Velkommen til Steak Royal

Lige ved siden af Københavns Rådhus finder du Regnbuepladsen, som folder sig ud med sine brosten for foden af klokketårnet. Her holder Steak Royal til: Et smukt og indbydende spisested, der både hylder de klassiske dyder og kigger frem mod de seneste gastronomiske tendenser. Som navnet antyder, spiller kød en særlig rolle på Steak Royal, men der er også masser af fisk, skaldyr og grønt på menuen. Spis i den lyse stueetage med udsigt til pladsen, eller tag trappen ned i den stemningsfulde kælder komplet med semiprivate spisebåse og en stor cocktailbar.

Smiley: Se Steak Royals seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Ugens craving: Regnbueis fra Steak Royal

Ugens craving: Regnbueis fra Steak Royal

Få desserter formår på én gang at være så udskældte og elskede som regnbueisen. Den er barndomsmindet fra familiefesten, genvejen fra frostdisken i supermarkedet og øjestenen med papvafler på toppen. På Steak Royal er den også en hyldest til vores adresse på Regnbuepladsen: Et sted navngivet efter en mangfoldig kamp for accept på tværs af den seksuelle farveskala.

Steak Royals regnbueis laves fra bunden med kærlighed og gode råvarer. Den velkendte tricolore udgøres af en chokoladeiscreme med stykker af Valrhona-choklade, Madagascar-vaniljeis og en syrlig hindbærsorbet. På toppen flamberes en kuppel af lyserød marengs, inden den toppes af med rød skovsyre. Den perfekte kombination af sødt og syrligt!

Signaturdesserten på Steak Royal koster en flad 50’er. Gå på opdagelse i hele restaurantens menukort her, og husk at booke bord på forhånd, når trangen til store bøffer, friske fisk og – ikke mindst – regnbueis melder sig.

IMG_2666

Så er det officielt: Vi fester med til årets Distortion

Så er det officielt: Vi fester med til årets Distortion

I dag udkom gadefestivalen Distortions store oversigt over festerne på Nørrebro og Vesterbro i starten af juni. Hos Madklubben er vi stolte over at være en del af det officielle streethost-program i form af Distortion x Alabama Social: The Soul Food Picnic Party.

Der bliver tale om et madelskende loungeområde skabt af vores amerikanske Nørrebro-restaurant, Alabama Social, som rykker ud på græsarealet på hjørnet af Dronning Louises Bro og Sortedam Dossering. Med fried chicken og homemade chili på menuen, stars and stripes-faner dinglende mellem træerne og saftige soul- og r’n’b-toner tilsat en knivspids elektronisk lyd bliver vores picnic party et uundgåeligt stop på Nørrebroruten onsdag den 1. juni.

Distortion-gængere i alle aldre vil kunne tage et break fra stenbroens store gadefestbrag med en bid mad, søudsigt og græs under bagdelen. Bag DJ-pulten står soul-eksperten Frederick Lehmann Franck, som spiller op allerede fra kl. 16. Han efterfølges af DJ-vennerne Emil Petterson og Frederik Nielsen, mens aftenen lukkes ned med sprøde beats signeret af MAGNA og Sven Francisco (Rust) fra kl. 20 til 22.

Klik ”deltag” på det officielle Facebook-event, og bliv opdateret på seneste nyt fra Distortion x Alabama Social: The Soul Food Picnic Party. Her vil du kunne finde priser, praktisk information og masser af lækre stemningsbilleder. Glem heller ikke at støtte Distortions arbejde med at skabe liv og uforglemmelige fester i byens rum ved at købe et gadearmbånd her.

Vi ses til Distortion på Dronning Louises Bro onsdag den 1. juni fra kl. 16 til 22!

Wauw! Bistro Royal er nomineret til Byens Bedste Morgenmad

Wauw! Bistro Royal er nomineret til Byens Bedste Morgenmad

Vores dejlige personale på Bistro Royal har svært ved at få armene ned i disse dage, og det er der ikke noget at sige til. Restauranten på Kongens Nytorv er nemlig en af de 5 finalister, der kæmper om titlen som Byens Bedste Brunch/Morgenmad 2016 ved Alt Om Københavns årlige prisuddeling.

