Kalenderen viser stadig kun november, men med Strøgets smukke juledekorationer, korte dage og tidlige julesange i radioen er det svært ikke at mærke julestemningen komme piblende frem i maven. I den anledning melder sulten også sin ankomst, og længslen efter al den lækre julemad og de søde julekager, som vi har undværet det sidste års tid, tager til.

På den nye frokostmenu hos Bistro Royal finder du vores salat med andeconfit, der kombinerer farverige efterårselementer med (jule)stemningsfyldt og mør andeconfit. Den sprøde hjertesalat får selskab af lyse rosiner, gule beder og sprød crudité af rødkål og nødder. En frisk æble-vinaigrette sætte et syrligt prik over i’et til slut.

Besøg Bistro Royal på hjørnet af Kongens Nytorv og Gothersgade (måske i forbindelse med lidt tidlige julegaveindkøb?), og tag forskud på juleglæderne med vores andeconfitsalat til blot 125 kr.