Velkommen til Tony’s Østerbro

Hos Tony’s Østerbro er der højt til loftet, selvom konceptet og priserne er helt nede på jorden. Sammensæt din egen 3-retters menu fra så lidt som 200 kr., når du dykker ned i vores udvalg af italiano-amerikanske herligheder. Tony’s Østerbro ligger i den smukke og historiske randbebyggelse ved Østerbro Stadion på Østerbrogade. Her har vi forvandlet de ikoniske PARK-lokaler til en elegant restaurant for hele familien komplet med slagterfliser på væggene, hvide marmorborde og masser af grønne detaljer. Præcis som vi forestiller os, at Tony ville kunne lide det – vores fiktive gangstermaskot bosat i New York med stolte, italienske rødder.


Se billederne: Nu går vi i gang med forvandlingen på Østerbro

Se billederne: Nu går vi i gang med forvandlingen på Østerbro

Der er nogle oprydningsopgaver, der synes mere overskuelige end andre. For eksempel at rydde af bordet efter middagen eller at lave orden i sit skoskab. Så findes der oprydningsopgaver, der til gengæld er så monumentale, at man er nødt til bare at trække vejret dybt, samle underkæben op fra gulvet og finde kameraet frem.

Sådan en opgave er vores kommende megaprojekt med Tony’s Østerbro, Madklubben Østerbro og nye selskabslokaler, som alle skal ligge i den ikoniske bygning ved Østerbro Stadion, som tidligere husede Park.

Fotograf og restaurantredaktør, Rasmus Kramer Schou fra Berlingskes byguide AOK.dk var tidligere på ugen med på rundtur i de nedslidte omgivelser, som både har huset natklub, spisesteder, café, gentlemen’s club og kebabrestaurant. De fascinerende billeder illustrerer godt, hvor stort et projekt, vi egentlig har kastet os ud i.

Se billederne af de nedslidte og mindespækkede lokaler på Østerbro anno maj 2017 her:

Vi indtager Østerbro med Madklubben, Tony’s og lækre selskabslokaler

Vi indtager Østerbro med Madklubben, Tony’s og lækre selskabslokaler

Foto: Rasmus Kramer Schou, AOK.dk

Dårligt har støvet lagt sig fra annonceringen af Madklubben Frederiksberg, som åbner i historiske lokaler på Solbjerg Plads i slutningen maj, før vi er klar med flere store nyheder. Vi kan nu afsløre, at Madklubben har overtaget de tidligere ”Park”-lokaler i Østerbro Stadions smukke og ikoniske bygning direkte ud til Østerbrogade.

Her åbner vi efter planen Tony’s Østerbro med 150 pladser i sommeren 2017, selskabslokaler med plads til op imod 250 gæster ikke længe derefter, og i slutningen af året slår Madklubben Østerbro så dørene op til en uimodståelig madoplevelse, hvor 350 gæster vil kunne spise på samme tid.

De gode folk fra Berlingskes københavnerguide, AOK.dk har den fulde historie, og du kan læse meget mere om vores vilde planer i deres artikel lige her.

Håndværkerne er allerede i fuld sving på Østerbro, og der er nok at tage fat på. Med en fortid som restaurant, café, diskotek, gentlemen’s club, skydebane, kebabpusher og meget, meget mere, skal vi bruge nogle måneder på at forvandle det mildest talt nedslidte interiør (se stemningsbilledet nedenfor) til et strømlinet Madklubben-tempel fyldt med velsmagende oplevelser til yderst sympatiske priser.

Vi glæder os til at vise jer resultatet!

Park Madklubben Østerbro