Velkommen til Tony’s Østerbro

Hos Tony’s Østerbro er der højt til loftet, selvom konceptet og priserne er helt nede på jorden. Sammensæt din egen 1, 2 eller 3-retters menu til henholdsvis 125, 200 eller 225 kr., når du dykker ned i vores udvalg af italiano-amerikanske herligheder. Tony’s Østerbro ligger i den smukke og historiske randbebyggelse ved Østerbro Stadion på Østerbrogade. Her har vi forvandlet de ikoniske PARK-lokaler til en elegant restaurant for hele familien komplet med slagterfliser på væggene, hvide marmorborde og masser af grønne detaljer. Præcis som vi forestiller os, at Tony ville kunne lide det – vores fiktive gangstermaskot bosat i New York med stolte, italienske rødder.

Smiley: Se Tony’s Østerbros seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Aldrig Mick Jagger på tom mave: Her kan du spise inden Rolling Stones i Parken

Aldrig Mick Jagger på tom mave: Her kan du spise inden Rolling Stones i Parken

Foto: Rolling Stones-fans til koncert i Norge i 1964. Fotograf: Øderud. Bragt under Creative Commons-licens.

Nu er der ikke længe til, at ”the World’s Greatest Rock & Roll Band”, The Rolling Stones, tirsdag d. 3. oktober lægger sin vej forbi Parken. Og selvom bandet selv ”can’t get no satisfaction”, så behøver det ikke betyde, at du ikke kan! Allerede kl. 17 står flere af vores restauranter klar til at byde dig velkommen, og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme både sult og stemning, inden klokken slår 20.00, og Mick Jagger og Co. spiller op til fest.

Alabama Social: Amerikansk sydstatsmad inden en engelsk omgang rock – hvorfor ikke? I aftenens anledning kan du nøjes med at bestille 2 retter (Alabama Hotwings og Alabama Roast) til 225 kr. i stedet for det sædvanlige krav om 3 retter. Parken kan du nå til fods inden for et kvarter.

Gran Torino: Skal det være nemt, lækkert og hurtigt, så snup da napolitansk gourmetpizza lige ved søerne. Parken er blot en gåtur på 12 minutter væk.

Madklubben Nørrebro: Kickstart din aften i rå og farverige omgivelser, og nyd en særlig “Stones”-menu med tatar til forret, Steak ‘n’ Bearnaise Burger til hovedret og en tilhørende drikkemenu med en sjus (vælg mellem gin/tonic og whisky/cola) og en iskold og økologisk Tuborg Rå. 12 minutter fra Parken til fods.

Bistro Royal: ”Bistro” betyder per russisk definition ”hurtig”, og det er hvad Bistro Royal lover dig: hurtig mad, der aldrig går på kompromis med kvaliteten. Transport behøver du ikke bekymre dig om. Med bus 1A fra Indre By kan du fra Trianglen nå Parken ved en gåtur på blot 500 meter.

Madklubben Steak: Hvis godt kød er ren ”satisfaction” for dig, så er Madklubben Steak dit oplagte valg. Med en bustur fra Kongens Nytorv kan du hurtigt nå Trianglen blot 500 meter fra Parken.

Madklubben FrederiksbergFrederiksberg virker måske som en anden verdensdel i forhold til Østerbro, men med bus 8A til Vibenhus Runddel skal du blot nyde en gåtur på 10 minutter, før du kan se frem til at skråle og danse dig igennem resten af aftenen.

Vær opmærksom på, at Tony’s Østerbro allerede nu melder alt udsolgt inden kl. 20.30 d. 3. Oktober.

Nu har vi tændt op under billetsalget til nytårsaften

Nu har vi tændt op under billetsalget til nytårsaften

Slut 2017 af med et brag på en af Madklubbens restauranter i København. Vores dygtige kokke har udviklet et festfyrværkeri af menuer, som kan indtages i vores smukke lokaler fra så lidt som 500 kr. pr. snude. Hvis man kender bare en smule til nytårspriserne på hovedstadens spisesteder, så ved man også, at det er lidt af et scoop.