Vi lancerede morgenmadskonceptet på Bistro Royal sidste efterår, og siden da er succesen rullet derudaf som en lavine lavet af røræg med friskhøvlet trøffel på toppen. Morgenmenuen byder på forkomponerede ”combos”, hvoraf den ene er signeret af Sara Jin Smidt kendt fra sundhedsbloggen Healthy Skinny Bitch. Herudover kan du gå på opdagelse i et væld af mere eller mindre dekadente småretter, som du selv sammensætter på kryds og tværs – blandt andet en vanvittig populær avocadomad med smilende æg på toppen.

Den store afstemning er allerede i gang, og vi håber, at du vil hjælpe os helt til tops ved at stemme med:

Vi krydser fingre, croissanter og baconstykker for, at Bistro Royal ender øverst på sejrsskamlen, når Byens Bedste-priserne uddeles den 11. juni i år. Indtil da opfordrer vi alle til svinge forbi Kongens Nytorv og teste morgenmaden på egen hånd. Herlighederne serveres mandag til fredag fra kl. 8-11.

Kære mor, vil du med ud og spise?

Kære mor, vil du med ud og spise?

Søndag den 8. maj er det Mors Dag. Har du husket gaven? Hvorfor ikke give mor et afbræk fra hverdagen og invitere hende med på en af vores 9 restauranter i København? Med mindre hun da er typen, der hellere vil indfri sit gavekort i cocktails på Bar Next Door.

Med et print-selv-gavekort til Madklubbens spisesteder og barer kan du hurtigt og nemt give en madglad gave videre til verdens dejligste mor. Der er desuden gode chancer for, at hun bliver så glad, at hun ender med at invitere sit yndlingsbarn med. Win win!

Gavekortet er lige til at lægge i en kuvert, og det gælder i de næste tre år. Så har mutti også god tid til at beslutte sig for, om det skal for eksempel skal benyttes på uforlignelig asiatisk gastronomi på Hanzō, elegante serveringer på Madklubben Bistro-de-Luxe eller en saftig bøf på Madklubben Steak eller Steak Royal. Fælles for alle vores restauranter er, at der serveres god mad til ulamindelig sympatiske priser – så behøver du ikke sprænge banken, bare fordi mor skal luftes.

Vil du ud og spise på selve Mors Dag? Så har både Bistro Royal, Madklubben Vesterbro, Gran Torino, Alabama Social og Tony’s søndagsåbent den 8. maj. Find en oversigt over alle vores restauranter her, hvor du også hurtigt og nemt kan booke bord online.

Madklubben – (k)ærlighed smager bedst!

Anmeldelse: ”En royal oplevelse på Regnbuepladsen”

Anmeldelse: ”En royal oplevelse på Regnbuepladsen”

Med under en måned på bagen, har vores nyeste restaurant, Steak Royal, allerede solet sig i spotlyset fra en lang række medier. Både Berlingskes AOK-guide og Politikens Ibyen-sektion mener, at restauranten er et sted, du bør kende, ligesom de anerkendte bloggere Mira Arkin og Nicolai Klingenberg begge roser Steak Royals indretning og madlavning. Nu har endnu en stemme så meldt sig i koret, og den spænder over alle regnbuens farver.

XQ28.dk er nemlig et medie, der guider bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle til de bedste oplevelser, den danske hovedstad har at byde på. Derfor er vi også ekstra stolte over, at deres anmelder tager så flot imod Steak Royal, der netop ligger på en plads opkaldt efter kampen for seksuel og kønsmæssig mangfoldighed og accept.

Under overskriften ”En royal oplevelse på Regnbuepladsen” beskriver anmelderen blandt andet den stilfulde indretning i stueetagen, som dog blegner i forhold til spisesalen i kælderen, der får ham til at tabe kæben: ”Her møder man et kæmpe, top-tjekket lokale, hvor man kan sidde privat, og hvor akustikken er perfekt. Det mest imponerende er dog, at man i en (engang) så kedelig og udfordrende kælder uden vinduer kan ende med at føle sig som en del af en eksklusiv klub.”

