Velkommen til Steak Royal

Lige ved siden af Københavns Rådhus finder du Regnbuepladsen, som folder sig ud med sine brosten for foden af klokketårnet. Her holder Steak Royal til: Et smukt og indbydende spisested, der både hylder de klassiske dyder og kigger frem mod de seneste gastronomiske tendenser. Som navnet antyder, spiller kød en særlig rolle på Steak Royal, men der er også masser af fisk, skaldyr og grønt på menuen. Spis i den lyse stueetage med udsigt til pladsen, eller tag trappen ned i den stemningsfulde kælder komplet med semiprivate spisebåse og en stor cocktailbar.

Smiley: Se Steak Royals seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Gå ikke forgæves: Se vores åbningstider til jul og nytår

Gå ikke forgæves: Se vores åbningstider til jul og nytår

Julen er lige om hjørnet, og på den anden side af gaden venter 2017. Hos Madklubben glæder vi os til at hygge med venner og familie på helligdagene, ligesom tømmermændene skal soves ud efter årsskiftet. Nogle restauranter har brug for lidt længere hviletid, mens andre slår dørene op igen allerede den 1. januar.

Nedenfor kan du få det fulde overblik over åbnings- og lukkedage på alle vores ni restauranter og ene cocktailbar. Så er du sikker på ikke at gå forgæves, hvis sulten pludselig skulle melde sig mellem flæskestegen og ris à l’amanden.

I dagene før og efter nedenstående datoer holdes der åbent som normalt, med mindre andet er angivet.

Fra alle os i Madklubben til alle jer: Glædelig jul og rigtig godt nytår!

Madklubben Vesterbro:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Åbent
26. december: Åbent
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Åbent med en særlig tømmermandsmenu
2. januar: Åbent
3. januar: Åbent

Madklubben Bistro-de-Luxe:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Lukket

Madklubben Steak:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Åbent

Bistro Royal:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent til frokost og aften. Ingen morgenmad.
28. december: Åbent til frokost og aften. Ingen morgenmad.
29. december: Åbent til frokost og aften. Ingen morgenmad.
30. december: Åbent til frokost og aften. Ingen morgenmad.
31. december: Åbent fra kl. 11-15. Herefter nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Åbent
3. januar: Åbent

Steak Royal:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Åbent

 Tony’s:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Åbent
3. januar: Åbent

Hanzō:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Lukket

Alabama Social:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Lukket

Gran Torino:

23. december: Lukket
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december:Nytårsmiddag – udsolgt!
Fra den 1. januar og frem er Gran Torino lukket grundet en gennemgribende renovering.

Bar Next Door:

23. december: Åbent
24. december: Lukket
25. december: Lukket
26. december: Lukket
27. december: Åbent
28. december: Åbent
29. december: Åbent
30. december: Åbent
31. december: Nytårsmiddag – udsolgt!
1. januar: Lukket
2. januar: Lukket
3. januar: Lukket

Fest og fyrværkeri: Her fyres der for alvor op efter middagen

Fest og fyrværkeri: Her fyres der for alvor op efter middagen

Når året skiftet ved midnat mellem den 31. december og 1. januar, eksploderer himlen over København i farverige buketter og smældende ildkugler. Dog er der visse steder, hvor fyrværkerishowet for alvor topper, og feststemte mennesker stimler sammen.

Rådhuspladsen er det oplagte valg. For foden af Rådhustårnet brager stemningen afsted, når klokkerne har ringet midnat. Det er dog ikke for svage sjæle, og vi opfordrer alle til at medbringe et par sikkerhedsbriller for at være dækket ind, hvis nu en vildfaren raket skulle finde vej på tværs af pladsen. Inden spadsereturen til Rådhuspladsen, kan du indtage en overdådig 4-retters menu inkl. velkomstbobler og vinmenu på Steak Royal lige ved siden af.

På Dronning Louises Bro, der forbinder Indre By og Nørrebro, går det også vildt for sig. Som københavnereksperterne fra Visit Copenhagen bemærker det i deres store guide til december måned:

”Ring nytåret i København ind med gadefest på Dronning Louises Bro… Hvert nytår omkring midnat flokkes københavnerne til broen for at fejre igennem. Hvis du vil have en mere stille oplevelse, kan man snuppe en gåtur rundt om søerne, som byder på den perfekte udsigt til fyrværkeriet. Bare husk en varm jakke.”