Mens nogle af vores restauranter kører med menuer til 500 kr. og mulighed for tilkøb af vinmenu på siden, har andre steder valgt at inkorporere drikkevarerne som en fast del af menuen, hvorfor prisskiltet her er 1.000 kr. pr. person. På Alabama Social og Bar Next Door giver de den ekstra gas med gode vine og cocktails i lange baner til henholdsvis 1.200 kr. og 1.400 kr. i alt.

Få det fulde overblik over årets sidste aften på Madklubbens restauranter her, og få sikret jeres pladser allerede i dag. Vi ved af erfaring, at de ryger hurtigt. Billetter til Madklubben Østerbro sættes til salg i løbet af de kommende uger.

Menukortet til Madklubbens selskabslokaler på Østerbro er landet

Menukortet til Madklubbens selskabslokaler på Østerbro er landet

Står du og skal arrangere en fest? Et jubilæum? En konference? Du er kommet til det rette sted. I det gamle Park på Østerbro slår vi d. 1. november 2017 dørene op til smukke og nyistandsatte selskabslokaler. Dertil har vi sammensat en håndfuld udsøgte menuer og selskabspakker, der helt sikkert imødekommer dine gæsters behov (og smagsløg).

Hvis ikke, sørger vi for, at vi sammen finder en løsning, der opfylder jeres ønsker.

Business or pleasure – hvilket selskab er I? Uanset om det er fødselsdag, bryllup eller en helt tredje anledning tilbyder vi sæsonbaserede menuer til mere end fair priser. Selskabsmenuen starter på 300 kr. for 3 retter – Naturligvis med mulighed for tilkøb af vinmenu efter ønske. Lokalerne byder op til dans, hygge og nærvær og er det perfekte sted for dig, der ønsker at forkæle dit selskab med flotte rammer, fine faciliteter og delikate smagsoplevelser.

Er hensigten mere forretningsorienteret, tilbyder vi forskellige pakker skræddersyet til både halvdagsmøder, dagsmøder og heldagsmøder. Du finder i pakkerne forskellige tilbud på kaffe, snacks, frokost og div. drikkevarer. Hjælp med whiteboards, flip-overs, lydanlæg m.m. tilbyder vi naturligvis også. Prisen for mødepakker starter fra 250 kr. ved et minimum af 10 personer.

Slutteligt må vi ej forglemme vores traditionelle og sublime julemenu, der indeholder alt det, dit jule-mad-hjerte begærer, og den egner sig perfekt til årets julefrokost! Vil du selv råde, kan du sammensætte din menu med afsæt i vores klassiske byg-selv-menu. Vil du ikke gå glip af noget? Så råder vi dig til at vælge vores julebuffet. Buffeten tilbydes ved et minimum af 30 personer og indeholder alt godt lige fra sild, steg, fisk til den velkendte ris à l’amande.

Interesseret? Skriv til os på event@madklubben.dk allerede i dag, og lad os hjælpe dig med planlægningen af dit næste event.

Ugens craving: Tony’s svamperisotto med eller uden fisk

Ugens craving: Tony’s svamperisotto med eller uden fisk

Instafoto fra vores gæst @bluecopenhagen

Du kommer endnu en gang drivvåd hjem fra arbejde. Du har ikke set solen siden sidste weekend. Du benytter nu dine solbriller til at skærme for regnvand frem for sollys. Du er ikke længere i tvivl… efteråret er kommet!

Men frygt ej. Efterår er sæsonen, der tillader os at trække indenfor til ægte, dansk råhygge med noget lækkert (og gerne spiseligt) at lune sig på. Her er Tony’s your man! På Tony’s menukort er sidste skud på stammen en udødelig favorit: Den velkendte, cremede og højtelskede svamperisotto. Retten tilberedes med en klassiske kombination af parmesan og en gremolata lavet på persille, citronskal og frisk oregano. Hovedrollen spilles dog af de særligt udvalgte skovsvampe. Vores parmesan er lagret i 24 måneder og fremhæver smagen af svampe, efterår og velbehag.

