Hvad ville en madglad italiensk gangster fra New York diske op med for at fejre årets sidste aften? Festmiddagen på Tony’s Østerbro er et godt bud: Carpaccio, trøffelrisotto, oksemørbrad og chokoladekage tegner en 4-retters menu, der er svær at sige nej til.

På Tony’s Østerbro ved vi, hvor vigtigt det er at lægge en god bund, før man tager hul på et nye år. 2018’s pligter, party og planer virker langt mere overskuelige, når først sulten er stillet – og det skal vi nok sørge for! Læn jer tilbage og nyd en nytårsmiddag i vores hyggelige restaurant indrettet med klassiske parketgulve, hjemlige detaljer og finurlige KEVI-kontorstole. Smag på vores uovertrufne risotto lavet med smør, parmesan, svampe og vintertrøfler, samt vores autentiske Mississippi Mud Pie – en cremet chokoladekage serveret med pistachie-is og hasselnødder.

Læs mere om vores arrangement, og tag del i nytårsfestlighederne for kun 500 kr. pr. person ved at klikke her. Pift aftenen op med et tilkøb af vores vinmenu her. Medbringer I ungerne? No worries – restauranten tilbyder nytårsmenuen i ”børnestørrelse” til den halve pris lige her!

Kl 23.30 siger vi tak for i aften og ønsker godt nytår, så vores dejlige personale kan nå hjem og skåle med familie og venner. Vi glæder os til at sende jer glade og mætte mod det nye år!