”Seal The Deal” er titlen på det danske verdensfænomen Volbeats nye tour, og hos Madklubben mener vi, at en rigtig koncertdeal også indbefatter et godt måltid, før der skal headbanges i gennem, kastes djævletegn og viftes med lightere (eller mobiltelefoner) i sensommermørket.

Flere af vores restauranter i nærheden har stadig ledige pladser og åbner allerede kl. 17. Det gælder:

Alabama Social: Amerikansk sydstatsmad på Sortedam Dossering. I aftenens anledning kan du nøjes med at bestille 2 retter i stedet for de sædvanlige 3. Parken er kun 12 minutter borte til fods.

Gran Torino: Gourmetpizzaer ved søerne. Ligeledes blot en gåtur på et lille kvarters tid mellem middag og koncert.

Madklubben Nørrebro: Start en rockende lørdag aften med den hypede Steak ’n’ Bearnaise Burger eller en af de andre lækre retter fra menuen. 12 minutter fra Parken til fods.

Madklubben Frederiksberg: Måske ikke det oplagte valg rent geografisk, men husk, at bus 8A går lige fra døren til Vibenhus Runddel, hvorfra Parken kan nås til fods på kun 10 minutter.

PS. Vær opmærksom på, at Tony’s Østerbro allerede nu melder alt udsolgt den 26. august.