Har du forsømt, eller er du forhindret i at deltage i årets påskefrokost(er)? Eller har du bare en stor appetit efter højtiden herligheder? Så har vi godt nyt til dig. Med et påskepræget udvalg fra vores nye menu fyldt med forårsfavoritter, kan du holde din helt egen version af en påske-“frokost”med en skræddersyet en, to eller tre-retters middag på Madklubben Vesterbro.

Start ud med et alternativt fiskebord, og sæt tænderne i vores bæredygtige laks serveret i orientalsk form og facon. Eller hvad med høns i asparges, hvor hønsene er gået på påskeferie, så retten tager form som en cremet aspargessuppe? Til hovedret kan du derimod finde fjerkræ i vores servering af grillet kyllingeoverlår i rieslingsauce serveret i selskab af forårets grønt, eller alternativt nyde stegt lammeculotte med rødvinssky og friske fornøjelser på toppen. Og selvom smagen måske ikke drager direkte parallel til påsken i vores syndige citronfromage, så gør den gennemgående gule farve, der skinner igennem den delikate dessert, helt bestemt.

Kig nærmere på vores påskevenlige retter i billederne nedenfor, eller find vores komplette menu lige her. Skal du nå forbi og smage, inden påsken er ovre? Så book et bord nemt og hurtigt online lige her. Vi glæder os til at byde dig velkommen indenfor på Madklubben Vesterbro.


Cremet aspargessuppe lavet på hvide asparges serveret med ærteskud, ramsløgsolie og hvidløgscroutoner af briochebrød


Orientalsk laks – bæredygtigt opdrættet laks fra Kvarøy i en sesam-soyavinaigrette med daikon, avocadopuré, shiso, agurk og sprød tapioka


Meunièrestegt fladfisk serveret med sauteret broccolini, sukkerærter, forårsløg, lun peberrodsmayonnaise og dild


Stegt lammeculotte med rødvinssky, friske figner, pistacie-vinaigrette, agurkecrudité, mynteyoghurt og couscous

Grillet kyllingeoverlår i rieslingsauce serveret med stegte borretaneløg, forårsløg, asparges, babymajs, timian og selleripuré

Vesterbros citronfromage – luftig og let fromage med citronsorbet, citronmelisse og kiksecrumble