Velkommen til Madklubben Vesterbro

Rå indretning, cool design og en pulserende stemning: Dét er Madklubben Vesterbro! Vi har plads til mere end 300 gæster, men restauranten er indrettet på en måde, så hyggen og samværet omkring bordet bevares. Restauranten er blevet kåret til landets mest besøgte flere år i træk, og menukortet byder på livretter med inspiration fra hele verden. Her går vi ikke så meget op i regler og landegrænser, så længe maden bare smager forrygende. Madklubben Vesterbro huser desuden en cocktailbar, som kan besøges både før, under og uafhængig af middagen.

Smiley: Se Madklubben Vesterbros seneste kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen her.


Blåbær er en superfood – nu har Madklubben Vesterbro forvandlet dem til en supercocktail

Blåbær er en superfood – nu har Madklubben Vesterbro forvandlet dem til en supercocktail

”Blueberry Rum Yum”… bare navnet kan gøre dig tørstig, ikke sandt? Der er dømt fuld “summer power” i flydende form, når Madklubben Vesterbro disker op med månedens cocktail for juli 2017. Den dybrøde drink består af Diplomatico-rom lagret i 6 år, blåbærpuré, blåbærsirup og et skvæt forfriskende citron. Herligheden er din for kun 80 kr.

Tjek også resten af Madklubben Vesterbros cocktailmenu ud nederst på oversigten her. Vores integrerede bar ligger lige til venstre for hovedindgangen og er et besøg værd, uanset om du skal spise i restauranten eller blot vil tanke op på delikate drinks til små priser. Det er nemlig ikke kun månedens cocktail, der står til 80 kr. – det gør faktisk langt de fleste af kvalitetskreationerne på kortet.

Vi ses til en omgang blåbær på Vesterbrogade 62. De er i forvejen smækfyldt med antioxidanter… og nu også med alkohol!

Spis 4 små retter, og snup 4 rejser i Virtual Reality for kun 250 kr.

Spis 4 små retter, og snup 4 rejser i Virtual Reality for kun 250 kr.

Halvdelen af billetterne til Madklubben Vesterbro og Virtual Reality-laboratoriet Khoras vilde projekt under Copenhagen Cooking & Food Festival er nu solgt. Skal du nå at have plads om bordet, når vi sætter sanserne på prøve og udfordrer samspillet med mad og kunstig virkelighed?

Så er det bare med at skynde sig ind og købe billet med det samme. Der er i alt kun 100 pladser til salg fordelt over de to dage i slutningen af august. Vi ses på Vesterbrogade 62… og i Virtual Reality!

Jordbær, jordbær, jordbær: Guide til fire af vores sødeste sommerdesserter

Jordbær, jordbær, jordbær: Guide til fire af vores sødeste sommerdesserter

De er søde, de er røde, de er bløde. Sæsonen for danske jordbær er sparket i gang, og på flere af Madklubbens restauranter kan du sætte skeen i desserter med det skønne bær, som vist faktisk rent biologisk set er en nød. Og så alligevel ikke, for det er alle kernerne i overfladen, der er nødder, mens frugtkødet bare holder sammen på dem. Det korrekte ord er en flerfoldssamfrugt eller – lidt mere i øjenhøjde – en såkaldt “falsk frugt”.

Anyways, det er en helt anden snak, og vi må hellere holde fokus på det, det hele handler om: Syndige, sukkerholdige og smask-uimodståelige sommerdesserter. Gå på opdagelse i 4 forskellige af slagsen i billeder herunder:

Madklubben Bistro-De-Luxe i Store Kongensgade
Jordbær med honningguf, flødeis og jordbærsaft
50 kr.

IMG_8726

Steak Royal ved Rådhuspladsen
Jordbærpavlova med sprød marengs, jordbærcoulis og mynte
En del af din byg-selv-menu med 3 retter fra 300 kr.

Madklubben Bistro-de-Luxe

Madklubben Steak i Pilestræde
Strawberry Sundae med vaniljeis, jordbærsauce og chokoladecrumble
En del af din byg-selv-menu med 3 retter fra 300 kr.

Madklubben Steak

Madklubben Vesterbro på Vesterbrogade
Panna Cotta med sprød marengs, rabarber og jordbær
50 kr.

Madklubben Vesterbro

Kender du vores nye kok? Så giver vi dig et gavekort som tak

Kender du vores nye kok? Så giver vi dig et gavekort som tak

Vi har fuld fart på hos Madklubbens restauranter, og alene i 2017 åbner vi 5 nye af slagsen plus en særskilt afdeling til selskaber og events. Derfor har vi brug for endnu flere hænder i vores køkkener, som er kendt og elsket for at servere fremragende mad til ualmindelig sympatiske priser.

Kender du den rette kandidat? Vi søger kokke både til vores nuværende og kommende restauranter, og som tak får du mulighed for at komme og opleve, hvordan din anbefaling klarer sig i køkkenet. Du modtager nemlig et gavekort på hele 1.000 kr., hvis det munder ud i en ansættelse. Det er en lidt anderledes måde at sige ”tak” på, men vi håber, at det virker.

Prik din kokkeven på skulderen, og få ham eller hende til at sende sin ansøgning med CV og billede til job@madklubben.dk  – husk at få personen til at nævne i ansøgningen, hvem der har anbefalet vedkommende at søge jobbet. På den måde kan du få dit velfortjente gavekort, hvis det fører til en fast ansættelse på en af vores restauranter.

Tusind tak for hjælpen – lad jagten begynde!

På Roskilde Festival? Besøg Madklubben i Food Court

På Roskilde Festival? Besøg Madklubben i Food Court

Madglæden var til at tage at føle på, da vi onsdag den 28. juni 2017 åbnede vores lille filial af Madklubben på legendariske Roskilde Festival. I modsætning til mange af de store madboder på festivalpladsen finder du Madklubben i den såkaldte Food Court, som byder på 18 forskellige små stader fyldt med lækre smagsoplevelser.

Derfor gør det os også pavestole, at vi fik langet over 2.000 kuverter mad over disken på den første dag, hvor åbningstiden var begrænset til kun 8 timer. Både torsdag den 29. juni, fredag den 30. juni og lørdag den 1. juli udvider vi og holder åbent helt fra kl. 10 om morgenen til kl. 4 om natten.

Sving forbi, og prøv vores syndige Steak ’n’ Bearnaise Sandwich med mørt oksekød, varm bearnaise, syltede løg, sprød salat og tomat serveret i en blød briochebolle til 65 kr. Eller hvad med en omgang vegetarisk risotto lavet på perlebyg med to slags smeltet ost og sommergrønt som ærter, asparges, broccoli, gulerødder og radiser? Scor en halv portion til 35 kr. eller en hel portion til 55 kr.

Al maden hos Madklubben på Roskilde Festival er minimum 90% økologisk. Så kan du pleje tømmermændene med god samvittighed.

IMG_8816