Bor du i eller i nærheden af Aarhus? Så er det nu, du skal spidse øre. Vi har slebet knivene og smurt pizzahjulet, for nu er det omsider officielt at vores pizza joint, Frankies Pizza, kommer til Aarhus. Nærmere præcist Mejlgade 45, 8000 Aarhus C.

Konceptet bliver som i København: Stenovnsbagte pizzaer, uformel og hyggelig stemning i rå og funky lokaler, hvor både musik, iskolde øl og cocktails flyder frit. Og til en skarp pris.

Nyd det hele til en fast pris

Med Frankies Feast kan du gå ned af ad libitum stien og spise al den pizza og drikke alle de cocktails og den vin, du lyster. Seancen varer i halvanden time – og børn til og med 11 år, må endelig sidde og spise med, og drikke al den sodavand de – eller forældrene – kan rumme. Prisen lyder på 150 kroner for the young ones, mens de voksne slipper med 350 kroner pr. person alt inklusiv.

Pizzaerne kan desuden fås med bund af glutenfrit mel, og det er naturligvis også muligt blot bestille en enkelt pizza og en efterfølgende dessert. Pizzaerne koster fra 80 kroner, og du kan slukke tørsten fra 20 kroner i form af filtreret vand med eller uden bobler.

De stenovnsbagte pizzaer rummer alt fra sort trøffel og pimientos de padron (semi-stærk peberfrugt) til meatballs og oksecuvette til en ultra klassisk margherita. Og så vil Aarhusianerne også kunne bestille pizzaerne og hente dem i restauranten som take away, og der arbejdes netop nu i mel-kulisserne, så det også vil være muligt at få leveret Frankies pizzaer til døren i Aarhus-området.

#Ananasgate

Afslutningsvis skal det afsløres, at en pizza fint kan serveres med ananas – Frankies Pizza har udviklet en særlig spicy ananaschutney, som sender dåseananasen til kærkommen tælling.

Frankies Pizza slår dørene op i Aarhus fra primo marts 2019 og vil være at finde i Mejlade 45, 8000 Aarhus C. 

Frankies Frankies Frankies