Studerende arbejder hårdt, men fortjener også at forkæle sig selv med en lækker middag uden at brænde hul i lommerne. Sådan lyder indledningen til en dugfrisk restaurantguide fra CBS Wire skrevet af den dygtige og madglade blogger, Caroline Sølver fra silverstories.dk.

Her fremhæves Madklubbens restauranter gode bud på steder til at indtage en 3-retters menu med et tilhørende glas vin eller en cocktail: ”Heldigvis har København Madklubben – et kollektiv af restauranter, som tilbyder fine dining til lave priser.”

Vi er super stolte over de flotte ord, og ikke mindst over, at vores italienske pizzapusher på Nørrebro, Gran Torino, har fået en af de 5 eftertragtede pladser på listen:

”Menuen er simpel: 3 retter for 200 kr. Et menueksempel kunne være mozzarella di bufala til forret, pizza til hovedret og tiramisu til dessert. Ja tak! Hvis du ikke er klar på hele pakken, giver Gran Torino dig også muligheden for at snuppe en valgfri ret eller to.”

Læs hele guiden til SU-venlige spisesteder her, og bliv fristet af menuen på Gran Torino ved at klikke her. Vi ses til pizza party ved søerne!