Når den brune sovs trykker på blodkarrene, og mavsen er for klejn til flere klejner, kan det være rart med mad fra den lidt lettere ende af skalaen. Selvom vores amerikanske sydstatsrestaurant ved søerne, Alabama Social, måske ikke ligefrem er kendt for helsekost og grønne retter, byder vintermenuen på en salat, der kan friste selv den mest planteforskrækkede kødspiser.

Alabama Social’s ”Country Salad” er bygget på en bund af sprøde salater toppet med lufttørret skinke, friske figner, macadamianødder, rosmarin-pickles og kaffevinaigrette. Ja, du læste rigtigt: Dressingen er lavet med en god skvæt kaffe, som er med til at give smagen fra de et ekstra pift.

På Alabama Social kan du hver aften sammensætte din egen 3-retters menu fra 300 kr., med mindre du gæster restauranten på en søndag, hvor det særlige ”Lazy Sunday”-menukort lader dig skræddersy 3 retter for kun 250 kr. Country Salad er en af de mere eksklusive forretter på menuen, og koster derfor 25 kr. i tillæg.

Gå på opdagelse i hele menukortet på Alabama Social her, og kom forbi til et et måltid fra ”The Deep South” mellem jul og nytår. Du kan se åbningstiderne på alle vores restauranter i højtiden lige her.