Inden gadefest og krudtløjer på broen, kan vi anbefale en lækker nytårsmiddag på et af vores 3 steder lige ud til søerne. Alabama Social byder på 5-retters gourmetmenu fra sydstaterne med tilhørende vinmenu, mens Hanzō trækker det store skyts frem med 13 asiatiske retter serveret til deling på midten af bordet. Hvis du er til en nytårsmiddag med kant, forvandler vi også vores stemningsfulde cocktailhule Bar Next Door til en restaurant for en aften, hvor Alabama Social står for maden, mens de dygtige bartendere fremtryller en ny cocktail til hver ret.

Uanset hvilken restaurant du vælger, skal du ikke vente for længe. Alle billetter er snart udsolgt, men du kan nå at score nogle af de sidste pladser i vores billetshop her.

1.000 skønne øjeblikke på Instagram fejres med vild giveaway

1.000 skønne øjeblikke på Instagram fejres med vild giveaway

For små fire år siden tog Madklubbens restauranter og et fællesspring ud i den skønne verden af madbilleder, hashtags og emojis ad libitum, der hedder Instagram. På den sociale billeddelings-app har vi lige siden delt massevis af appetitvækkende retter, hyggestunder fra restauranterne og spændende konkurrencer på fællesprofilen @madklubben.

I dag, mandag den 12. december, når vi en milepæl, da vores post nummer 1.000 rammer Instagram. Det skal selvfølgelig fejres med en lækker giveaway.

Derfor kan du lige nu vinde et gavekort på 1.000 kr. til dig selv OG til den ven, du tagger i en kommentar til billedet ovre på Instagram. Så kan du for alvor få delt juleglæden og madkærligheden. Den heldige vinder findes allerede tirsdag den 13. december kl. 15, så det er bare med at hoppe ind og deltage med det samme.

Held og lykke, og tak fordi du følger @madklubben på Instagram!

Stor bloggerjulefrokost på Steak Royal: Se de bedste pletskud her

Stor bloggerjulefrokost på Steak Royal: Se de bedste pletskud her

Torsdag den 24. november dannede det store “communal table” i kælderen på Steak Royal rammen om en helt særlig julefrokost. Her satte et dusin af landets mest populære bloggere sig bords for at skåle, spise og hygge højtiden ind.

Gæstelisten talte blandt andre Sophia Roe fra Roe Diary, Amalie Carlé Fischer fra Carlé|Carlé, Amalie Wessel, Cana Buttenschön, Mie Kirstine fra WeWonder, Sus Wilkins, Emilie fra EmiliBlog, Caroline Plummer fra Rainbow Dash og Christina Barré fra BitteBitte.

Vi er super glade for, at de skønne bloggerdamer valgte at holde deres julefrokost på Regnbuepladsen. Nedenfor kan du se et par af reaktionerne på maden i selskab med en række Instagram-pletskud fra aftenen. Læs meget mere om Steak Royal her, og tjek hele menukortet ud, hvis du selv skulle føle dig fristet til at aflægge vores populære restaurant et visit.

”Jeg var lidt bange for om menuen ville være noget værd. Heldigvis viste det sig at maden på Steak Royal var ganske fortræffelig, selv når man spiste kødfrit, både når det kom til forret, hovedret og dessert.”Cana Buttenschön i indlægget ”I ugens løb #36”

”De har seriøst verdens vildeste Brioche hotdog med pocheret hummer. På alle måder en mad-orgasme! Elsker den restaurant og deres lækre udvalg.”Christina Barré i indlægget ”5 ting du skal gøre i weekenden!”

”Det er alt for lækkert og også for en som mig, der ikke er den store kød-spiser. Jeg kunne leve af alle deres side-dishes.” – Mie Kirstine i indlægget ”10 ting jeg godt kan lide”

Julefrokost med torsdagsklubben

Et billede slået op af Sophia Roe (@sophiaroe) den

Den éne drink blev til flere i det bedste selskab i går aftes #torsdagsmadklubben #bloggerlife #madklubben @madklubben

Et billede slået op af Amalie Wessel (@amalie_wessel) den

Last night was all about fries, sauce and drinks with 11 cool girls at @madklubben. Now it’s all about Thailand ✈️

