Musikken spiller, restauranten summer og kødet hygger sig på grillen. Velkommen til Madklubben Nørrebro. Den danske sommer byder på lidt af hvert i år – sol, regn og af og til begge dele samtidig. På samme måde kan vi på Madklubben Nørrebro også byde på lidt af hvert i form af en 3-retters menu, du selv mixer og matcher, fra kun 200 kr.

Madklubben Nørrebro

På Madklubben Nørrebro stræber vi efter at give et varmt og hjemmeligt indtryk til alle vores gæster, og i de lune sommermåneder åbner vi for udeserveringen i baggården, så det næsten kan føles som en aften i haven (Hvis du altså er typen, der er mere til asfaltromantik end et grønt græstæppe). Samtidig strømmer lyset ind fra de åbne porte, der er et eftermæle fra dengang lokalerne blev brugt som lagerfaciliteter for Irma.

Madklubben Nørrebro

Klokken 17.30 vækkes restauranten til live med energiske tracks, som strømmer ud af højtalerne, mens de første gæster bydes velkommen af smilende tjenere. Alle redskaber i køkkenet liver op: Den store grill fodres med kul og brænde, og inden længe buldrer den derudaf med ild, varme og masser af kød i sit gab.

Madklubben Nørrebro

Sæt tænderne i saftigt stykke kød som for eksempel vores rib eye steak, der efter en tur på grillen bliver pyntet med sprøde karotter og til sidst overøses med kærlighed i form af rødvinssovs. Eller føl dig syndig med stil med vores helt egen Nørrebro cheeseburger, der frister med 250 g. spændstig oksebøf grillet efter netop dine præferencer. Den velformede burger er fyldt med grønt og serveres omgivet af sprøde fritter.

Madklubben Nørrebro

Maden på Madklubben Nørrebro er skabt for både mave og øjne og til priser, der ikke går på kompromis. Læg vejen forbi Madklubben Nørrebro denne sommer, og få en oplevelse, som imødekommer alle, der leder efter ærlig mad til gode priser.

Artiklen er skrevet af Madklubbens sommerpraktikant, Yu Zhao
    Madklubben Nørrebro