Velkommen til Tony’s Havnegade                                                               

Hvad ville en madglad italiensk gangster bosat i New York spise? Svaret finder du på menukortet hos Tony’s. For enden af Nyhavn og et stenkast fra Inderhavnsbroen diskes der op med simpel og velsmagende gastronomi fra Støvlelandet mod syd – ofte tilsat vores helt eget twist. Du sammensætter selv din egen 3-retters menu fra så lidt som 225 kr., og den kan indtages i vores stemningsfulde kælder komplet med vindueskig ind til de travle kokke i køkkenet eller i den høje stueetage, hvor nips, planter, kogebøger og levende lys skaber hygge omkring bordene.


Tony’s take away is open for business!

Tony’s take away is open for business!

Det er blevet tid til endnu en gang take away-nyt. Denne gang er det vores italienske newyorker-gangster Tony’s, der sørger for, at du kan få leveret de skønneste italienske retter til dit dørtrin.

Menukortet disker op med simpel og velsmagende gastronomi fra Støvelandet, der ville gøre selv den mest kritiske italiener glad i låget. Du kan glæde dig til klassiske forretter som vitello tonnato, grillet kalveinderlår med tunsovs, kapers og syltet citron, samt insalata caprese, der skriger Italien med sin mozzarella på bøffelmælk, modne tomater, frisk basilikum og den bedste olivenolie.

Hovedretterne tæller Tony’s helt store favoritter. For eksempel cremet risotto med butternut-squash, græskar, mascarpone og masser af parmesan. Eller en velsmagende lasagne med stegt, hakket okse, intens tomatsauce, bechamel og mozzarella. Og selvfølgelig kan du også se frem til Tony’s meatballs! Med krydret tomatsauce, linguine, masser af parmesan og krydderurter. Desuden er der sides og sødt, så den italienske middag bliver komplet. What’s not to love? Se hele menuen og bestil her!

 

Vi fortsætter parløbet med Wolt, der også denne gang kommer til at håndtere leveringen af vores smagfulde take away. Det bliver muligt at bestille sin mad direkte via Wolts mobil-app og selvfølgelig direkte fra deres hjemmeside.

Tony’s er den seneste i rækken af Madklubbens restauranter, der har åbnet op for take away. Listen tæller lige nu:

Tony’s
Madklubben Bistro-de-Luxe
Madklubben Vesterbro
Brasserie Royal
Bistro Royal – også til frokost!
Madklubben Steak

Alabama Social
Food Club
Frankies Pizza Østerbro
og
Frankies Pizza Nørrebro

Vi åbner 17.30 hver dag, og ser frem til at levere smagfuld take away-favoritter fra Tony’s, og så kan du glæde dig til, at du inden længe kan få leveret take away fra resten af Madklubbens restauranter. Læs mere om det her!

 

 

Cravings før comedy? Spis på Tony’s inden stand-up-show

Cravings før comedy? Spis på Tony’s inden stand-up-show

Er du en af de heldige sjæle, der skal grine med, når der i de næste par dage er stand-up-show i Ørestaden? Sådan en oplevelse bør ikke ske på tom mave, og derfor foreslår vi, at du kigger forbi til en spektakulær stand-up-middag på Tony’s i Havnegade. Her kan du varme op til en aften i grineflippets tegn, alt imens du nyder italienske fornøjelser udgjort af alt lige fra fristende risotto, tagliatelle og lasagne til skønne sides, cocktails og en ”frådern” tiramisu. Og skulle du i stedet være en af dem, der skal til  show kl. 15.00 nu på lørdag d. 27. oktober? Så skal det da heller ikke afholde dig fra at spise en middag på Tony’s efterfølgende, når latteren har lagt sig og sulten kicker ind!

”Men Havnegade? Jeg skal jo til Ørestaden,” tænker du måske? Her minder vi dig om, at Tony’s Havnegade har adresse blot et smut fra metroen på Kongens Nytorv, hvorfor grineflip, latterbomber og mavekramper kun er en metrotur på 10 minutter væk. Med andre ord: Du kan snildt nå både det ene og det andet, din yndlingskomiker!

Du kan booke et bord nemt og hurtigt online ved at klikke her. Vi glæder os allerede til at byde dig velkommen til en munter og mundvandsdrivende middag i Havnegade!

Psst! Kan du ikke få nok af comedy? Så se Anders Matthesen til Madklubbens store julefrokoster på Østerbro, hvor vi byder indenfor til middag, show, drinks, DJ og dansegulv en række lørdage i de kommende julemåneder. Du kan læse meget mere om Madklubbens julefrokoster på Østerbro lige her.

Anden Anden Anden

Tony’s inviterer til ”Italian style”-julefrokost i Havnegade

Tony’s inviterer til ”Italian style”-julefrokost i Havnegade

En madglad, italiensk gangster fra New York deler ud af sin families julelivretter. Det er konceptet bag Tony’s Havnegade, som ligger for enden af Nyhavn. En af vores mindre restauranter, men med en uovertruffen stemning.

