Kender du det? Du vil gerne ud og spise, men du har simpelthen så svært ved at vælge. Skal det være Italiensk? Amerikansk? Eller bare en god bøf? Søndag den 27. august behøver du ikke at vælge, for her har du nemlig mulighede for at spise på hele tre forskellige restauranter på én og sammen aften.

Jo, den er god nok. I anledning af Copenhagen Cooking & Food Festival inviterer vi til Food Crawl på Nørrebro, hvilket kort og godt betyder, at du får lov til at spise forret på én restaurant, hovedret på en anden og dessert på et helt tredje spisested. De deltagende restauranter er Gran Torino, Alabama Social og Madklubben Nørrebro – alle beliggende side om side på Sortedam Dossering langs søerne.

Se stemningsvideoen fra sidste års store Food Crawl her:

Billetterne er allerede sat til salg og går som varmt brød. En plads på Madklubbens Food Crawl koster kun 300 kr. og inkluderer et glas velkomstbobler. Du kan vælge mellem forskellige ankomsttidspunkter på hver af aftenens 3 forskellige ruter, som hedder:

Forret på Gran Torino – Hovedret på Alabama Social – Dessert på Madklubben Nørrebro

eller

Forret på Madklubben Nørrebro – Hovedret på Gran Torino – Dessert på Alabama Social

eller

Forret på Alabama Social – Hovedret på Madklubben Nørrebro – Dessert på Gran Torino

Kender du nogle, der ville elske at besøge tre forskellige restauranter på én og samme aften? Så læs mere om eventet og køb billet her. Husk også, at vi afholder Food Crawl i indre København ugen før, søndag den 20. august, hvor Bistro Royal, Tony’s I Havnegade og Madklubben Bistro-de-Luxe deltager.