Instafoto fra vores gæst @bluecopenhagen

Du kommer endnu en gang drivvåd hjem fra arbejde. Du har ikke set solen siden sidste weekend. Du benytter nu dine solbriller til at skærme for regnvand frem for sollys. Du er ikke længere i tvivl… efteråret er kommet!

Men frygt ej. Efterår er sæsonen, der tillader os at trække indenfor til ægte, dansk råhygge med noget lækkert (og gerne spiseligt) at lune sig på. Her er Tony’s your man! På Tony’s menukort er sidste skud på stammen en udødelig favorit: Den velkendte, cremede og højtelskede svamperisotto. Retten tilberedes med en klassiske kombination af parmesan og en gremolata lavet på persille, citronskal og frisk oregano. Hovedrollen spilles dog af de særligt udvalgte skovsvampe. Vores parmesan er lagret i 24 måneder og fremhæver smagen af svampe, efterår og velbehag.

Vores svamperisotto er som udgangspunkt vegetarisk, men savner du lidt ekstra proteiner, har du mulighed for at tilkøbe et lækkert stykke sandart sprødstegt i rosmarin og hvidløg. Til sidst toppes risottoen af med ærteskud for at minde dig om, at sommeren endnu ikke helt har forladt os.

Besøg Tony’s Østerbro eller Tony’s Havnegade og varm sjæl og sind med svamperisotto som hovedret i en 3-retters byg-selv menu fra så lidt som 200 kr.