Det er dog ikke kun indretningen, der opfattes som værende af international kaliber. Også i menukortet fanger XQ28’s anmelder det globale udsyn, der ligger til grund for Steak Royals køkken: ”Steak Royal har et koncept, man ofte møder i New York. De følger en model, hvor målet ikke er slavisk at følge ét tema på madfronten. Målet er derimod at tilgodese alles behov og ønsker med mad af høj kvalitet til alle typer gæster. Jeg synes egentlig, det er et meget sympatisk koncept, og jeg er glad for endelig at se det udbredt til København.”

Den spritnye anmeldelse er rig på ord, og hvis du er nysgerrig på at gå i XQ28’s fodspor, kan du her læse dig igennem bedømmelsen af hver enkelt ret og drikkevare, de fik serveret på aftenen. Det gælder blandt andet vores fish tacos, rib eye, pighvar og regnbueis. Vi takker for de flotte ord og den grundige anmeldelse, som slutter med en anbefaling af karat:

”Steak Royal har mine varmeste anbefalinger. Jeg synes, at spisemiljøet er rasende flot, og med en mad af denne kaliber, har jeg svært ved at forestille mig, at en gæst nogensinde vil kunne gå derfra med en dårlig oplevelse.”

Tjek hele menukortet fra Steak Royal her, og glem ikke at booke bord på forhånd.

Byd på en middag og støt familier med kræftramte børn

Byd på en middag og støt familier med kræftramte børn

På Madklubben donerer vi gavekort, middage og støttekroner til en lang række små og store velgørenhedsprojekter. Som en kollega sagde en dag, da vi diskuterede dating-klichéer på kontoret: ”Der mangler bare et K i vores slogan: (K)ærlighed smager bedst.” Det klinger i virkeligheden ret godt, og hvis vi kan bidrage til gode formål gennem det, vi gør bedst, er vi altid klar på at teste nye velgørenhedsveje.

Det har vi netop gjort gennem et spritnyt samarbejde med webshoppen Odendo.dk, som sætter produkter og gavekort på auktion. Halvdelen af hammerslaget går i sidste ende til et godt formål, og Madklubbens første modtager bliver foreningen Familier med kræftramte børn.

Lige nu kan du byde på et gavekort på 1.000 kr. til valgfri brug på alle vores 10 steder i København. Auktionen på det første gavekort fortsætter frem til og med på mandag, og herefter vil der blive udbudt et nyt gavekort hver femte dag. Alt i alt er der tale om en auktionsperiode på 25 dage, hvor du vil have mulighed for at byde på i alt 5 gavekort til Madklubbens univers af budgetvenlige spisesteder og barer.

Vi opfordrer alle til at gå ind på Odendo og afgive et bud. Hvem ved – måske ender du med at spise til spotpris samtidig med, at du støtter et godt formål? Det må da være definitionen af en win-win situation.

Til virksomheder - FB cover

Loppemarked: Spar op til 75% på designlækkerier og køkkengrej

Loppemarked: Spar op til 75% på designlækkerier og køkkengrej

Lørdag den 23. april gentager vi succesen og byder velkommen til loppemarked med et væld af fine sager. Vi har holdt forårsoprydning på alle vores restauranter, og især Madklubben Steak disker op med en ordentlig lastfuld møbler og service, da bøfhuset i Pilestræde netop er stævnet ud på en gennemgribende renoveringsrejse.

På loppemarkedet vil du kunne spare 25-75% i forhold til nyprisen på ikoniske designklassikere som Børge Mogensens ”Folkestol” i den polstrede udgave, som kaldes “3236-stolen”, Hans J. Wegners ”Y-stol” og den populære “DSR-skalstol” i farvestrålende plast skabt af Charles og Ray Eames. Hertil kommer barstole fra Artek, Børge Mogensens “Søborg-stole” og mange andre lækre designs – lige til at smække måsen i.

I småtingsafdelingen vil priserne starte helt nede omkring 5 kroner, når vi rydder ud i alskens slags glas, tallerkener, kaffekopper, syltetøjskrukker, bestik, skåle og fade. Mangler du godt grej til køkkenet, kan du finde skærebrætter i flere størrelser og udformninger, kokkeknive, stegegafler og meget andet godt. Pep middagsbordet op med en bestikholder fra Le Creuset, eller scor i stedet et salt- og pebersæt, en skål eller en kande fra det kendte, franske mærke.

