Drømmer du om varme og lune her i januar? Vi forstår dig. Men du behøver ikke rejse ud for at få en kulinarisk oplevelse. Faktisk skal du kun til Dronningens Tværgade 21, hvor Bazaar står klar til at forkæle dig med mad fra de varme lande. Det er den korte historie.

Det er ikke utænkeligt at dine smagsløg efterspørger noget mere eksotisk netop nu, og det er her, vi gerne vil vifte med flaget. Og menukortet. Bazaar er i øvrigt alt fra vegetariske og veganske retter til grillede merquezpølser og vores eget kebabkit af f.eks. okse eller kylling. Tilsat masser af tilbehør, naturligvis. Smag selv – og del hellere end gerne.

Vi har blandt andet hentet inspiration, krydderier, stemninger og opskrifter fra Sydspanien, Marokko og Arabien. Resultatet tæller alt fra flammegrillet kød og brød, salater med pang på, sublime dyppelser og masser af smag fra muskat, chili, korianderfrø og meget, meget mere.

Tørsten melder sig gerne i varmen, og du kan fint drikke afstemte cocktails til maden, men vi har også eksotiske øl, gode vine eller mocktails uden alkohol. Myntete og alverdens kaffe findes selvsagt også som afrunding eller startskud på aftenenes næste kapitel…

Vi har nemlig åbent helt til midnat, og kommer du fredag eller lørdag, så lukker vi først klokken 02 (køkkenet lukker dog klokken 22 alle dage). Bazaar sover sjældent, men udvikler sig gerne festligt, som timerne går.

Bliv klogere på hele Bazaar-molevitten her.

Bazaar Bazaar Bazaar