I april skete der noget nyt og spændende på tre af Madklubbens populære restauranter. Efter flere års sultne forespørgsler fra vores gæster, åbnede Alabama Social, Gran Torino og Food Club op for take away. Og hvis vi selv skal sige det, så er det faktisk gået rigtig godt. Derfor er vi enormt glade for at kunne afsløre, at vi udbreder konceptet til ALLE restauranter i Madklubben-familien i løbet af oktober og november! Oh yes.

Vi lægger ud med vores nye pizza-pusher Frankies fra lørdag d. 20. oktober, og i løbet af de kommende uger vil resten af vores restauranter åbne op, så du kan nyde smagfulde bøffer, skønne salater, syndige side orders og meget, meget mere hjemme i stuen – eller hvor end du selv har lyst.

Det bliver de garvede folk fra Wolt, som kommer til at stå for levering af mad fra vores populære restauranter, lige som de har gjort siden april. Det bliver muligt at bestille sin mad direkte via Wolts mobil-app og ikke mindst direkte fra vores dygtige samarbejdspartneres hjemmeside.

Vi glæder os til at fortælle meget mere om menu-udvalget ”to go” fra vores restauranter, og vil løbende annoncere, når nye restauranter kommer til. Indtil da kan du godt begynde at oparbejde en solid sult, så du er helt klar, når vi går i luften med ærlig og smagspakket take away fra lørdag den 20. oktober.

Her er listen over de restauranter, der allerede er live på Wolt (opdateres løbende): 

Bazaar
Tony’s
Madklubben Bistro-de-Luxe
Madklubben Vesterbro
Brasserie Royal
Bistro Royal – også til frokost!
Madklubben Steak

Alabama Social
Food Club
Frankies Pizza Østerbro
og
Frankies Pizza Nørrebro