De endelige priser vil først blive afsløret på dagen, men vi lover, at der vil være lækre loppefund for enhver pengepung. Du kan gå på opdagelse i flere billeder nedenfor, som blot er et udpluk af det udvalg, der venter på lørdag. Vi ses til loppehygge i Madklubbens lokaler på Værnedamsvej.

Hvad: Madklubbens designloppemarked
Hvornår: Lørdag den 23. pril 2016 kl. 12-16
Hvor: Værnedamsvej 14, 1619 København V
Hvordan: Først til mølle. Betaling med kontanter og Dankort. Køb skal tages med øjeblikkeligt og kan ikke opbevares eller sættes til side.

IMG_2181 IMG_2183 IMG_2184 IMG_2186 IMG_2187 IMG_2190 IMG_2194 IMG_2195 IMG_2200 IMG_2207 IMG_2209 IMG_2210

Før og efter: Se Steak Royals vilde forvandling i billeder

Før og efter: Se Steak Royals vilde forvandling i billeder

I december 2015 overtog vi de lokaler på Regnbuepladsen i hjertet af København, som nu huser vores spritnye restaurant, Steak Royal. Selv om drømmen om et internationalt spisested i den absolut elegante ende stod klar fra starten, var der lang vej til målet. De to etager havde tidligere huset en all-you-can-eat-restaurant, en café, der aldrig åbnede, et homodiskotek og senest et fusionskoncept, der både bød på mad i stuen og fest i kælderen.

Med andre ord var der nok at tage fat på, før idéen om Steak Royal for alvor kunne folde sig ud med høje lofter, kig til køkkenet og en overdådig spisesal i den førhen så dunkle kælderklub. Gå på opdagelse i billederne længere nede på siden, og se den store forvandling

Tjek også: Se de bedste instagrams fra generalprøven på Steak Royal

Steak Royal holder åbent tirsdag til lørdag aften. Tjek menukortet ud her, og glem ikke at bestille bord på forhånd, hvis du planlægger et visit. Der er nemlig rift om pladserne under regnbuen.

Kælderen:

Dansepodier og stripperstænger er røget i containeren til fordel for en elegant spisesal, der understreger det internationale format på Steak Royal. I baggrunden ses en række semi-private spisebåse, som er blevet etableret mellem de bærende betonsøjler i bygningens fundament.

Før efter kælder 1

Stuen:

Den BH-klædte guldadonis måtte lade livet, da vi besluttede at rykke hele trappehullet, så der i stedet blev plads til borde langs vinduerne ud mod Regnbuepladsen. I baggrunden skimtes den store glasindsats, som giver gæsterne mulighed for at følge med i kokkenes arbejde. Lofthøjden er øget med op til 1,5 meter som følge af en ny ventilationsløsning.

Stuen 1

Kælderen:

Det kræver store armbevægelser at forvandle et vidstrakt dansegulv til et hyggeligt spisemiljø. Vi har derfor fyldt pladsen ud med sofarækker og skillekonstruktioner i træ, der skaber mindre og mere intime rum i den store kælder.

Før efter kælder 2

I alt er der plads til over 200 gæster på samme tid, når både stue og kælder på Steak Royal er fyldt. Når sommeren kommer, vil det antal stige betydeligt, idet vores gæster også vil kunne indtage deres måltid på den brostensbelagte Regnbueplads med Københavns Rådhus som genbo.

 

Politiken: Steak Royal er en restaurant, du skal kende

Politiken: Steak Royal er en restaurant, du skal kende

Dårlig nok har vi fået dækket op på de hvide marmorborde og pudset bøfferne af, før der ligger en anbefaling af karat klar fra en af kongerigets største aviser. Politikens kulturguide iByen har nemlig taget Steak Royal med i deres spritnye vejviser til københavnske restauranter, du bør kende. Det er endda to flotte billeder af vores nye restaurant, der pryder toppen af artiklen.

