Lad os præsentere årets Roskilde-craving à la Madklubben: Trøffelpopcorn! Ja du læste rigtigt. Nyt år betyder ny festival, hvilket betyder friske og sprøde påfund i Madklubbens bod på Roskilde Festival. Du læste måske med, da vi i starten af maj præsenterede vores fulde festivalmenu med både økologisk chokolademælk, vegetarisk perlebygotto og vores famøse bearnaiseburger på kortet. Nu zoomer vi helt ind på den sprøde snack og fortæller, hvordan og hvor du kan nyde godt af trøffel-delikattens debut.

Det er sommer. Det er sol. Det blev sent i går. Og din trætte og hårdt kørte festivalkrop skriger efter en saltet snack. Svaret? Sving forbi Madklubbens bod til en selv-henter-snack med en øl i den ene hånd, og vi vil sende dig sikkert videre med et kræmmerhus spækket med knasende kærlighed for blot 25 kr. Søger du at lægge en god bund før den næste omgang af fest, fans og fornøjelser? Så kan du ligeledes lade trøffelpopcornene tage del i dit måltid med vores skræddersyede festivalmenuer. Her får du bearnaiseburger og trøffelpopcorn til den favorable pris af 90 kr. eller hele molevitten med bearnaiseburger, popcorn og økologisk chokolademælk for kun 110 kr.

Sving forbi Madklubbens bod på Roskilde Festival onsdag i tidsrummet 17:00-01:00 eller torsdag, fredag og lørdag fra kl. 10:00-04:00. Vi glæder os til at se dig!