. Det gælder for eksempel ”The Dirty Southern Brunch”, som kun kan fås på vores amerikanske restaurant ved søerne, Alabama Social.

Her står den på intet mindre end 6 retter serveret i 4 heats for uhørte 200 kr. Indholdet byder på snasket soul food fra øverste hylde, og du kan blandt andet glæde dig til røræg med BBQ-spareribs, belgisk vaffel med dybstegt kylling, gyldne fritter med chili con carne og kærnemælkspandekager med vaniljeis.

12822230_10153958996508166_1542620444_n
Foto: Holstfoto

Uanset om du har gættet gækkebrevet forkert og skylder et gastronomisk påskeæg bort, eller du blot har lyst til at samle venner og familie til en helligdagsbrunch, I sent vil glemme, så står Alabama Social klar til at forkæle jer allerede fra kl. 9.30 søndag den 27. marts. Du kan gå på opdagelse i den fulde brunchmenu inkl. drikkevarer her – og glem ej at booke bord på forhånd.

Alabama Social ønsker alle en dejlig påske.