Der kan ikke herske tvivl om, at julen har været travl tid for mange mennesker: Der skulle både handles gaver, drikkes gløgg og danses om træet. Derfor ser vi også stadig, at enkelte forsinkede julefrokoster finder sted på Madklubbens restauranter her i starten af det nye år.

I denne uge havde vi fornøjelsen af at danne rammen om netop sådan en ”late Christmas gathering” for bloggerkontorfællesskabet Andedammen. De seks skønne damer samledes om den gode mad på Steak Royal ved Rådhuspladsen, der – trods navnet – også har meget andet end kød på menuen.

Det bemærkede især den ene gæst i selskabet, blogger Cana Buttenschøn, som fik hummer til forret og vores tempurastegte helleflynder til hovedret, ” som sammen med den veltilberedte bearnaise og et par trøffelfritter smager som noget man burde spise året rundt. Ummenum, altså. Jeg bliver helt sulten igen ved tanken.”

Link: Læs hele Cana Buttenschøns blogindlæg om julefrokosten på Steak Royal her

Cana nåede også at skyde et appetitvækkende billede af Steak Royals signaturdessert, som hitter på Instagram trods nytårsforsæt og januars forsærkede fokus på helsekost og fitnessforløb. Man skal jo også have lov til at forkæle sig selv en gang i mellem.

Disclaimer: Andedammens besøg på Steak Royal involverede en særlig rabat fra restaurantens side, mod at bloggerne delte deres oplevelser på de sociale medier.