Vidste du, at det er den irske nationaldag på søndag den 17. marts? Hvis ikke så er du klar over det nu – og vi skal fejre dagen. Hvorfor? Fordi vores operations Manager, Kiki O’Connor, har irske aner!

Vi kommer til at diske på med en klassisk “Irish stew” med hertilhørende cremet mos af jordskokker og kartofler samt en sprød salat. Der skal jo være lidt grønt, for irerne har for vane at trække i grønne gevandter på Skt. Patricks dag – og du er velkommen til at gøre det samme!

Faktisk kan det svare sig at komme i grønt, for alle der kommer med grønne klæder vil blive budt på en gratis Tuborg RÅ. Prisen for “the Irish stew” bliver i øvrigt 125 kroner og uden nogen former for tillæg.

Derudover vil førnævnte Kiki lokke resten af personalet til at tage grønt tøj på, så stemningen bliver så irsk som muligt – og dermed også både hyggelig og festlig. Vi disker desuden op med irsk musik fra højtalerne!

Sankt Patrick er i øvrigt Irlands skytshelgen, og man mener, at det var ham, der indførte kristendommen helt tilbage i det 5. århundrede. Han døde den 17. marts år 461, og dermed er datoen blevet en nationaldag!