Det er ikke gået ubemærket hen, at dørene til Tony’s Østerbro endelig er blevet slået op. Lokalerne fra den gamle ”PARK Café” står totalforvandlede frem iklædt hvide slagterfliser, egetræspaneler, hvide marmorborde og masser af designlækre detaljer.

Både Berlingskes københavnerguide, AOK.dk, og restauranteksperterne fra dinnerbooking.com har allerede været på pletten og skrevet om åbningen af den nye restaurant. Vi bringer her et par korte uddrag:

” Eftersom Tony’s i Havnegade er så populær, har Madklubben også valgt at lave en klon – og det faldt så heldigt sammen med at en af Københavns flotteste og mest kendte adresser de seneste år har stået gabende tom.” – AOK.dk

”Efter en omfattende renovering, står Madklubben nu klar til at åbne lokalerne på Østerbrogade i den gamle Park-café. I lokalerne vil du fremover kunne finde den velsmagende og prisvenlige restaurant Tony’s, der står klar til at lange italienske favoritter over disken.” – dinnerbooking.com

Fristet til selv at lægge vejen forbi? Se her, hvornår vi har ledige borde, og gå på opdagelse i den appetitvækkende menu fra Tony’s Østerbro lige her.