Snart kan vi afsløre den endelige åbningsdato for Madklubben Østerbro. Planen hedder primo januar, og vi kan slet ikke vente med at byde jer velkommen i, hvad der – synes vi selv – er blevet en af Københavns mest imponerende restauranter komplet med guldsal, orangeri, åbent køkken, 5 meter til loftet og udsigt til grønsværen på Østerbro Stadion.

Ligesom premieredatoen snart lander, går der heller ikke længe, før vi er klar til åbne for bookinger. Men allerede nu kan vi afsløre menukortet, så du kan gå og oparbejde en gedigen sult op til det første besøg på Madklubben Østerbro.

Se menukortet fra Madklubben Østerbro ved at klikke her.

Konceptet er velkendt: Sammensæt din egen 3-retters menu fra kun 225 kr., snup en enkelt servering fra 125 kr. eller nyd to retter for 175 kr. Kortet byder på lækre sager som en luksushotdog, hummersalat med mango, tatar, rotisserie-kylling, vintertorsk, rib eye i mexicanske klæder og tre uimodståelige desserter.

Husk, at du allerede nu kan sikre dig plads, når vi fejrer nytårsaften i den spritnye restaurant på førstesalen i det ikoniske ”PARK”-hus. Her disker Madklubben Østerbro op med en 4-retters menu komplet med gode vine, midnatsbobler og førsteparkets udsigt til fyrværkeriet over byen fra terrassen. Efter middagen holder cocktailbaren åben, og arrangementet slutter kl. 01.

Læs mere om nytårsaften på Madklubben Østerbro, og køb billet ved at klikke her.