I april 2017 overtog en håndfuld af Danmarks mest indflydelsesrige bloggere, modeller og modekendere Steak Royals smukke lokaler på Regnbuepladsen i København og solgte ud af deres ekstravagante garderober. Nu gentager de successen og slår dørene op til et brag af et loppemarked søndag d. 29. oktober.

”Loppeladies” består af de 8 kendte kvinder: DJ & model Emilje Lilja, blogger Emily Salomon, Baum und Pferdgartens PR-chef Josephine Bredsted, stylist og blogger Trine Kjær, Frederikke fra fredesblog.dk, Gannis internationale PR-ansvarlige Alexandra Barnardini, blogger Desireé Hamilton og Sidsel Alling, der er kommunikationschef for Mads Nørgaard og driver bloggen fashionpolish.dk.

Kig forbi til en kop kaffe på Steak Royals regning og shop løs fra kl. 10 – 14. Med små 300.000 følgere på Instagram kan du næsten ikke undgå at have “mødt” de dejlige damer på de sociale medier. ”Insta-outfittet” du sukkede efter i sidste uge? Ja, nu kan det måske blive dit! Og med en entrépris på 0 kr. har du mere plads i budgettet til alle de lækre varer. Alle boder accepterer mobilepay.

Vi glæder os til at se jer søndag d. 29. oktober på Regnbuepladsen 3. Hvis du ikke kan finde os, kig efter vores kære nabo, Københavns Rådhus, og du vil ikke undgå at se os. Læs mere og få alle updates i det officielle Facebook-event.