Et billede slået op af Mie Kirstine Quist (@miekirstinequist) den

OMG denne her brioche hot dog med pocheret hummer I can’t even! @madklubben #steakroyal #madklubben #bloggermiddag

Et billede slået op af Christina Barré (@christinabarre) den

Hello sweet friend @madklubben #steakroyal

Et billede slået op af Caroline Plummer (@carolineplummer) den

Blogger julefrokost med de dejligste piger ❤️#skålforlikes @madklubben #steakroyal

Et billede slået op af Laura C. Munkedal Schrøder (@laulaubaubau) den

With the girls #steakroyal #blogger4life #skålforlikes #julefrokost #torsdagsklubben

Et billede slået op af Emili (@emiliblog) den

Så er vi igang!

Et billede slået op af Sophia Roe (@sophiaroe) den

Ugens craving: Andebryst på Steak Royal

Ugens craving: Andebryst på Steak Royal

For små to måneder siden ændrede Steak Royal radikalt sit menukort for at lægge sig i tråd med Madklubbens klassiske ”byg-selv-din-middag-til-en-fast-lav-pris”-koncept. Det har vist sig at være en bragende succes, og glade gæster i hobetal sætter sig til bords for at skræddersy deres egne menuer fra så lidt som 300 kr.

En af de mest populære hovedretter for tiden er kun lige akkurat landet på menuen. 200 gram saftigt og mørt berberie-andebryst stegt til perfektion med sprødt skind og rosa indre. Andebrystet er det eneste stykke fjerkræ blandt hovedretterne, som derudover byder på alt fra rib eye, oksemørbrad og côte de boeuf til hummer, helleflynder og skindstegt torsk.

Mens enkelte af retterne på Steak Royals menukort kommer med en mindre tillægspris, er anden fløjet under radaren og kan vælges helt uden ekstra omkostninger. Så er det store spørgsmål bare: Hvad skal du have til? Vi kan blandt andet anbefale rødkålssalaten med æbler og valnødder, råstegte rosenkål med appelsin og husets krydrede julesauce (naturligvis serveret i højtidens mest elskede farve: brun).

Gå på opdagelse i hele Steak Royals menukort her, og book bord online ved at klikke her. Vi ses til store smagsoplevelser og små regninger på Regnbuepladsen – det er ikke en and!

Nytårsaften 2016/2017: Nu er billetterne sat til salg

Nytårsaften 2016/2017: Nu er billetterne sat til salg

Traditionen tro holder alle Madklubbens restauranter åbent på årets sidste aften. Der er noget for enhver smag, og priserne spænder fra 500 til 1.400 kr. pr. person. Mens nogle af vores restauranter lader dig vælge drikkevarerne selv, har andre lagt sig i selen for at skræddersy en lækker vinmenu, som følger med i pakken.

Klik på den restaurant, du er interesseret i nedenfor. Så bliver du automatisk ført videre til Madklubben Shop, hvor du kan købe billetter til nytårsaften.

Eller klik her og få et samlet overblik over de forskellige priser.

Madklubben Bistro-de-Luxe 

Madklubben Steak

Madklubben Vesterbro

Bistro Royal

Steak Royal

Tony’s

Alabama Social

Hanzō

Gran Torino

Bar Next Door – baren forvandles til en intim restaurant med 40 siddepladser nytårsaften

Hvad er bedre end et loppemarked? Et loppemarked fyldt med vin!

Hvad er bedre end et loppemarked? Et loppemarked fyldt med vin!

Mangler du den perfekte vinjulegave til far? Skal der ekstra gode flasker på bordet til julefrokosten? Må boblerne til nytår gerne være noget særligt? Eller er du bare på udkig efter lidt nyt til vinsamlingen derhjemme?

Så kom til Madklubbens store vinloppemarked søndag den 13. november. Vi er I gang med at strømline vinkortene på tværs af vores restauranter, og derfor sælger vi ud af de vine, der ikke længere vil være at finde på menuen. Gå på opdagelse blandt flere tusinde flasker til en værdi af over 500.000 kr. Alle vine sælges til indkøbspris, og du kan derfor spare 30-60% i forhold til butiksprisen. Priserne starter omkring de 30 kr. og løber op til omkring 500 kr. for de helt særlige flasker.

Meld dig til vinloppemarkedet på Facebook her!

