Åh januar, så mødes vi igen. Med tomme lommer efter den søde juletid, høje krav om smalhals og fitnessforsæt trænger du dig på. Som om det ikke var nok med sjap i gaderne og gråvejr på kanten af frysepunktet.

Næh, hvis der er én ting, januar trænger til, så er det et ordentligt skud selvforkælelse. Det har de taget ganske seriøst hos Bistro Royal på Kongens Nytorv, som udlodder intet mindre end 5 hummermiddage for 2 personer. Fordi grillet hummer med lun bearnaise og fritter MÅ være indbegrebet af madkærlighed i en kold tid.

Hvis du endnu ikke har deltaget i lodtrækningen, så skal du skynde dig. Vinderne udtrækkes nemlig allerede tirsdag den 12. januar kl 12. Alt du skal gøre er at hoppe ind på restaurantens Facebook-side og fortælle, hvem du vil dele oplevelsen med.

Held og lykke!