Alle ved, at opvarmning er en essentiel del af at kunne præstere optimalt. Det gælder ikke blot drengene fra det danske landshold, når de søndag d. 8. oktober møder Rumænien i Parken. Vi må nemlig ikke glemme vigtigheden i, at vi, som stolte danskere, skal yde de danske drenge vores bedste støtte. Her kommer en solid spiseoptakt ind i billedet, hvor du kan komme i den rette stemning med en for alle, alle for en, to eller tre retter!

Med startfløjt kl. 18, kan det måske virke som et større projekt at få tænkt et måltid ind i planerne. Sen frokost? Tidlig aftensmad? En hurtig snack? I sand, dansk kampånd åbner en række af vores restauranter køkkenet allerede kl. 16, så du har mulighed for at nyde en lækker middag før en (forhåbentlig) lige så medrivende kamp.

Gran Torino: Vores pizzapusher ved Søerne på Nørrebro holder åbent hele dagen, og lader frokosten glide videre over i aftenkortet fra kl. 16:00. Når maden er indtaget, kan i spadsere til Parken på et lille kvarter.

Bistro Royal: Er du til klassiske fritter og kød? Eller sofistikerede salater og tatar? Vi tilbyder et bredt aftenmenukort, som træder i kraft allerede fra kl. 16:00. Parken er blot en bustur til Trianglen samt 500 meter til fods væk.

Tony’s Havnegade: Bøf, risotto, carbonara, lasagne eller andet godt? Tony’s Havnegade serverer de bedste, klassiske favoritter, og selvom aftenen står i Danmarks tegn, må du godt lægge en smuttur forbi det italienske køkken forinden. Hop på en bus fra Kongens Nytorv til Trianglen, og gå de sidste 500 meter. Så er du i Parken på ingen tid! 

Tony’s Østerbro: En lille bid af Italien finder du også på Tony’s Østerbro, der med sin nærliggende adresse giver rig mulighed for at nyde en ekstra fadøl eller to. Vi råder dig til at prøve Tony’s Meatballs eller en anden af vores pastaretter, som ikke blot har en udsøgt smag, men også et uovertruffent glutenindhold til at suge de ekstra fadbamser.