Foruden et væld af gode vine vil der også være en portion interiør til salg på loppemarkedet. Her kan du blandt andet score lamper, Eames-stole, diverse møbler, glødepærer, tallerkner, Royal Copenhagen-service, glas og muslingegryder. Vi gør opmærksom på, at Madklubbens medarbejdere får adgang til loppemarkedet mellem kl. 11 og 12, og vi derfor ikke kan garantere, at enkelte, specifikke ting ikke vil være udsolgt.

Loppemarkedet afholdes på Gran Torino, Sortedam Dossering 7C i baggården. Der kan betales med kontanter og kort. Det er ikke muligt at reservere eller sætte ting til side, og alle køb skal derfor medtages med det samme.

Vi glæder os til at se dig!

PS. Fik vi nævnt, at vores kokke selvfølgelig også er på arbejde? Du kan derfor snuppe en lækker pizza med i handlen, mens du venter i køen, eller som take-away, når turen går videre ud i søndagskøbenhavn.

Hvad: Vinloppemarked + interiør
Hvor: Gran Torino, Sortedam Dossering 7C i baggården
Hvornår: Søndag den 13. november kl. 13-17
Hvor meget: Spar 30-60% på gode vine.
Hvordan: Fri entré. Betal med kort eller kontanter.

Royal julefrokost på budget? Inviter gæsterne ud på byens bedste adresser

Royal julefrokost på budget? Inviter gæsterne ud på byens bedste adresser

I Madklubbens restaurantfamilie er der vidt forskellige muligheder for at skræddersy en julemiddag til selv de mest kreative, klassiske, krævende eller kroner-og-ører-bevidste forsamlinger. Hvis du stadig er i tvivl om, hvor kollegaerne, vennerne eller familien skal inviteres med ud at spise, så få overblikket over julemenuer til grupper på 10 gæster og derover lige her.

Hvis jeres selskab er på udkig efter klassisk velsmag med et nutidigt touch serveret i elegante og herskabelige omgivelser, er Madklubbens royale restauranter lige noget for jer. Bistro Royal på Kongens Nytorv og Steak Royal ved Rådhuspladsen har hverken hermelinskåbe på skuldrene eller krone på toppen – næh, her er det royale element langt mere tilgængeligt og i øjenhøjde.

Sagt kort og godt er vores Royal-restauranter navngivet således, fordi de løfter den klassiske Madklubben-oplevelse op på et højere niveau – især hvad angår indretning og beliggenhed.

På Bistro Royal byder juleselskabsmenuen på et 3-retters byg-selv-koncept, hvor I kan skræddersy middagen efter jeres ønsker. Prisen starter på 300 kr., og der er mulighed for at opgradere enkelte retter, hvis I virkelig har livsnydernissehuen på. Glæd jer til rørt tatar, rejecocktail, flæskesteg, saftigt oksekød, chokolademousse, juletrifli og mange andre lækre sager.

På Steak Royal kan I vælge mellem tre forskellige forkomponerede julemenuer til selskabet i prislejet 300, 400 eller 450 kr. Vil I hellere selv stykke menuen sammen, kan det også gøres fra 300 kr. pr. snude. Kør den klassisk med gravad laks, andebryst og ris à la mande royal, eller byd i stedet gæsterne på saftige bøffer, elegante forretter og syndige desserter fra et mere moderne repertoire.

Frisk på en Royal julefrokost, der ikke sprænger budgettet? Så kontakt vores bookingafdeling på mail@bistroroyal.dk eller mail@steakroyal.dk allerede i dag.

Julearrangement på tegnebrættet? Find det perfekte match blandt vores 9 restauranter

Julearrangement på tegnebrættet? Find det perfekte match blandt vores 9 restauranter

Står du for firmaets julefrokost? Skal vennegruppen gafle julegris? Har hele den pukkelryggede tradition for at spise ude i den søde højtid?

Så har vi helt sikkert et sted i Madklubbens restaurantfamilie, der passer perfekt til jeres juleappetit. Uanset om I er på udkig efter klassisk kogekunst med sprøde svær og brun sovs, eller gæsterne i stedet trænger til en kulinarisk afstikker til fjernøsten, Italien eller USA, står vi klar til at hygge om jer.

