Frosten bider, og gå-i-byen-outfittet består pludselig også af forede støvler, lange underbukser og tykke jakker. Vinter i København er en smuk ting, men nogle gange har man også bare lyst til at drikke den lidt på afstand. Et oplagt sted til den disciplin er Bar Next Door, som byder indenfor med fremragende cocktails til sympatiske priser lige ved Dronning Louises Bro på Nørrebro.

Baren byder på et bredt udvalg af lækre drinks, men når sneen daler udenfor, er der især én cocktail, det føles særligt passende at sippe af: Mayate! Vores Mayate er en fløjsblød oplevelse bestående af Kahlua, Calle 23 Tequila, sukkersirup, fluffy æggehvide og frisk limejuice. På toppen skaber vi en privat lille snestorm til dig, når der drysses fnuglet vaniljesukker på toppen!

Mayate koster 85 kr. og kan fås både før, efter eller helt uafhængig af en spiseoplevelse på naborestauranterne Alabama Social, Gran Torino eller Madklubben Nørrebro. Gå på opdagelse i hele Bar Next Doors menu her, og lad dig friste, inden du trækker i flyverdragten og cykler mod Sortedam Dossering.