That’s amore!

Tony’s i Havnegade genåbner i aften efter at have gennemgået en omfattende ombygning. Lokalerne var nemlig begyndt at bære præg af, at vi, da vi åbnede restauranten for fire år siden, havde et håndværker-budget på omtrent otte røde rejer og en bøjet gaffel. Dengang trak vi selv i arbejdstøjet og legede byggemænd, og det fungerede fint. Men fordi vi ønsker, at de næste fire år bliver lige så gode som de forgangne, har vi givet restauranten en tre uger lang og tiltrængt makeover, så Tony’s nu fremstår knivskarp og nybobbet med et stort, flot køkken i entré-etagen i stedet for på førstesalen, nyrenoverede gulve plus lækre, nye toiletfaciliteter.

Samtidig har vi tilføjet en charcuterie-dimension til menukortet, så vi nu udover signaturretterne som vitello tonnato, spaghetti & meatballs og risotto i forskellige variationer m.m. også har et flot udvalg af italienske pølser, skinker og andre skønne antipasti  på kortet. Fremover kan du vælge én ret fra 100 kroner, 2 fra 150 kroner, 3 fra 200 kroner og 4 fra 250 kroner – akkurat som du kender det fra Madklubben Vesterbro og Madklubben Bistro-de-Luxe.

Følg med her på siden, når vi i aften liveblogger fra åbningen og afslører de nye, flotte lokaler, eller – endnu bedre – kom ned forbi og få en bid brød med!

Book dit bord her – vi glæder os til at se dig!