Skal det være charmerende, hyggeligt og med kant? Så er det Tony’s Havnegade, der skal huse og servere jeres julefrokost anno 2018. I restauranten hos vores italienske gangster er konceptet simpelt, smart og helt nede på jorden: I skal have det godt, og maden skal smage jer! Vi pynter op med sort/hvid-ternede gulve, Frank Sinatra i højtalerne og grønne Eames-stole og sikrer en kosmopolitsk og intim julestemning.

Men glem ej, at Tony er fra The Big Apple– he still knows how to party! Festen starter allerede i køkkenet, hvor han kombinerer italiensk hygge med pulserende storbystemning. Her tilberedes en burger à la ”Christmas style”: Lun briochebolle med rosmarin-confiteret and serveret med balsamicosyltet rødkål, saltet agurk, sennepsmayo og stegte kartofler samt en favorabel (og vegetarisk!) trøffelrisotto med sorte trøfler, stegte svampe, ristede hasselnødder, mascarpone og masser af parmesan. Til dessert kommer de amerikanske gangsterrødderne til udtryk i vores cremede chokoladekage serveret med hasselnødder og marshmallows.

Se alle muligheder og hvordan I booker bord ved at klikke her. Færre end 10 personer? No worries – hvis I blot sørger for festen, så sørger vi for maden! Restaurantens jule á la carte træder i kraft fra d. 6. november.

havnegade havnegade havnegade

STORE NYHEDER: Nu kan du få Frankies Pizza som TAKE AWAY!

STORE NYHEDER: Nu kan du få Frankies Pizza som TAKE AWAY!

I dag er en stor dag for Frankies Pizza. For i dag er dagen, hvor anden afdeling af vores pizza joints åbner på Sortedam Dossering på Nørrebro. Men det er slet ikke den eneste gode nyhed fra Frankies i dag! Vi er helt vildt glade for at kunne annoncere, at du fra i dag kan få alle Frankies’ pizzaer som take away!

Du kan ringe og bestille pizzaerne sådan her:

Ring 38 41 41 72 og tast “4” for at bestille take away pizza fra Frankies Pizza Østerbro alle dage fra kl. 17.00
Eller
Ring 38 41 41 72 og tast “5” for at bestille take away pizza fra Frankies Pizza Nørrebro alle dage fra kl. 17.30

Mulighederne er altså mange, og nu kan du glæde dig til at sætte tænderne i alle dine Frankies-favoritter derhjemme. Hvis du for eksempel har lyst til en smagfuld og fræk kombination som Notorious P.I.G. med ventricina salami, salsiccia og pimientos de padron, eller en old school klassiker som Honolulu med spicy ananaschutney, så kan du nu få dem leveret lige til døren. Så hvad venter du på?

Vi glæder os til at stå for forrygende take away fra Frankies Pizza, og som om det ikke er nok, så er Frankies faktisk bare de første i rækken. For snart kan du få leveret take away fra resten af Madklubbens restauranter. Læs mere om det her!

Billeder af Yu Zhao

Glæd dig! Snart kan du få leveret take away fra ALLE Madklubbens restauranter

Glæd dig! Snart kan du få leveret take away fra ALLE Madklubbens restauranter

I april skete der noget nyt og spændende på tre af Madklubbens populære restauranter. Efter flere års sultne forespørgsler fra vores gæster, åbnede Alabama Social, Gran Torino og Food Club op for take away. Og hvis vi selv skal sige det, så er det faktisk gået rigtig godt. Derfor er vi enormt glade for at kunne afsløre, at vi udbreder konceptet til ALLE restauranter i Madklubben-familien i løbet af oktober og november! Oh yes.

Vi lægger ud med vores nye pizza-pusher Frankies fra lørdag d. 20. oktober, og i løbet af de kommende uger vil resten af vores restauranter åbne op, så du kan nyde smagfulde bøffer, skønne salater, syndige side orders og meget, meget mere hjemme i stuen – eller hvor end du selv har lyst.

Det bliver de garvede folk fra Wolt, som kommer til at stå for levering af mad fra vores populære restauranter, lige som de har gjort siden april. Det bliver muligt at bestille sin mad direkte via Wolts mobil-app og ikke mindst direkte fra vores dygtige samarbejdspartneres hjemmeside.

Vi glæder os til at fortælle meget mere om menu-udvalget ”to go” fra vores restauranter, og vil løbende annoncere, når nye restauranter kommer til. Indtil da kan du godt begynde at oparbejde en solid sult, så du er helt klar, når vi går i luften med ærlig og smagspakket take away fra lørdag den 20. oktober.

Her er listen over de restauranter, der allerede er live på Wolt (opdateres løbende): 

Bazaar
Tony’s
Madklubben Bistro-de-Luxe
Madklubben Vesterbro
Brasserie Royal
Bistro Royal – også til frokost!
Madklubben Steak

Alabama Social
Food Club
Frankies Pizza Østerbro
og
Frankies Pizza Nørrebro