Se det samlede overblik over alle vores julede selskabsmenuer til grupper på 10 gæster og derover lige her

Ellers kommer her et par enkelte, appetitvækkende stikord om, hvad hver enkelt restaurant tilbyder til større grupper fra den 8. november og hele vejen gennem december:

Madklubben Bistro-de-Luxe: Klassiske juleretter nyfortolket på elegant vis i smukke omgivelser.

Madklubben Vesterbro: Evergreens og kreative nytilkommere serveret i cool, urbane lokaler.

Madklubben Steak: En juledrøm for bøfelskere tilsat smagfulde forretter og desserter.

Bistro Royal: I herskabelige omgivelser midt på Kgs. Nytorv serveres klassisk velsmag.

Steak Royal: Bøffen er i centrum, når der jules igennem på Steak Royal lige ved Rådhuspladsen.

Tony’s: Sammensæt jeres egen 3-retters menu med italienske lækkerier for enden af Nyhavn.

Gran Torino: Tag et julebreak og gå om bord i pizza og pasta hos vores seje Nørrebro-italiener.

Hanzō: En asiatisk smagsrejse for jer, der gerne vil holde en helt anderledes julekomsammen.

Alabama Social: Jul som i de amerikanske sydstater med comfort food fra øverste hylde.

 

Guide: Spis godt og billigt til Kulturnatten fredag den 14. oktober

Guide: Spis godt og billigt til Kulturnatten fredag den 14. oktober

Kulturnatten er over os, og København vågner atter i mørket og byder på et væld af spændende oplevelser, kreative events og hyggestunder. Når du har fået spændt adgangs-badgen på brystet, familien og vennerne er samlet og den vilde aftenvandring går gennem byen, så husk på én ting: Selv Kulturnatten kan blive en tam affære på tom mave.

Sørg derfor for at tanke godt op enten før, under eller efter I begiver jer ud på blandt nattens mange indtryk og udflugtsmål. Nedenfor har vi listet vores restauranter efter bydel, så du kan se præcis hvor, du kan få Madklubbens lækre mad til små penge under Kulturnatten 2016.

Tip: Klik på hver bydel for at få en komplet oversigt over oplevelserne i området.

Frederiksstaden:

Byg din egen robot i forskningsministeriet, bliv omgivet af statuer hos Den Kongelige afstøbningssamling, hør godnathistorier for voksne på Medicinsk Museion og tag børnene med på omvisning på Designmuseum Danmark. Der er gang i den historiske del af Indre By på Kulturnatten.

Her skal du spise:

Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade

Bistro Royal på Kongens Nytorv

Indre By:

Gå på opdagelse i en verden af film hos Det Danske Filminstitut, bliv børnejournalist for en aften hos Berlingske Media, oplev Rådhuset by night og gå under jorden med Metroselskabet. Lige fra H.C. Andersens Boulevard over Nørreport til Kongens Have: Indre By summer af aktiviteter!

Her skal du spise:

Madklubben Steak i Pilestræde – køkkenet holder ekstraordinært åbent til kl. 23.

Steak Royal ved Rådhuspladsen

Slotsholmen:

Kom indenfor og mød politikerne på Christiansborg, tag på rundvisning på Børsen, oplev søhelte på Tøjhusmuseet og se Thorvaldsens Museum pakket ind i flotte lysprojektioner. Den lille ø midt i København flyder over af kulturelle oplevelser.

Her skal du spise:

Tony’s i Havnegade

Vesterbro:

Byg skulpturer af slik på Kulturanstalten, kig på stjerner i Planetariet, besøg Stjerneradio i Istedgade og kom til lanterneworkshop på Akademiet For Utæmmet Kreativet. Vesterbro er i sit kreative hjørne den 14. oktober.

Her skal du spise:

Madklubben Vesterbro – late night menu fra kl. 22-23 og indbygget cocktailbar, når aftenen lakker mod enden.

Nørrebro:

Tag på kriminalvandring med Politimuseet, oplev Shakespeare fortolket som lyd og lys på Assistens Kirkegård, hør fortællinger fra kvindelige indvandrere og kom til koncert i en gammel kirke. Nørrebro lever op til titlen som kulturel smeltedigel – også denne aften.

Her skal du spise:

Gran Torino på Sortedam Dossering

Hanzō på Sortedam Dossering

Alabama Social på Sortedam Dossering

Her skal du slutte aftenen med lækre drinks:

Bar Next Door på Sortedam Dossering