Journalisten har bidt mærke i det internationale udsyn, vi præsenterer på Madklubbens nyeste familiemedlem på Regnbuepladsen: ”Du kan selvfølgelig sætte tænderne i en god bøf, men du kan også afprøve nordafrikansk marinade, asiatisk krabbe med soya og ingefær, italienske forretter og sydamerikanske fish tacos.”

Se billederne: AOK fulgte de sidste forberedelser på Steak Royal

Selv om det globale islæt måske kan forvirre nogle, har iByen heldigvis fanget meningen i galskaben. Der skal nemlig være noget for alle på menukortet, da Steak Royal ligger i en del af byen, som besøges af turister i hobetal:

”Det lyder umiddelbart noget skizofrent, men det er vist også meningen. Restauranten er nemlig især rettet mod besøgende fra alle verdens lande, som vil have nemt ved at finde det nye sted tæt ved Rådhuspladsen,” skriver iByen og slutter af med en bemærkning om de økonomiske konsekvenser af et besøg på Steak Royal:

”…priserne er, ligesom de øvrige af Madklubbens etablissementer, holdt nede.”

Vi glæder os over de flotte ord fra Politiken. Er du blevet fristet til selv at kigge forbi? Så gør dig selv en tjeneste, og gå på opdagelse i hele Steak Royals menukort. Skulle fristelsen blive så stor, at du simpelthen er nødt til at booke bord, klares det også nemt og hurtigt online her.

Se de bedste instagrams fra testmiddagene på Steak Royal

Se de bedste instagrams fra testmiddagene på Steak Royal

Screenshot: #steakroyal på Instagram

Tirsdag den 5. april slår vi dørene op til Madklubbens nyeste familiemedlem, Steak Royal, som holder til på Regnbuepladsen lige over for Københavns Rådhus. Men allerede i den forgangne weekend stod den på tre testmiddage for en lang række prøvekaniner i form af vores ansatte og gode venner af huset.

Tjek også: AOK følger de sidste forberedelser på Steak Royal i flot billedserie

Her fik de mulighed for at gå på opdagelse i indretningens mange eksklusive detaljer, og ikke mindst det omfattende menukort. Vi brugte desuden testmiddagene til at få ærlig feedback omkring konceptet, inden det for alvor går løs med den officielle åbning. Heldigvis var der langt mere ros end ris på programmet (pyha!), og en lang række gæster valgte at dele deres oplevelser på Instagram.

Vi har samlet nogle af de mest populære billeder fra #steakroyal, så du kan blive inspireret af stemningen fra restauranten. Hvem ved – måske får du endda selv lyst til at booke bord på Madklubbens nye, internationale bøfhus? I så fald glæder vi os til at byde dig velkommen.

OMG – The glass is empty … (But NOT for long-) #madklubben #steakroyal

Et billede slået op af Christiane Schaumburg-Müller (@christianesm) den

It’s always a good time for lobster! 😊 #steakroyal #test #dinner #prøvemiddag #lobster #hummer

Et billede slået op af Ann Lind Andersen (@annlindandersen) den

A very delicious dinner at Steak Royal #steakroyal #madklubben 🍷🍴

Et billede slået op af Frederikke Kjær Wærens (@frederikkewaerens) den

Det her. Det er perfekt! 👌 #steak #bearnaise #steakroyal #madklubben

Et billede slået op af Pernille Melsted (@pernillemelsted) den

Alle desserter, tak 👌🏼🍓🍦 #steakroyal #desserter #piger ❤️

Et billede slået op af Sigrid Emborg (@sigridemborg) den

Mint tiles & marble tables 👌🏼🌿🍴 #newspot #steakroyal #FoodBeforeFashionInCopenhagen @madklubben

Et billede slået op af Mie Juel / Food Before Fashion (@mie_juel) den

Thursday treat!! 🐟🐙🐮 @madklubben #PreOpening #SteakRoyal #Madklubben

Et billede slået op af Laura Lawaetz ELLE StyleJunkie (@lauralawaetz) den

De tre musketerer 🍾😄 @signe_heindorf @traveljunkiedk Håber du blir slagtet @pernillesdaily 🔪😜 #steakroyal

Et billede slået op af MASCHA VANG 🇩🇰 Blogger 💋 Mor🎈 (@maschavang) den