Vores svamperisotto er som udgangspunkt vegetarisk, men savner du lidt ekstra proteiner, har du mulighed for at tilkøbe et lækkert stykke sandart sprødstegt i rosmarin og hvidløg. Til sidst toppes risottoen af med ærteskud for at minde dig om, at sommeren endnu ikke helt har forladt os.

Besøg Tony’s Østerbro eller Tony’s Havnegade og varm sjæl og sind med svamperisotto som hovedret i en 3-retters byg-selv menu fra så lidt som 200 kr.

En snak med mor og søn: Niclas fra Tony’s støtter Stafet For Livet og kampen mod kræft

En snak med mor og søn: Niclas fra Tony’s støtter Stafet For Livet og kampen mod kræft

Selv om Tony ligner en hård, amerikansk gangsternegl, har han et blødt hjerte, der banker for sin ”mamma” og maden fra mors italienske opskriftsbog. Sådan forestiller vi os i hvert fald den fiktive karakter, der har inspireret konceptet på Tony’s.

Derfor ramte det også lige i hjertekulen, da vores assisterende køkkenchef fra Tony’s Havnegade, Niclas Hauerberg Hyldahl, spurgte, om vi som restaurant ikke skulle hjælpe til med at støtte arrangementet ”Stafet For Livet” til fordel for Kræftens Bekæmpelse. Niclas’ mor, Karin Hauerberg, skal nemlig gå med, og hun har selv overlevet brystkræft.

Vi mødtes med Karin og Niclas på restauranten dagen efter, at Karin blev erklæret fri for kræft. Det blev til en snak om tankerne bag eventet, om at støtte gennem smagsoplevelser og om hvad, der gør båndet mellem en mor og en søn til noget helt særligt.

Kan I fortælle lidt omkring, hvad Stafet for Livet går ud på?

Karin: “Det er et koncept, som er startet i USA, men nu også er kommet til Danmark. Man støtter op om de såkaldte ”fighters”, der enten har besejret kræften eller står midt i kampen. Det foregår mange steder i landet, men jeg er tovholder på udgaven i Tårnby fra den 26. til den 27. august.”

Niclas: ”Alle, både private og virksomheder, kan stille med et hold, og idéen er, at der altid er en fra holdet, der går på banen. Hele stafetten varer faktisk 24 timer. Det er en måde at vise på, at man står sammen med vores fighters hele døgnet. Både i livets lyse og mørke timer.”

Hvordan er det, at Niclas og Tony’s støtter op?

Niclas: ”Vi laver maden til fighterne. Sådan kort og godt”

Karin: ”Der er mange forskellige hold til stafetten. Niclas vil lave mad og give fighterne en særlig oplevelse. Tony’s har været så søde at sponsorere råvarer, så vi kan lave mad til ca. 40 af dem.”

Niclas: ”Det bliver en frokost med forret og hovedret. Bare noget simpelt, italiensk og velsmagende med udgangspunkt i det, vi laver til hverdag her på Tony’s. Måske noget Vitello Tonnato og en lækker caprese med mozzarella og tomater.”

Karin, hvad er det bedste ved din søn?

”At han er min, og at han har altid støttet op om mig.”

Niclas, hvad er det bedste ved din mor?

”Åh, det er sgu svært at sætte ord på. Det er ikke noget, man kan opsummere i en enkelt sætning. Men hun har altid har været der for mig. Også med sin mad.  Mors mad er det bedste, og jeg har aldrig manglet noget.”

Læs mere om Stafet For Livet, og hvordan du kan være med til at gøre en forskel via www.stafetforlivet.dk/stafet/tarnby